4.084
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 13: | Linje 13: | ||
=== Axel Hutzelsider === | === Axel Hutzelsider === | ||
Initiativtageren til oprettelsen af Aarhus Zoologisk Have var gartneren [[Axel Hutzelsider]]. Han havde blandt andet arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg og blev med tiden en habil dyretæmmer. I 1926 kunne man eksempelvis opleve ham i et telt på [[Dalgas Avenue]], hvor han blandt andet dresserede hunde, slanger og bjørne. Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i [[Vennelystparken]], men da dette blev afslået faldt valget på Havreballeskoven. | Initiativtageren til oprettelsen af Aarhus Zoologisk Have var gartneren [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)]]. Han havde blandt andet arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg og blev med tiden en habil dyretæmmer. I 1926 kunne man eksempelvis opleve ham i et telt på [[Dalgas Avenue]], hvor han blandt andet dresserede hunde, slanger og bjørne. Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i [[Vennelystparken]], men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven. | ||
Oprettelsen af | Oprettelsen af Zoo blev behandlet i [[Aarhus Byråd|byrådet]] den 11. februar 1932. Alle byrådets syv borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for [[Det Konservative Folkeparti]] [[Jens Christian Møller (1858-1945)|Jens Christian Møller]] formulerede en del af kritikken således: ''”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”.'' Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik. | ||
=== Åbning og udvidelse === | === Åbning og udvidelse === | ||
Linje 22: | Linje 22: | ||
Efter tilladelsen var i hus i februar tog Hutzelsider og hans medhjælpere for alvor fat. Blandt hjælperne var Hutzelsiders egen søn [[Hubert Hutzelsider]], der senere blev cheffotograf ved [[Jyllands-Posten]]. Blot tre måneder senere kunne haven slå dørene op for publikum. | Efter tilladelsen var i hus i februar tog Hutzelsider og hans medhjælpere for alvor fat. Blandt hjælperne var Hutzelsiders egen søn [[Hubert Hutzelsider]], der senere blev cheffotograf ved [[Jyllands-Posten]]. Blot tre måneder senere kunne haven slå dørene op for publikum. | ||
Ved Zoologisk Haves åbning i 1932 var | Ved Zoologisk Haves åbning i 1932 var entréen 50 øre for voksne, mens et årskort kostede fire kr. Haven blev en stor publikumssucces med 5-6000 besøgende på åbningsdagen og ca. 200.000 besøgende i løbet af den første sommer. Hutzelsider fik forlænget sin kontrakt med ti år, og oven i købet fik haven bevilliget en udvidelse. I 1934 fyldte haven således hele området mellem [[Stadion Allé]], [[Jyllands Allé]] og [[Skovbrynet]] – i alt ni tønder land. Udvidelsen betød at ''Haveforeningen Skovly'', som lå i [[Havreballe Skov|Havreballeskoven]], blev flyttet til [[Forstbotanisk Have]]. Her skiftede haveforeningen navn til [[Haveforeningen Skovlunden]]. | ||
=== Vanilje-manden === | === Vanilje-manden === | ||
Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med blandt andet tigre, søløver, isbjørne og elefanter. I 1935 ankom der fra Colombo, Sri Lanka, to elefanter sammen med deres elefantpasser Jena Zena. Den mandlige Elefantpasser blev karikeret af bladtegneren [[Henrik | Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med blandt andet tigre, søløver, isbjørne og elefanter. I 1935 ankom der fra Colombo, Sri Lanka, to elefanter sammen med deres elefantpasser Jena Zena. Den mandlige Elefantpasser blev karikeret af bladtegneren [[Henrik Laub]] og pryder den dag i dag ”Tørsleff Vanilas” dåser, dog under navnet ”[[Elefantmanden eller vaniljepigen|Vanilje-pigen]]”. | ||
I 1939 var havens dyrebestand på ca. 2000 dyr, fordelt på ca. 480 arter. | I 1939 var havens dyrebestand på ca. 2000 dyr, fordelt på ca. 480 arter. | ||
1930’erne var | 1930’erne var udadtil gode år for Aarhus Zoologisk Have. Haven fik flere gange international opmærksomhed på grund af mange fødsler blandt dyrene. Der blev eksempelvis født en Malaj-bjørneunge og to gibbonunger. Men økonomisk gik det ikke godt for haven. | ||
=== Nedgang og lukning === | === Nedgang og lukning === |