Galgebakken: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.
Ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet '''Galgebakken''': Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.
 
[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|400px|thumb|right|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]
===Århus anno 1670===
===Århus anno 1670===
P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.  
P.H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.  
 


===Offentlig hængning===
===Offentlig hængning===
Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Århus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Jyske_Lov Jyske Lov], der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.  
Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.  


Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd, og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet før den dømte ankom.  
Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom.  


Ved galgen blev den dømte overgivet til skarpretteren og hans hjælpers varetægt. Hjælperen var natmanden – den, der tømte byens lokumsspande om natten. Hjælperen bandt den dømtes hænder, mens skarpretteren forestod selve hængningen.  
Ved galgen blev den dømte overgivet i skarpretteren og hans hjælpers varetægt. Hjælperen var natmanden – den, der tømte byens lokumsspande om natten. Hjælperen bandt den dømtes hænder, mens skarpretteren forestod selve hængningen.  


Ved hængningen blev den dømte med reb om halsen slæbt op ad en stige, der lænede sig op ad galgen. Skarpretteren satte sig overskrævs på galgen og fæstnede rebene hertil, hvorefter han kunne sparke stigen væk under den dømte. Liget blev hængende til det selv faldt ned til skræk og advarsel. Herefter blev det begravet på retterstedet, med mindre man havde fået benådning til at blive begravet i indviet jord.
Ved hængningen blev den dømte med reb om halsen slæbt op ad en stige, der lænede sig op ad galgen. Skarpretteren satte sig overskrævs på galgen og fæstnede rebene hertil, hvorefter han kunne sparke stigen væk under den dømte. Liget blev hængende, til det selv faldt ned til skræk og advarsel. Herefter blev det begravet på retterstedet, med mindre man havde fået benådning til at blive begravet i indviet jord.
 
 
''Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009''


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Billedsamlingen, Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket.  
*Billedsamlingen, Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket.  
*Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus, I (1920), s. 10. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230895 Bestil materiale]
*Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus, I (1920), s. 10. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230895 Bestil materiale]
*Niels H. Kragh-Nielsen: Galgehøj og rettersted (2002).  
*Niels H. Kragh-Nielsen: Galgehøj og rettersted (2002).  
*Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske (1999). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22803344 Bestil materiale]
*Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske (1999). [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22803344 Bestil materiale]
*Jan-M. Kragh Thuen: Borrebæk og Galgefaldet (1979). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91272415 Bestil materiale]
*Jan-M. Kragh Thuen: Borrebæk og Galgefaldet (1979). [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91272415 Bestil materiale]
*Århus dengang og nu, 2. samling (1972), s. 80. [v Bestil materiale]
*Århus dengang og nu, 2. samling (1972), s. 80. [v Bestil materiale]
[[Kategori:Torve & pladser]]
[[Kategori:1660-1814]]

Nuværende version fra 24. sep. 2024, 07:46

Ved Universitetet, hvor Ny Munkegade nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.

Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.

Århus anno 1670

P.H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne Domkirken. Til højre for Domkirken ligger Store Torv med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad Munkeport, der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.

Offentlig hængning

Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.

Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom.

Ved galgen blev den dømte overgivet i skarpretteren og hans hjælpers varetægt. Hjælperen var natmanden – den, der tømte byens lokumsspande om natten. Hjælperen bandt den dømtes hænder, mens skarpretteren forestod selve hængningen.

Ved hængningen blev den dømte med reb om halsen slæbt op ad en stige, der lænede sig op ad galgen. Skarpretteren satte sig overskrævs på galgen og fæstnede rebene hertil, hvorefter han kunne sparke stigen væk under den dømte. Liget blev hængende, til det selv faldt ned til skræk og advarsel. Herefter blev det begravet på retterstedet, med mindre man havde fået benådning til at blive begravet i indviet jord.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
  • Billedsamlingen, Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket.
  • Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus, I (1920), s. 10. Bestil materiale
  • Niels H. Kragh-Nielsen: Galgehøj og rettersted (2002).
  • Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske (1999). Bestil materiale
  • Jan-M. Kragh Thuen: Borrebæk og Galgefaldet (1979). Bestil materiale
  • Århus dengang og nu, 2. samling (1972), s. 80. [v Bestil materiale]