Biografer i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(16 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png|200px|thumbnail|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]
[[Fil:Kosmorama filmrum 1934.jpg|200px|thumbnail|Kosmoramas filmoperatørrum i 1934]]
'''Den første biograf''' i Århus åbnede i 1905. Det var sort-hvide stumfilm, der blev ledsaget af musik fra en pianist. Fra 1907 kom der filmcensur. Den første tone- og talefilm  kom til byen i 1929.
[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png|200px|thumbnail|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen den 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]


Allerede i 1898 havde århusianerne kunnet se levende billeder ved forestillinger i [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens]] sal i [[Paradisgade]], hvor man demonstrerede Edisons nyeste kombination af optik, mekanik og fotografi, hvorved man kunne vise billeder af livet i bevægelse.  
'''Den første biograf''' i Aarhus åbnede i 1905. Det var sort-hvide stumfilm, der blev ledsaget af musik fra en pianist. Fra 1907 kom der filmcensur. Den første tone- og talefilm  kom til byen i 1929.


Og i september 1900 var der en omrejsende biograf 'The American Biograph Co.' der havde tre forestillinger i Aarhus ligeledes i Håndværkerforeningens festsal - og de medbragte endda eget elektricitetsværk. Her blev der blandt andet vist ''"Krigsskibe paa Rheden v. Cherbourg. Cow-Boys indfange vilde Heste. En Jernbanefart gennem Schweiz."'' Til denne forestilling kostede nummerede pladser 1 kr., unummererede og ståpladser 75 øre.
Allerede i 1898 havde aarhusianerne kunnet se levende billeder ved forestillinger i [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens]] sal i [[Paradisgade]], hvor man demonstrerede Edisons nyeste kombination af optik, mekanik og fotografi, hvorved man kunne vise billeder af livet i bevægelse.
 
Og i september 1900 var der en omrejsende biograf 'The American Biograph Co.', der havde tre forestillinger i Aarhus, ligeledes i Håndværkerforeningens festsal - og de medbragte endda eget elektricitetsværk. Her blev der blandt andet vist ''"Krigsskibe paa Rheden v. Cherbourg. Cow-Boys indfange vilde Heste. En Jernbanefart gennem Schweiz."'' Til denne forestilling kostede nummererede pladser 1 kr., unummererede og ståpladser 75 øre.


Der skulle dog gå nogle år, inden den første biograf dukkede op. Bekvemmeligheden i de første biografteatre var ikke altid særlig stor. Udluftningen var dårlig, der var koldt, da man kun kunne fyre op i kakkelovn.
Der skulle dog gå nogle år, inden den første biograf dukkede op. Bekvemmeligheden i de første biografteatre var ikke altid særlig stor. Udluftningen var dårlig, der var koldt, da man kun kunne fyre op i kakkelovn.


===Stum, sort-hvid, udenlandsk film===
===Udenlandske, sort-hvide stumfilm===
Da det var stumfilm de første år, blev forestillingerne ledsaget af passende levende musik leveret af en pianist. Folketeatret fik i 1923 som den eneste biograf et kinoorgel, der kunne gøre det ud for et 15 mands orkester.
Da det var stumfilm de første år, blev forestillingerne ledsaget af passende levende musik leveret af en pianist. Folketeatret fik i 1923 som den eneste biograf et kinoorgel, der kunne gøre det ud for et 15-mands orkester.


Filmene var de første mange år i sort-hvid. Dog havde visse film under bestemte sekvenser indlagt farve på den måde, at når fx Tom Mix red gennem en præriebrand, var filmstrimlen rød.
Filmene var de første mange år i sort-hvid. Dog havde visse film under bestemte sekvenser indlagt farve på den måde, at når f.eks. Tom Mix red gennem en præriebrand, var filmstrimlen rød.
De første biografbilletter kostede 25 øre for voksne og 15 øre for børn.  
De første biografbilletter kostede 25 øre for voksne og 15 øre for børn.  


Det var altid udenlandske film der blev vist. Den første danske film der blev vist i 1909 var optaget i klubben [[Polyhymnia|Polyhymnias]] gård i Kannikegade og hed ''”Den lille Hornblæser”''.  
Det var altid udenlandske film, der blev vist. Den første danske film, der blev vist i 1909 var optaget i klubben [[Polyhymnia|Polyhymnias]] gård i Kannikegade og hed ''”Den lille Hornblæser”''.  
Fra 1907 kom der censur af filmene, det var politimesterens job. I 1911 indførte Kosmorama adgangsbegrænsning for visse film for børn under 14 år hvis de ikke var ifølge med voksne. Til gengæld blev der så arrangeret særlige børneforestillinger på skolefridage til en entre på kun 5 øre.
Fra 1907 kom der censur af filmene, det var politimesterens job. I 1911 indførte Kosmorama adgangsbegrænsning for visse film for børn under 14 år, hvis de ikke var ifølge med voksne. Til gengæld blev der så arrangeret særlige børneforestillinger på skolefridage til en entré på kun 5 øre.
 
===Starten i 1905===
===Starten i 1905===
Det første biografteater i Aarhus åbnede den 15. april 1905. Det hed [[Kosmorama]], og lå på hjørnet af [[Klostergade]] og [[Guldsmedgade]]. Den første film man viste hed ''”Røvere overfalder og plyndrer et tog i Mexico”''. I oktober 1912 flyttede biografen til [[Store Torv|Store Torv 11]], og fik nu 325 siddepladser.
Det første biografteater i Aarhus åbnede den 15. april 1905. Det hed [[Kosmorama]] og lå på hjørnet af [[Klostergade]] og [[Guldsmedgade]]. Den første film, man viste, hed ''”Røvere overfalder og plyndrer et tog i Mexico”''. I oktober 1912 flyttede biografen til [[Store Torv|Store Torv 11]] og fik nu 325 siddepladser.


I 1906 kom den næste biograf, [[Fotorama]], på [[Bispetorvet]]. Indgangen var dog fra [[Kannikegade]]. Her var der forestillinger ni gange om dagen fra kl. 14 til 22. Et par år senere lancerede man såkaldte uafbrudte forestillinger, hvor folk kunne komme og gå til forestillingen som de lystede.  
I 1906 kom den næste biograf, [[Fotorama]], på [[Bispetorvet]]. Indgangen var dog fra [[Kannikegade]]. Her var der forestillinger ni gange om dagen fra kl. 14 til 22. Samme år i september åbnede byens tredje biograf [[Frederiksbjerg Biograf-Theater]].  


Med mellemrum dukkede der herefter forskellige biografer op de næste årtier. Nogle skiftede undervejs navn, når der skete fornyelser, udbygninger eller biografen skiftede adresse.
Med mellemrum dukkede der herefter forskellige biografer op de næste årtier. Nogle skiftede undervejs navn, når der skete fornyelser, udbygninger eller biografen skiftede adresse.


==Oversigt over biografer==
==Oversigt over biografer==
[[Fil:Filmprogram 2nov1958.png|200px|thumbnail|Filmprogram i Jyllands-Posten 2. november 1958. Kun én film var denne dag forbudt for børn (Ffb)]]
[[Fil:Filmprogram 2nov1958.png|200px|thumbnail|Filmprogram i Jyllands-Posten søndag den 2. november 1958. Kun én film var denne dag forbudt for børn (Ffb)]]
*'''[[Kosmorama]]'''. Klostergade/ Guldsmedgade. Fra 1905 til 1985
*'''[[Kosmorama]]'''. Klostergade/ Guldsmedgade. Fra 1905 til 1985
:Fra 1912 Store Torv.
:Fra 1912 til Store Torv.
* '''[[Fotorama]]'''. Bispetorvet/ Kannikegade. Fra 1906.  
* '''[[Fotorama]]'''. Bispetorvet/ Kannikegade. Fra 1906.  
**Blev fra 1955-1981 til '''Aarhus Scala'''.
**Blev fra 1955-1981 til '''Aarhus Scala'''.
*'''[[Folketeatret| Frederiksbjerg Biograf-Theater]]'''. M.P. Bruuns Gade/ Jægergårdsvej. Fra 1905.  
*'''[[Folketeatret| Frederiksbjerg Biograf-Theater]]'''. M.P. Bruuns Gade/Jægergårdsvej. Fra 1906.  
**Blev fra 1912 til '''Det ny Theater'''. Banegaardsgade ved Hotel Kronprinsen.
**Blev fra 1912 til '''Det ny Theater'''. Banegårdsgade ved Hotel Kronprinsen.
**Blev fra 1923 til 2002 til '''Folketeatret'''. Først M.P. Bruunsgade Gade/ Hallsti, senere Jægergårdsgade.
**Blev fra 1918 til '''Folketeatret''' efter en brand i biografen. Stadig i hotelbygningen Banegårdsgade.
* '''[[Regina Teatret]]'''. Sønder Allé/ Søndergade. Fra 1920 til 1984.
**Fra 1923 flyttede '''[[Folketeatret]]''', til M.P. Bruuns Gade/Hallssti,  
**Fra 1957 flyttede til Jægergårdsgade.
**Blev fra 1976 til 1986 '''Århus Bio Center''' i Jægergårdsgade.
**Skiftede i 1986 atter navn til '''Folketeatret Bio 1-2-3-4'''. Lukkede i 2002.
* '''[[Regina Teatret]]'''. Sønder Allé/Søndergade. Fra 1920 til 1983.
* '''[[Biografen]]'''. Norsgade. Fra 1923-1960.
* '''[[Biografen]]'''. Norsgade. Fra 1923-1960.
* '''[[Kino Viby]]'''. Skanderborgvej/ Nordbyvej. Fra 1934 til 1961.
* '''[[Kino Viby]]'''. Skanderborgvej/Nordbyvej. Fra 1934 til 1961.
* '''[[Astra Teatret| Bio Aabyhøj]]'''. Silkeborgvej. Fra 1936.  
* '''[[Astra biografen| Bio Aabyhøj]]'''. Silkeborgvej. Fra 1936.  
** Blev fra 1957 til 1986 til '''Astra Teatret'''.
** Blev fra 1957 til 1986 til '''Astra Teatret'''.
*'''[[Rio Teatret]]'''. Oddervej/ Rosenvangs Allé, Højbjerg. Fra 1939 til 1984.
*'''[[Rio Teatret]]'''. Oddervej/Rosenvangs Allé, Højbjerg. Fra 1939 til 1984.
*'''[[Palads-Teatret]]'''. Tordenskjoldsgade, Trøjborg. Fra 1950.  
*'''[[Palads-Teatret]]'''. Tordenskjoldsgade, Trøjborg. Fra 1950.  
**Blev fra 2005 til '''Metropol''''
**Blev fra 2005 til '''Metropol'''.
*'''[[Park Teatret]]'''. Nordre Strandvej, Risskov. Fra 1953 til 1982.
*'''[[Park Teatret]]'''. Nordre Strandvej, Risskov. Fra 1953 til 1982.
*'''[[Vest-Teatret]]'''. Silkeborgvej, Brabrand. Fra 1957 til 1983.
*'''[[Vest-Teatret]]'''. Silkeborgvej, Brabrand. Fra 1957 til 1983.
*'''[[Biografen (Aarhus-Hallen) |Biografen]]'''. Aarhus-Hallen, Skt. Knuds Torv. Fra 1971.
*'''[[Biografen (Aarhus-Hallen) |Biografen]]'''. Aarhus-Hallen, Skt. Knuds Torv. Fra 1971.
**Fra 1996: '''CineCity''', senere '''BioCity'''.
**Blev fra 1996 til '''CineCity''', senere '''BioCity'''.
*'''[[Royal Cinema]]''', Bispegade. Fra 1973 til 1991.
*'''[[Royal Cinema]]'''. Bispegade. Fra 1973 til 1991.
*'''[[Saga-Bio]]'''. Trøjborg-Centret. Fra 1976 til 1983.
*'''[[Saga-Bio]]'''. Trøjborg-Centret. Fra 1976 til 1983.
*'''[[Langkær Bio]]''', Tilst. Fra 1977 til 1983.
*'''[[Langkær Bio]]'''. Tilst. Fra 1977 til 1983.
*'''[[Øst for Paradis]]'''. Paradisgade. Fra 1978.  
*'''[[Øst for Paradis]]'''. Paradisgade. Fra 1978.  
*'''[[Center Kino]]'''. Butikscentret City Vest, Brabrand. Fra 1980 til 1989.
*'''[[Center Kino]]'''. Butikscentret City Vest, Brabrand. Fra 1980 til 1989.
*'''[[CinemaxX]]''', Bruuns Galleri. Fra 2003.
*'''[[CinemaxX]]'''. Bruuns Galleri. Fra 2003.


==Kilder og litteratur==
==Kilder og litteratur==
* Første version af artikel er efter aftale baseret på artikel i bogen: Kurt Lundskov , ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historier''. 2008/2016
* Første version af artikel er efter aftale baseret på artikel i bogen: <br>Kurt Lundskov, ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historier''. 2008/2016
* Bernhardt Jensen:  ''Som Århus morede sig''. 1966
* Bernhardt Jensen:  ''Som Århus morede sig''. 1966
*Ole Degn: ''Da det var nyt i Århus''. 1970
*Ole Degn: ''Da det var nyt i Århus''. 1970
*Ib Gejl (red.): ''Århus Byens Historie 1945-1995. Bind 4. 1995
*Ib Gejl (red.): ''Århus Byens Historie 1945-1995. Bind 4. 1995
*Århus Byhistoriske Udvalg: ''Århus-Årbog 1972-1992''.
* Jørgen Grandts hjemmeside - [http://www.grandts.dk/Aarhus/aarhusbiffer.htm Biografer i Århus] (link juli 2018)
* Jørgen Grandts hjemmeside - [http://www.grandts.dk/Aarhus/aarhusbiffer.htm Biografer i Århus] (link juli 2018)


[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Nuværende version fra 29. aug. 2024, 07:47

Kosmoramas filmoperatørrum i 1934
Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen den 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse

Den første biograf i Aarhus åbnede i 1905. Det var sort-hvide stumfilm, der blev ledsaget af musik fra en pianist. Fra 1907 kom der filmcensur. Den første tone- og talefilm kom til byen i 1929.

Allerede i 1898 havde aarhusianerne kunnet se levende billeder ved forestillinger i Håndværkerforeningens sal i Paradisgade, hvor man demonstrerede Edisons nyeste kombination af optik, mekanik og fotografi, hvorved man kunne vise billeder af livet i bevægelse.

Og i september 1900 var der en omrejsende biograf 'The American Biograph Co.', der havde tre forestillinger i Aarhus, ligeledes i Håndværkerforeningens festsal - og de medbragte endda eget elektricitetsværk. Her blev der blandt andet vist "Krigsskibe paa Rheden v. Cherbourg. Cow-Boys indfange vilde Heste. En Jernbanefart gennem Schweiz." Til denne forestilling kostede nummererede pladser 1 kr., unummererede og ståpladser 75 øre.

Der skulle dog gå nogle år, inden den første biograf dukkede op. Bekvemmeligheden i de første biografteatre var ikke altid særlig stor. Udluftningen var dårlig, der var koldt, da man kun kunne fyre op i kakkelovn.

Udenlandske, sort-hvide stumfilm

Da det var stumfilm de første år, blev forestillingerne ledsaget af passende levende musik leveret af en pianist. Folketeatret fik i 1923 som den eneste biograf et kinoorgel, der kunne gøre det ud for et 15-mands orkester.

Filmene var de første mange år i sort-hvid. Dog havde visse film under bestemte sekvenser indlagt farve på den måde, at når f.eks. Tom Mix red gennem en præriebrand, var filmstrimlen rød. De første biografbilletter kostede 25 øre for voksne og 15 øre for børn.

Det var altid udenlandske film, der blev vist. Den første danske film, der blev vist i 1909 var optaget i klubben Polyhymnias gård i Kannikegade og hed ”Den lille Hornblæser”. Fra 1907 kom der censur af filmene, det var politimesterens job. I 1911 indførte Kosmorama adgangsbegrænsning for visse film for børn under 14 år, hvis de ikke var ifølge med voksne. Til gengæld blev der så arrangeret særlige børneforestillinger på skolefridage til en entré på kun 5 øre.

Starten i 1905

Det første biografteater i Aarhus åbnede den 15. april 1905. Det hed Kosmorama og lå på hjørnet af Klostergade og Guldsmedgade. Den første film, man viste, hed ”Røvere overfalder og plyndrer et tog i Mexico”. I oktober 1912 flyttede biografen til Store Torv 11 og fik nu 325 siddepladser.

I 1906 kom den næste biograf, Fotorama, på Bispetorvet. Indgangen var dog fra Kannikegade. Her var der forestillinger ni gange om dagen fra kl. 14 til 22. Samme år i september åbnede byens tredje biograf Frederiksbjerg Biograf-Theater.

Med mellemrum dukkede der herefter forskellige biografer op de næste årtier. Nogle skiftede undervejs navn, når der skete fornyelser, udbygninger eller biografen skiftede adresse.

Oversigt over biografer

Filmprogram i Jyllands-Posten søndag den 2. november 1958. Kun én film var denne dag forbudt for børn (Ffb)
  • Kosmorama. Klostergade/ Guldsmedgade. Fra 1905 til 1985
Fra 1912 til Store Torv.
  • Fotorama. Bispetorvet/ Kannikegade. Fra 1906.
    • Blev fra 1955-1981 til Aarhus Scala.
  • Frederiksbjerg Biograf-Theater. M.P. Bruuns Gade/Jægergårdsvej. Fra 1906.
    • Blev fra 1912 til Det ny Theater. Banegårdsgade ved Hotel Kronprinsen.
    • Blev fra 1918 til Folketeatret efter en brand i biografen. Stadig i hotelbygningen Banegårdsgade.
    • Fra 1923 flyttede Folketeatret, til M.P. Bruuns Gade/Hallssti,
    • Fra 1957 flyttede til Jægergårdsgade.
    • Blev fra 1976 til 1986 Århus Bio Center i Jægergårdsgade.
    • Skiftede i 1986 atter navn til Folketeatret Bio 1-2-3-4. Lukkede i 2002.
  • Regina Teatret. Sønder Allé/Søndergade. Fra 1920 til 1983.
  • Biografen. Norsgade. Fra 1923-1960.
  • Kino Viby. Skanderborgvej/Nordbyvej. Fra 1934 til 1961.
  • Bio Aabyhøj. Silkeborgvej. Fra 1936.
    • Blev fra 1957 til 1986 til Astra Teatret.
  • Rio Teatret. Oddervej/Rosenvangs Allé, Højbjerg. Fra 1939 til 1984.
  • Palads-Teatret. Tordenskjoldsgade, Trøjborg. Fra 1950.
    • Blev fra 2005 til Metropol.
  • Park Teatret. Nordre Strandvej, Risskov. Fra 1953 til 1982.
  • Vest-Teatret. Silkeborgvej, Brabrand. Fra 1957 til 1983.
  • Biografen. Aarhus-Hallen, Skt. Knuds Torv. Fra 1971.
    • Blev fra 1996 til CineCity, senere BioCity.
  • Royal Cinema. Bispegade. Fra 1973 til 1991.
  • Saga-Bio. Trøjborg-Centret. Fra 1976 til 1983.
  • Langkær Bio. Tilst. Fra 1977 til 1983.
  • Øst for Paradis. Paradisgade. Fra 1978.
  • Center Kino. Butikscentret City Vest, Brabrand. Fra 1980 til 1989.
  • CinemaxX. Bruuns Galleri. Fra 2003.

Kilder og litteratur

  • Første version af artikel er efter aftale baseret på artikel i bogen:
    Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historier. 2008/2016
  • Bernhardt Jensen: Som Århus morede sig. 1966
  • Ole Degn: Da det var nyt i Århus. 1970
  • Ib Gejl (red.): Århus Byens Historie 1945-1995. Bind 4. 1995
  • Århus Byhistoriske Udvalg: Århus-Årbog 1972-1992.
  • Jørgen Grandts hjemmeside - Biografer i Århus (link juli 2018)
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Biografer_i_Aarhus&oldid=94226"