Aarhus Zoologiske Have: Forskelle mellem versioner
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (29 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.135821,10.192835~[[Aarhus Zoologiske Have]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.135821,10.192835 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:000278681.jpg|350px|thumb|right|Indgangsbillet til Aarhus Zoologiske Have.]] | |||
'''Aarhus Zoologisk Have''' åbnede den 1. maj 1932 i området overfor [[Friheden]]. Haven fik dog kun en levetid på 28 år, men i perioden mellem 1932 og 1960 kunne aarhusianere blandt andet opleve elefanter, løver, aber og søløver i [[Havreballeskoven]]. | |||
[[ | === Axel Hutzelsider === | ||
Initiativtageren til oprettelsen af Aarhus Zoologisk Have var gartneren [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)]]. Han havde blandt andet arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg og blev med tiden en habil dyretæmmer. I 1926 kunne man eksempelvis opleve ham i et telt på [[Dalgas Avenue]], hvor han blandt andet dresserede hunde, slanger og bjørne. Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i [[Vennelystparken]], men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven. | |||
Oprettelsen af Zoo blev behandlet i [[Aarhus Byråd|byrådet]] den 11. februar 1932. Alle byrådets syv borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for [[Det Konservative Folkeparti]] [[Jens Christian Møller (1858-1945)|Jens Christian Møller]] formulerede en del af kritikken således: ''”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”.'' Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik. | |||
=== Åbning og udvidelse === | === Åbning og udvidelse === | ||
Ved Zoologisk Haves åbning var | [[Fil:D0246.jpg|350px|thumb|right|Elefant i Aarhus Zoologiske Have i starten af 1950'erne. Fotograf [[Børge Venge]].]] | ||
Efter tilladelsen var i hus i februar tog Hutzelsider og hans medhjælpere for alvor fat. Blandt hjælperne var Hutzelsiders egen søn [[Hubert Hutzelsider]], der senere blev cheffotograf ved [[Jyllands-Posten]]. Blot tre måneder senere kunne haven slå dørene op for publikum. | |||
Ved Zoologisk Haves åbning i 1932 var entréen 50 øre for voksne, mens et årskort kostede fire kr. Haven blev en stor publikumssucces med 5-6000 besøgende på åbningsdagen og ca. 200.000 besøgende i løbet af den første sommer. Hutzelsider fik forlænget sin kontrakt med ti år, og oven i købet fik haven bevilliget en udvidelse. I 1934 fyldte haven således hele området mellem [[Stadion Allé]], [[Jyllands Allé]] og [[Skovbrynet]] – i alt ni tønder land. Udvidelsen betød at ''Haveforeningen Skovly'', som lå i [[Havreballe Skov|Havreballeskoven]], blev flyttet til [[Forstbotanisk Have]]. Her skiftede haveforeningen navn til [[Haveforeningen Skovlunden]]. | |||
=== | === Vanilje-manden === | ||
Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med | Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med blandt andet tigre, søløver, isbjørne og elefanter. I 1935 ankom der fra Colombo, Sri Lanka, to elefanter sammen med deres elefantpasser Jena Zena. Den mandlige Elefantpasser blev karikeret af bladtegneren [[Henrik Laub]] og pryder den dag i dag ”Tørsleff Vanilas” dåser, dog under navnet ”[[Elefantmanden eller vaniljepigen|Vanilje-pigen]]”. | ||
I 1939 var havens dyrebestand på ca. 2000 dyr, fordelt på ca. 480 arter. | |||
1930’erne var udadtil gode år for Aarhus Zoologisk Have. Haven fik flere gange international opmærksomhed på grund af mange fødsler blandt dyrene. Der blev eksempelvis født en Malaj-bjørneunge og to gibbonunger. Men økonomisk gik det ikke godt for haven. | |||
=== Nedgang og lukning === | === Nedgang og lukning === | ||
I 1934 var haven blevet omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under 2. Verdenskrig, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme. | |||
I 1943 blev der istandsat en indsamling af penge blandt borgerne og haven fik et kommunalt tilskud, men det var ikke nok. Axel Hutzelsider gav op i 1944 slog sig ned som gartner og landmand i [[Mårslet]]. | |||
Zoologisk Have blev herefter lejet ud til Christian Jensen, der også var direktør for Odense Zoologisk Have. Ved dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh lejemålet. | |||
[[Århus Stiftstidende]] havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven. | |||
31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Bygningerne blev revet ned og dyrene solgt. | |||
== | === Fra Zoo til Skoleskov === | ||
[[Fil:B775100 CD0166 061055.jpg|300px|thumb|right|Skoleskoven i brug ved Zoologisk Haves tidligere bygninger i [[Havreballeskoven]]. Fotograf [[Børge Venge]].]] | |||
Efter zoologiskhave blev lukket, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i haven og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale, og skoven blev til skoleskov. Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i 1960’er og 1970’erne i Havreballeskoven. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor, og i offentligheden var der flere klager over at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden, hvorfor skoleskoven endte sine dage i 80’erne. | |||
*Aarhuus | == Litteratur og kilder == | ||
* Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen.'' Byens historie. 2008 | |||
* Bernhardt Jensen; ''Som Århus morede sig'', Universitetsforlaget i Aarhus, 1966 | |||
* Kjeld Elkjær, ''Zoologisk Have'' i ''Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år'', Århus byhistoriske Udvalg, 1986 | |||
* Aarhuus Stiftstidende, 1.-2. maj 1932 | |||
* Hubert Hutzelsider, ''Min Morgentur - paa besøg hos mine Venner i Zoologisk Have'', Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1935 | |||
* Aarhus Byråds forhandlinger 11.02.1932 | |||
* Århus på plakaten (1993) | |||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||
Nuværende version fra 23. aug. 2024, 10:32
Aarhus Zoologisk Have åbnede den 1. maj 1932 i området overfor Friheden. Haven fik dog kun en levetid på 28 år, men i perioden mellem 1932 og 1960 kunne aarhusianere blandt andet opleve elefanter, løver, aber og søløver i Havreballeskoven.
Axel Hutzelsider
Initiativtageren til oprettelsen af Aarhus Zoologisk Have var gartneren Axel Christian Hutzelsider (1882-1959). Han havde blandt andet arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg og blev med tiden en habil dyretæmmer. I 1926 kunne man eksempelvis opleve ham i et telt på Dalgas Avenue, hvor han blandt andet dresserede hunde, slanger og bjørne. Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven.
Oprettelsen af Zoo blev behandlet i byrådet den 11. februar 1932. Alle byrådets syv borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti Jens Christian Møller formulerede en del af kritikken således: ”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”. Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik.
Åbning og udvidelse
Efter tilladelsen var i hus i februar tog Hutzelsider og hans medhjælpere for alvor fat. Blandt hjælperne var Hutzelsiders egen søn Hubert Hutzelsider, der senere blev cheffotograf ved Jyllands-Posten. Blot tre måneder senere kunne haven slå dørene op for publikum.
Ved Zoologisk Haves åbning i 1932 var entréen 50 øre for voksne, mens et årskort kostede fire kr. Haven blev en stor publikumssucces med 5-6000 besøgende på åbningsdagen og ca. 200.000 besøgende i løbet af den første sommer. Hutzelsider fik forlænget sin kontrakt med ti år, og oven i købet fik haven bevilliget en udvidelse. I 1934 fyldte haven således hele området mellem Stadion Allé, Jyllands Allé og Skovbrynet – i alt ni tønder land. Udvidelsen betød at Haveforeningen Skovly, som lå i Havreballeskoven, blev flyttet til Forstbotanisk Have. Her skiftede haveforeningen navn til Haveforeningen Skovlunden.
Vanilje-manden
Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med blandt andet tigre, søløver, isbjørne og elefanter. I 1935 ankom der fra Colombo, Sri Lanka, to elefanter sammen med deres elefantpasser Jena Zena. Den mandlige Elefantpasser blev karikeret af bladtegneren Henrik Laub og pryder den dag i dag ”Tørsleff Vanilas” dåser, dog under navnet ”Vanilje-pigen”.
I 1939 var havens dyrebestand på ca. 2000 dyr, fordelt på ca. 480 arter.
1930’erne var udadtil gode år for Aarhus Zoologisk Have. Haven fik flere gange international opmærksomhed på grund af mange fødsler blandt dyrene. Der blev eksempelvis født en Malaj-bjørneunge og to gibbonunger. Men økonomisk gik det ikke godt for haven.
Nedgang og lukning
I 1934 var haven blevet omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under 2. Verdenskrig, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.
I 1943 blev der istandsat en indsamling af penge blandt borgerne og haven fik et kommunalt tilskud, men det var ikke nok. Axel Hutzelsider gav op i 1944 slog sig ned som gartner og landmand i Mårslet.
Zoologisk Have blev herefter lejet ud til Christian Jensen, der også var direktør for Odense Zoologisk Have. Ved dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh lejemålet. Århus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven.
31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Bygningerne blev revet ned og dyrene solgt.
Fra Zoo til Skoleskov
Efter zoologiskhave blev lukket, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i haven og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale, og skoven blev til skoleskov. Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i 1960’er og 1970’erne i Havreballeskoven. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor, og i offentligheden var der flere klager over at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden, hvorfor skoleskoven endte sine dage i 80’erne.
Litteratur og kilder
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie. 2008
- Bernhardt Jensen; Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
- Kjeld Elkjær, Zoologisk Have i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistoriske Udvalg, 1986
- Aarhuus Stiftstidende, 1.-2. maj 1932
- Hubert Hutzelsider, Min Morgentur - paa besøg hos mine Venner i Zoologisk Have, Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1935
- Aarhus Byråds forhandlinger 11.02.1932
- Århus på plakaten (1993)
