Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (18 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000186603 l.jpg|350px|thumb|right|Marselisborg Gods mindede med sine mange lave bygninger mest om en lille landsby. Her er herregården fotograferet fra nordvest omkring år 1900.]] | |||
[[Fil:Marselisborg | [[Fil:Kort - Marselisborg Gods 1860.jpg|350px|thumb|right|Kort over Marselisborg Gods. Kilde: Kort over Marselisborg Hovedgaard, Historiske Kort. 1860. ]] | ||
'''Marselisborg Gods''', '''Marselisborg Herregård''', '''Marselisborggaard''' eller blot '''Marselisborg''' var et gods ved Aarhus, der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet, men godsnavne med -balle kan dog ofte dateres til 1100-tallet. | |||
'''Marselisborg Gods''', '''Marselisborg Herregård''', '''Marselisborggaard''' eller blot '''Marselisborg''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet, men godsnavne med -balle kan dog ofte dateres til 1100-tallet. | |||
=== Ladegården Havreballegård === | === Ladegården Havreballegård === | ||
Oprindeligt var gården ”ladegård” til [[Aarhusgård]], der lå omtrent, hvor [[ | Oprindeligt var gården ”ladegård” til [[Aarhusgård]], der lå omtrent, hvor museet [[KØN]] (tidligere Kvindemuseet) i dag ligger. Det vil sige, at Havreballegård skulle forsyne Aarhusgård, der før reformationen i 1536 var bispebolig. Efter reformationen var det kongens lensmænd, der overtog de to gårde. Aarhusgården blev dog ikke vedligeholdt, og efterhånden som den forfaldt, blev Havreballegård områdets vigtigste gård, hvor både Frederik 2. og Christian 4. flere gange gjorde ophold. | ||
Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der | Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der, men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636. | ||
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet, ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]] | [[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet, ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]] | ||
Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis]]. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje. | Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje. | ||
=== Baroniet Marselisborg === | === Baroniet Marselisborg === | ||
Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til [[Constantinsborg]] efter [[Constantin Marselis]], Skrumstrup blev til [[Vilhelmsborg]] efter [[Vilhelm Marselis]], mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn [[Ulrik Christian Gyldenløve|Christian Gyldenløve]]. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden. | Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til [[Constantinsborg]] efter [[Constantin Marselis (1647-1699)]], Skrumstrup blev til [[Vilhelmsborg]] efter [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn [[Ulrik Christian Gyldenløve|Christian Gyldenløve]]. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden. | ||
* Læs mere om [[Marselis slægten]] | * Læs mere om [[Marselis slægten]] | ||
===En lille landsby=== | === En lille landsby === | ||
Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator [[Caspar Peter Rothe Ingerslev|C.P.R. Ingerslev]] og senere sønnen [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] bolig på gården. | Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|C.P.R. Ingerslev]] og senere sønnen [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] bolig på gården. | ||
[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]] | |||
=== Fra privat til kommunal === | === Fra privat til kommunal === | ||
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 | [[Frederiksbjerg]] med sine 88 tønder land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og byrådet forhandlede ivrigt med H.P. Ingerslev om køb af [[Marselisborg Gods]], (se [[Købet af Marselisborg Gods]]) der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. H.P. Ingerslev, der i 1885 var blevet indenrigsminister, var ligesom mange af gårdens tidligere ejere barnløs, og han var derfor ikke afvisende over for forhandlinger med byrådet. I foråret 1896 tog en delegation fra byrådet turen til København, hvor Ingerslev opholdt sig mest, efter han var blevet minister. De fik udarbejdet en kontrakt, der ved Ingerslevs død gav byrådet forkøbsret til Marselisborg. Kontrakten blev underskrevet den 18. april. Den 20. april døde H.P. Ingerslev. Den 1. maj 1896 købte [[Aarhus Købstadskommune]] Marselisborg med al dens inventar, besætning, jord og ejendomme for 1.183.750 kr. og 70 øre [http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197121] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi). | ||
Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede | Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede pr. 1 maj 1879 500 tønder land<ref>Aarhus Stiftstidende den 19. januar 1879 [http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000077150]</ref> (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden den 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197310] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land. | ||
=== Brande gav dødsstødet === | === Brande gav dødsstødet === | ||
Selvom kommunen nu havde overtaget hele molevitten, var lykken ikke gjort. Gården og jorden lå slet ikke i [[Aarhus Kommune]], men i [[Viby Kommune|Viby]] og [[Holme-Tranbjerg Kommune]], gården var dyr i drift, mange af bygningerne var gamle og faldefærdige, og ville man overhovedet have så stort et landbrug så tæt på den voksende by? | Selvom kommunen nu havde overtaget hele molevitten, var lykken ikke gjort. Gården og jorden lå slet ikke i [[Aarhus Kommune]], men i [[Viby Kommune|Viby]] og [[Holme-Tranbjerg Kommune]], gården var dyr i drift, mange af bygningerne var gamle og faldefærdige, og ville man overhovedet have så stort et landbrug så tæt på den voksende by? | ||
Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune 1. januar 1899. 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk. | Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune den 1. januar 1899. Den 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk. | ||
Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og [[Marselisborgudvalget]], der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare | Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og [[Marselisborgudvalget]], der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare én, men hele tre brande, der blev enden for Marselisborg. I 1904 brændte gårdens svinestald, og i august 1906 var den gal igen. Få dage inden denne brand havde restauratør [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)|Riising]] fra [[Restaurant Friheden]] ifølge [[Århus Stiftstidende]] i selskab med venner udtalt ''”saadan no’ne gamle Rønner. Det var saagu en helt bypatriotisk Bedrift at gaa hen og sætte en Tændstik til dem”''. Det var dog ikke en bypatriotisk person, men en gnist fra en lokomobil, der var synderen. Prisen for de nedbrændte bygninger stod ifølge avisen i 10.000 kr., mens der i den nedbrændte lade havde været opbevaret for ikke mindre end 120.000 kr. bomuldsfrø ejet af [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]. Gården kom i drift igen, men endnu en brand i 1909 var den undskyldning, som byrådet havde ventet på. Forpagteren blev opsagt, de tilbageværende bygninger blev nedrevet, og omkring 700 års gårdshistorie var historie. | ||
===Marselisborg omfattede=== | ===Marselisborg omfattede=== | ||
Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til [[Strandskoven|Moesgård skov]], en lang række ejendomme: [[Donbækhusene]] i Mindeparken, [[Humlehavehuset]] i Friheden, [[Louisenhøj]] på Strandvejen, [[Frederikshøj Kro]], skovfogedstedet Frydenlund, [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] ved | Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til [[Strandskoven|Moesgård skov]], en lang række ejendomme: [[Donbækhusene]] i Mindeparken, [[Humlehavehuset]] i Friheden, [[Louisenhøj]] på Strandvejen, [[Frederikshøj Kro]], skovfogedstedet [[Frydenlund (hus)|Frydenlund]], [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] ved [[Aarhus Å]], [[Hestehavegaarden]], skovridergården [[Louisenlund]], [[Thors Mølle]], [[Silistria Mølle]] og [[Hørhavegården]]. | ||
===Ejere af Marselisborg=== | ===Ejere af Marselisborg=== | ||
Marselisborg blev gjort til lensbaroni. Det betød, at godset ved dødsfald blandt ejerne, lensbaronerne, skulle gå videre i slægten til sønnerne i lige linje. Var der ingen legale arvinger, overgik godset til kronen, dvs. kongen, som herefter bestemte hvem der skulle overtage godset. | Marselisborg blev gjort til lensbaroni. Det betød, at godset ved dødsfald blandt ejerne, lensbaronerne, skulle gå videre i slægten til sønnerne i lige linje. Var der ingen legale arvinger, overgik godset til kronen, dvs. kongen, som herefter bestemte, hvem der skulle overtage godset. | ||
*(Ejerskab fra-til) | *(Ejerskab fra-til) | ||
* (-1203) Biskop Peder Vognsen (død 11. april 1204) | * (-1203) Biskop [[Peder Vognsen (-1204)]] (død 11. april 1204) | ||
*(1203-1536) Aarhus Bispestol | *(1203-1536) [[Aarhus Stift|Aarhus Bispestol]] | ||
*(1536-1661) Kronen | *(1536-1661) Kronen | ||
*(1661-1673) Købmand [[Gabriel Marselis]] | *(1661-1673) Købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] | ||
*(1673-1699) Baron [[Constantin Marselis]] (godset bliver baroni). (Godset drives efter Constantins død videre af enken, [[Sophie Elisabeth Charisius]] og hendes nye mand, Rodsteen (oplyst af Ena Nielsen-Refs på grundlag af Marselisborg Birks tingbog)). | *(1673-1699) Baron [[Constantin Marselis (1647-1699)]] (godset bliver baroni). (Godset drives efter Constantins død videre af enken, [[Sophie Elisabeth Charisius]] og hendes nye mand, Rodsteen (oplyst af Ena Nielsen-Refs på grundlag af Marselisborg Birks tingbog)). | ||
*(1699) Kronen (Christian V) | *(1699) Kronen (Christian V) | ||
*(1699-1719) Generaladmiral [[Ulrik Christian Gyldenløve]] | *(1699-1719) Generaladmiral [[Ulrik Christian Gyldenløve]] | ||
| Linje 62: | Linje 60: | ||
*(1800-1802) General [[Nicolaus Maximilian Gersdorff]] | *(1800-1802) General [[Nicolaus Maximilian Gersdorff]] | ||
*(1802-1805) Generalløjtnant [[Christian Carl Nicolai von Gersdorff]] | *(1802-1805) Generalløjtnant [[Christian Carl Nicolai von Gersdorff]] | ||
*(1805-1821) Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] | *(1805-1821) Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]] | ||
*(1821-1825) Kronen (Frederik VI) | *(1821-1825) Kronen (Frederik VI) | ||
*(1825-1833) Generalmajor baron [[Christian Alexander von Gersdorff]] | *(1825-1833) Generalmajor baron [[Christian Alexander von Gersdorff]] | ||
*(1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev]] | *(1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]] | ||
*(1836-1864) Justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev]] | *(1836-1864) Justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]] | ||
*(1864-1896) Indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]] | *(1864-1896) Indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]] | ||
*(1896) Overgår til Århus Kommune. Administreredes af [[Udvalget for Marselisborg Jorder]], nedsat af byrådet. | *(1896) Overgår til Århus Kommune. Administreredes af [[Udvalget for Marselisborg Jorder]], nedsat af byrådet. | ||
==Se også== | ===Se også=== | ||
*[[Købet af Marselisborg Gods]] | |||
*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]] | |||
* [[Marselisborg Slot]] | * [[Marselisborg Slot]] | ||
* [[Frederiksbjerg|Bydelen Frederiksbjerg]] | * [[Frederiksbjerg|Bydelen Frederiksbjerg]] | ||
* Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896] | * Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896] | ||
* Se sagsforløbet i forbindelse med købet i Aarhus Byråds journalsager i [http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049 Aarhusarkivet] | * Se sagsforløbet i forbindelse med købet i Aarhus Byråds journalsager i [http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049 Aarhusarkivet] | ||
== Marselisborg Gods i AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109562 Se arkivalier omhandlende Marselisborg Gods i AarhusArkivet]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Nuværende version fra 24. sep. 2024, 07:35
Marselisborg Gods, Marselisborg Herregård, Marselisborggaard eller blot Marselisborg var et gods ved Aarhus, der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Dens oprindelige navn var Havreballegaard. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet, men godsnavne med -balle kan dog ofte dateres til 1100-tallet.
Ladegården Havreballegård
Oprindeligt var gården ”ladegård” til Aarhusgård, der lå omtrent, hvor museet KØN (tidligere Kvindemuseet) i dag ligger. Det vil sige, at Havreballegård skulle forsyne Aarhusgård, der før reformationen i 1536 var bispebolig. Efter reformationen var det kongens lensmænd, der overtog de to gårde. Aarhusgården blev dog ikke vedligeholdt, og efterhånden som den forfaldt, blev Havreballegård områdets vigtigste gård, hvor både Frederik 2. og Christian 4. flere gange gjorde ophold.
Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der, men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.
Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand Gabriel Marselis (1609-1673). Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje.
Baroniet Marselisborg
Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til Constantinsborg efter Constantin Marselis (1647-1699), Skrumstrup blev til Vilhelmsborg efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683), mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn Christian Gyldenløve. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden.
- Læs mere om Marselis slægten
En lille landsby
Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator C.P.R. Ingerslev og senere sønnen H.P. Ingerslev bolig på gården.
Fra privat til kommunal
Frederiksbjerg med sine 88 tønder land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og byrådet forhandlede ivrigt med H.P. Ingerslev om køb af Marselisborg Gods, (se Købet af Marselisborg Gods) der havde jorden og skovene syd for nutidens Ingerslevs Boulevard med skel til Frederiksbjerg. H.P. Ingerslev, der i 1885 var blevet indenrigsminister, var ligesom mange af gårdens tidligere ejere barnløs, og han var derfor ikke afvisende over for forhandlinger med byrådet. I foråret 1896 tog en delegation fra byrådet turen til København, hvor Ingerslev opholdt sig mest, efter han var blevet minister. De fik udarbejdet en kontrakt, der ved Ingerslevs død gav byrådet forkøbsret til Marselisborg. Kontrakten blev underskrevet den 18. april. Den 20. april døde H.P. Ingerslev. Den 1. maj 1896 købte Aarhus Købstadskommune Marselisborg med al dens inventar, besætning, jord og ejendomme for 1.183.750 kr. og 70 øre [1] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).
Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede pr. 1 maj 1879 500 tønder land[1] (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden den 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[2] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.
Brande gav dødsstødet
Selvom kommunen nu havde overtaget hele molevitten, var lykken ikke gjort. Gården og jorden lå slet ikke i Aarhus Kommune, men i Viby og Holme-Tranbjerg Kommune, gården var dyr i drift, mange af bygningerne var gamle og faldefærdige, og ville man overhovedet have så stort et landbrug så tæt på den voksende by?
Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende Ingerslevs Boulevard og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune den 1. januar 1899. Den 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk.
Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og Marselisborgudvalget, der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare én, men hele tre brande, der blev enden for Marselisborg. I 1904 brændte gårdens svinestald, og i august 1906 var den gal igen. Få dage inden denne brand havde restauratør Riising fra Restaurant Friheden ifølge Århus Stiftstidende i selskab med venner udtalt ”saadan no’ne gamle Rønner. Det var saagu en helt bypatriotisk Bedrift at gaa hen og sætte en Tændstik til dem”. Det var dog ikke en bypatriotisk person, men en gnist fra en lokomobil, der var synderen. Prisen for de nedbrændte bygninger stod ifølge avisen i 10.000 kr., mens der i den nedbrændte lade havde været opbevaret for ikke mindre end 120.000 kr. bomuldsfrø ejet af Korn- og Foderstof Kompagniet. Gården kom i drift igen, men endnu en brand i 1909 var den undskyldning, som byrådet havde ventet på. Forpagteren blev opsagt, de tilbageværende bygninger blev nedrevet, og omkring 700 års gårdshistorie var historie.
Marselisborg omfattede
Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til Moesgård skov, en lang række ejendomme: Donbækhusene i Mindeparken, Humlehavehuset i Friheden, Louisenhøj på Strandvejen, Frederikshøj Kro, skovfogedstedet Frydenlund, Fiskerhuset ved Aarhus Å, Hestehavegaarden, skovridergården Louisenlund, Thors Mølle, Silistria Mølle og Hørhavegården.
Ejere af Marselisborg
Marselisborg blev gjort til lensbaroni. Det betød, at godset ved dødsfald blandt ejerne, lensbaronerne, skulle gå videre i slægten til sønnerne i lige linje. Var der ingen legale arvinger, overgik godset til kronen, dvs. kongen, som herefter bestemte, hvem der skulle overtage godset.
- (Ejerskab fra-til)
- (-1203) Biskop Peder Vognsen (-1204) (død 11. april 1204)
- (1203-1536) Aarhus Bispestol
- (1536-1661) Kronen
- (1661-1673) Købmand Gabriel Marselis (1609-1673)
- (1673-1699) Baron Constantin Marselis (1647-1699) (godset bliver baroni). (Godset drives efter Constantins død videre af enken, Sophie Elisabeth Charisius og hendes nye mand, Rodsteen (oplyst af Ena Nielsen-Refs på grundlag af Marselisborg Birks tingbog)).
- (1699) Kronen (Christian V)
- (1699-1719) Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve
- (1719-1770) Gehejmeråd greve Frederik Danneskiold-Samsøe
- (1770-1772) Kronen (Christian VII)
- (1772-1800) Baron Christian Rudolph Philip von Gersdorff
- (1800-1802) General Nicolaus Maximilian Gersdorff
- (1802-1805) Generalløjtnant Christian Carl Nicolai von Gersdorff
- (1805-1821) Baron Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)
- (1821-1825) Kronen (Frederik VI)
- (1825-1833) Generalmajor baron Christian Alexander von Gersdorff
- (1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)
- (1836-1864) Justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)
- (1864-1896) Indenrigsminister Hans Peter Ingerslev
- (1896) Overgår til Århus Kommune. Administreredes af Udvalget for Marselisborg Jorder, nedsat af byrådet.
Se også
- Købet af Marselisborg Gods
- Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune
- Marselisborg Slot
- Bydelen Frederiksbjerg
- Artikel om Marselisborg Gods i Illustreret Tidende 1896
- Se sagsforløbet i forbindelse med købet i Aarhus Byråds journalsager i Aarhusarkivet
Marselisborg Gods i AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Danske slotte og herregårde, red. Aage Roussel, bind 15, Hassings Forlag, København, 1967.
- Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
- Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
- Danske Herregårde. Dansk Center for herregårdsforskning
