Skovvejen 21-51: Forskelle mellem versioner

(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 14:

'''Skovvejen 21-51''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningerne blev opført af [[Arbejdernes Byggeforening]] i perioden 1887-1893 og fremstår som en sammenhængende bebyggelse. Arkitekten bag projektet kendes ikke.

I nr. 23 ligger Cirkuskroen, der døbt af den kendte cirkusfamilie Miehe, som i en årrække drev stedet. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus.

I nr. 23 ligger Cirkuskroen, der blev døbt af den kendte cirkusfamilie Miehe, som i en årrække drev stedet. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus.

Ejendommene blev i 1996 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 2-4.

Linje 22:

=== Kulturhistorisk beskrivelse===

==== Baggrundshistorie ====

I 1887 begyndte ~~ideerne~~ til et nyt byggeprojekt at spire i [[Arbejdernes Byggeforening]]. Man ønskede at opføre flere nye huse ved [[Skovvejen]], og bygningerne var tiltænkt foreningens medlemmer, der kunne være heldige at få fingrene i de nye huse, der tilbød bedre boligforhold end de gamle lejligheder, som ellers lå inde i midtbyen.

I 1887 begyndte idéerne til et nyt byggeprojekt at spire i [[Arbejdernes Byggeforening]]. Man ønskede at opføre flere nye huse ved [[Skovvejen]], og bygningerne var tiltænkt foreningens medlemmer, der kunne være heldige at få fingrene i de nye huse, der tilbød bedre boligforhold end de gamle lejligheder, som ellers lå inde i midtbyen.

I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage en af husene i juni 1889.

I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage et af husene i juni 1889.

Af samme afvis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til 9 huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse 9 huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af 2-3 værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.

Af samme afvis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til ni huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse ni huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af to-tre værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå på omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====

Linje 47:

=====Befolkningsvækst og trange kår=====

Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold byens arbejdere.

Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold til byens arbejdere.

[[Arbejdernes Byggeforening]] var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.

[[Arbejdernes Byggeforening]] var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium, de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.

=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====

Linje 60:

Oda Pfänner beskrev parrets forhenværende cirkusliv som nogle ”vidunderlige aar”, hvor parret altid var på farten rundt i Europa om sommeren, mens de om vinteren var hjemme i deres villa i Ydby i Thy, hvor familien Miehes slægtsgård havde ligget i 126 år. Oda Pfänner optrådte ikke selv i cirkusset, men solgte billetter og passede kassen.

Journalisten fik derudover en rundvisning i Pfänner-parrets lejlighed over Cirkuskronen på Skovvejen 23. Oda Pfänner fortalte i artiklen, at parret havde svært ved at vænne sig ~~ved~~ den lille lejlighed ved Cirkuskroen, der kun havde én stor stue og ét soveværelse. I Thy havde parret haft otte værelser. Lejligheden emmede også at cirkuslivet og på væggen hang der f.eks. en række elefantklokker, der var blevet brugt til forestillinger.

Journalisten fik derudover en rundvisning i Pfänner-parrets lejlighed over Cirkuskronen på Skovvejen 23. Oda Pfänner fortalte i artiklen, at parret havde svært ved at vænne sig til den lille lejlighed ved Cirkuskroen, der kun havde én stor stue og ét soveværelse. I Thy havde parret haft otte værelser. Lejligheden emmede også af cirkuslivet, og på væggen hang der f.eks. en række elefantklokker, der var blevet brugt til forestillinger.

Oda Pfänner var den af parret, der stod for madlavningen, hvilket hun elskede. Opskrifterne kom bl.a. fra cirkusartister fra forskellige lande. Til journalistens spørgsmål om, hvorfor parret så ikke havde åbnet en spiserestaurant i stedet for en beværtning, svarede Pfänner, at så skulle det have været i Aalborg, da aarhusianerne efter hendes mening var alt for konservative, når det kom til mad.

Da parret overtog Skovvejen kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var ~~om trent~~ ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.

Da parret overtog Skovvejen kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var omtrent ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.

Cirkus Miehe bestod i 90 år. Det var et familieforetagende med en lang tradition af cirkusfolk bag sig. Det fungerede som omrejsende cirkus, men måtte lukke i 1958 pga. en stigende konkurrence fra blandt andet TV’et.

=== Arkitektonisk beskrivelse===

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 '''Skovvejen 21-51''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningerne blev opført af [[Arbejdernes Byggeforening]] i perioden 1887-1893 og fremstår som en sammenhængende bebyggelse. Arkitekten bag projektet kendes ikke.
-I nr. 23 ligger Cirkuskroen, der døbt af den kendte cirkusfamilie Miehe, som i en årrække drev stedet. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus.
+I nr. 23 ligger Cirkuskroen, der blev døbt af den kendte cirkusfamilie Miehe, som i en årrække drev stedet. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus.
 Ejendommene blev i 1996 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 2-4.
@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 === Kulturhistorisk beskrivelse===
 ==== Baggrundshistorie ====
-I 1887 begyndte ideerne til et nyt byggeprojekt at spire i [[Arbejdernes Byggeforening]]. Man ønskede at opføre flere nye huse ved [[Skovvejen]], og bygningerne var tiltænkt foreningens medlemmer, der kunne være heldige at få fingrene i de nye huse, der tilbød bedre boligforhold end de gamle lejligheder, som ellers lå inde i midtbyen.
+I 1887 begyndte idéerne til et nyt byggeprojekt at spire i [[Arbejdernes Byggeforening]]. Man ønskede at opføre flere nye huse ved [[Skovvejen]], og bygningerne var tiltænkt foreningens medlemmer, der kunne være heldige at få fingrene i de nye huse, der tilbød bedre boligforhold end de gamle lejligheder, som ellers lå inde i midtbyen.
-I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage en af husene i juni 1889.
+I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage et af husene i juni 1889.
-Af samme afvis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til 9 huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse 9 huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af 2-3 værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.
+Af samme afvis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til ni huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse ni huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af to-tre værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå på omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.
 ==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 =====Befolkningsvækst og trange kår=====
-Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold byens arbejdere.
+Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold til byens arbejdere.
-[[Arbejdernes Byggeforening]] var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.
+[[Arbejdernes Byggeforening]] var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium, de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.
 =====Cirkuskroen på Skovvej 23=====
@@ Linje 60: / Linje 60: @@
 Oda Pfänner beskrev parrets forhenværende cirkusliv som nogle ”vidunderlige aar”, hvor parret altid var på farten rundt i Europa om sommeren, mens de om vinteren var hjemme i deres villa i Ydby i Thy, hvor familien Miehes slægtsgård havde ligget i 126 år. Oda Pfänner optrådte ikke selv i cirkusset, men solgte billetter og passede kassen.
-Journalisten fik derudover en rundvisning i Pfänner-parrets lejlighed over Cirkuskronen på Skovvejen 23. Oda Pfänner fortalte i artiklen, at parret havde svært ved at vænne sig ved den lille lejlighed ved Cirkuskroen, der kun havde én stor stue og ét soveværelse. I Thy havde parret haft otte værelser. Lejligheden emmede også at cirkuslivet og på væggen hang der f.eks. en række elefantklokker, der var blevet brugt til forestillinger.
+Journalisten fik derudover en rundvisning i Pfänner-parrets lejlighed over Cirkuskronen på Skovvejen 23. Oda Pfänner fortalte i artiklen, at parret havde svært ved at vænne sig til den lille lejlighed ved Cirkuskroen, der kun havde én stor stue og ét soveværelse. I Thy havde parret haft otte værelser. Lejligheden emmede også af cirkuslivet, og på væggen hang der f.eks. en række elefantklokker, der var blevet brugt til forestillinger.
 Oda Pfänner var den af parret, der stod for madlavningen, hvilket hun elskede. Opskrifterne kom bl.a. fra cirkusartister fra forskellige lande. Til journalistens spørgsmål om, hvorfor parret så ikke havde åbnet en spiserestaurant i stedet for en beværtning, svarede Pfänner, at så skulle det have været i Aalborg, da aarhusianerne efter hendes mening var alt for konservative, når det kom til mad.
-Da parret overtog Skovvejen kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var om trent ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.
+Da parret overtog Skovvejen kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var omtrent ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.
 Cirkus Miehe bestod i 90 år. Det var et familieforetagende med en lang tradition af cirkusfolk bag sig. Det fungerede som omrejsende cirkus, men måtte lukke i 1958 pga. en stigende konkurrence fra blandt andet TV’et.
 === Arkitektonisk beskrivelse===