Aarhus Byting: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
Linje 3: Linje 3:
Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.
Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.


I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''.
I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting''' til '''byret'''.


Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.
Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallet, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.


===Se også===
===Se også===

Nuværende version fra 26. aug. 2024, 08:55

Aarhus Byting var Aarhus Købstads lokale domstol i første instans. I anden instans var Aarhus Rådstue, der ligeledes var en lokal domstol.

Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af byfogeden. Efter indførelsen af et råd i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.

Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallet, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.

Se også

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Byting&oldid=94082"