Den Permanente Søbadeanstalt: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(40 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Den Permanente 1943.jpg|thumb|400px|Den Permanente på en varm majdag i 1943]]
<div class="tright">{{#display_map:
Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederik Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente.  
56.17675630050062,10.231243155373187~[[Den Permanente Søbadeanstalt]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17675630050062,10.231243155373187
|align=right
}}</div>


== Den permanente Permanente ==
[[Fil:Den Permanente, 1955, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Sommerdag på Den Permanente i 1955.]]
7. januar 1932 var et af indlæggende i [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråds]] forhandlinger ''Anlæg af en Søbadeanstalt udfor ”Salonen” i Riis Skov''. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet. Blot 13 måneder senere, 27. maj 1933 blev Den Permanente officielt indviet i [[Risskov]] under navnet Aarhus Søbad.
Ved samme lejlighed blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt [[Aarhus Bicycle Club|Aarhus Bicycle Klubs]] medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. Udover cyklen kunne man indtil 2005 via [[Grenåbanen]] også tage toget til Den Permanente. Søbadeanstalterne, opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev derfor taget ned i vinterhalvåret. Da man begyndte opførslen den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. Navnet Den Permanente kom dog højst sandsynligt først efter 1965, hvor en storm raserede badeanstalten. Efter stormen blev badeanstalten genopbygget på støbte moler.


== Det ugentlige bad ==
Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet den 27. maj 1933.
Ud over Den Permanente blev også Badeanstalten Spanien oprettet i 1933. Stadsarkitekt [[Frederik M. Draiby]] stod bag tegningerne til begge badeanstalter, mens stadsingeniør [[A.J. Rambøll]] stod bag projekteringen af Den Permanente. Inspirationen til den hesteskoformede badeanstalt med udspringstårn blev blandt andet fundet i Tyskland, hvor en badeanstalt i Berlin blev besigtiget.
Til forskel fra i dag udsprang badeanstalterne ikke ud fra et behov for solbadning og fornøjelse, men primært ud fra et stigende fokus på hygiejne- og kropsidealer.
I 1872 blev det [[Kommunale Vandværk i Aarhus]] indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Men selv om der i 1902 blev opført et nyt boringsanlæg i Stautrup, så aarhusianerne ikke længere skulle bruge renset vand fra åen, var personlig hygiejne stadigt et problem i Aarhus. Rindende vand var primært til brug i madlavningen, så for mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet ca. en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.  


== Badehuse og søbadeanstalter ==
=== Den Permanente ===
Der har eksisteret badehuse i Aarhus siden middelalderen, men i 1500-tallet blev de fleste af disse lukket; blandt andet på grund af en stor spredning af kønssygdomme. I lyset af oplysningstidens øgede fokus på sundhed og kropsidealer fik badehusene en renæssance.
Den 27. maj 1933 var byens spidser samlet neden for Salonen - i dag [[Sjette Frederiks Kro]] - ved [[Riis Skov]] for at indvie byens nye søbadeanstalt. Det var [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]], der stod bag tegningerne til det nye pragtværk af en badeanstalt. Draiby havde i øvrigt et travlt år, da han også stod bag tegninger til [[Badeanstalten Spanien]], der åbnede senere samme år. Selve projekteringen af Den Permanente stod [[Stadsingeniørens Kontor]] for med stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)|A.J. Rambøll]] i spidsen.
I 1827 åbnede klasselotterikollektør [[Laurids Jahnsen]] den første søbadeanstalt i Aarhus i [[Skolegade]]. Søbadeanstalterne bestod typisk af et lille skur, man kunne benytte til omklædning samt en badebro. Havneudvidelser og forurening gjorde at badeanstalterne ofte måtte flyttes. Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1982 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.  


I forbindelse med indvielsen af Den Permanente blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Klub]]s medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. En ordning, der gennem årene havde skaffet klubben mange medlemmer, da stien var den nemmeste vej til det nyanlagte villakvarter i [[Risskov]].


== Forbud mod offentlig afklædning ==
De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger.  
Forholdende på badeanstalterne var af svingende karakter og vejr og vind ødelagde ofte faciliteterne. I 1877 kunne man eksempelvis læse en lang klage i [[Aarhus Stiftstidende]] om forholdende på [[A/S Aarhus Søbadeanstalt|Aarhus Søbadeanstalt]], og året efter lukkede denne anstalt.
Den første offentlige søbadeanstalt blev indviet i 1867 ved [[Mindeport]]. I forbindelse med åbningen kunne man 12. juli 1867 læse i Aarhus Stiftstidende, at de badende advares ”herved om ikke at benytte Strandkanten under Skandsebakken og nær Landeveien mellem Aarhuus og Marselisborg Skov til Afklædning, og ville Overtrædere af dette Forbud blive dragne til Ansvar og straffede”. Forbuddet gjorde det svært for de fattigste at skaffe sig adgang til et bad, da benyttelse af badeanstalterne kostede penge. Udover renselse blev de offentlige badeanstalter også benyttet til skolesvømning.
På grund af havneudvidelser blev den offentlige badeanstalt lukket i 1885 og grunden sat til salg for 14.000 kr. Året efter blev der til gengæld oprettet to nye offentlige badeanstalter; [[Nordre Badeanstalt]] ved stranden ud for Trøjborg og [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]].


== Kønnene blandes på Den Permanente ==
===Sammenblanding af kønnene===
Da det var havnens udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt [[Aarhus Havn|havnen]] at finansiere ca. halvdelen af de i alt 230.000 som anlæggelsen af Den Permanente løb op i. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel.
De tidligere søbade i byen havde, som tiden foreskrev det, haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer. Det havde skabt furore i byen, da den lille badeanstalt [[Trouville]] for foden af [[Ørnereden]] tilbage i 1910 havde lagt strand til både herrer og damer på samme tid. Dengang havde byrådet haft sagen til diskussion, og bølgerne gik også højt i læserbreve i [[Århus Stiftstidende]]. En læser foreslog eksempelvis at give byrådsmedlemmerne en dukkert med en møllesten om halsen, til de indså, at heksedans på stranden ville blive efterfulgt af hyrdetimer i skoven.  
De tidligere søbade havde, som tiden foreskrev det, haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer. Da Den Permanente åbnede i 1933 var det da også med kønsopdelte omklædningsrum, men med et stort fælles strandareal. Dette blev anset for meget vovet, og mange frygtede for et moralsk forfald. Til de blufærdige var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelt. I dag bliver området lige syd for Den Permanente brugt af de knap så blufærdige; nemlig naturisterne.
Badeanstalten er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for [[Vikingeklubben Jomsborg]].  


== Video af Den Permanentes åbning ==
Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne.
 
===Inspiration fra Berlin===
Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. Den 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede den 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, den 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin, hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.
 
===Forurenet vand og Marens Røvhul===
At det gik hurtigt med både at få besluttet og etableret badeanstalten, viser byens store behov for en sådan. Badeanstalter – også havbadeanstalterne – udsprang oprindeligt ikke ud fra et behov om sjov og fornøjelse. De handlede langt mere om helse og hygiejne.
 
I 1872 var [[Vandforsyningen i Aarhus|det første kommunale vandværk]] i Aarhus blevet indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Der var dog tale om renset åvand. I 1902 blev der opført et boringsanlæg i [[Stavtrup]], så aarhusianerne ikke længere skulle bruge åvandet, men stadig blev rindende vand primært kun til madlavning. For mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet omtrent en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.
 
Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.
 
Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”[[Marens Røvhul]]”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.
 
Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidig måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.
 
===Renovering og udvidelse===
Knap 60 år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]] og med støtte fra [[Aarhus Kommune]], A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].
 
Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbnet for offentligheden.
 
===Se også===
*[[Badeanstalter i Aarhus]]
 
=== Video af Den Permanentes åbning ===
På dette link ses en video fra åbningen af Den Permanente 27. maj 1933.
På dette link ses en video fra åbningen af Den Permanente 27. maj 1933.


[http://www.youtube.com/watch?v=SXW5rZkxvl0&feature=g-user-u/ Se indvielsen af Den Permanente på Youtube]
[http://www.youtube.com/watch?v=SXW5rZkxvl0&feature=g-user-u/ Se indvielsen af Den Permanente på Youtube]


Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med borgmester [[Jakob Jensen]] i spidsen.
Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] i spidsen.
 
== {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119894 {{BASEPAGENAME}}]}}


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og kilder ==
*Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne  
*Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne  
*Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008  
*Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008  
*Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
*Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
*Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007
*Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007
 
*"Et Svømmestadion ved Aarhusbugten", artikel i Jyllands-Posten, 28.05.1933.
*Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.  
*Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.  
*Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932
*Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932


[[Kategori:Strand & bugt]]
[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]  
[[Kategori:Det 20. århundrede]]  
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Nuværende version fra 15. aug. 2024, 07:52

Indlæser kort...
Sommerdag på Den Permanente i 1955.

Blot 2,5 km nord for Aarhus Domkirke kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor Sjette Frederiks Kro ligger Den Permanente Søbadeanstalt, som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet den 27. maj 1933.

Den Permanente

Den 27. maj 1933 var byens spidser samlet neden for Salonen - i dag Sjette Frederiks Kro - ved Riis Skov for at indvie byens nye søbadeanstalt. Det var stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, der stod bag tegningerne til det nye pragtværk af en badeanstalt. Draiby havde i øvrigt et travlt år, da han også stod bag tegninger til Badeanstalten Spanien, der åbnede senere samme år. Selve projekteringen af Den Permanente stod Stadsingeniørens Kontor for med stadsingeniør A.J. Rambøll i spidsen.

I forbindelse med indvielsen af Den Permanente blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt Aarhus Bicycle Klubs medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. En ordning, der gennem årene havde skaffet klubben mange medlemmer, da stien var den nemmeste vej til det nyanlagte villakvarter i Risskov.

De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger.

Sammenblanding af kønnene

De tidligere søbade i byen havde, som tiden foreskrev det, haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer. Det havde skabt furore i byen, da den lille badeanstalt Trouville for foden af Ørnereden tilbage i 1910 havde lagt strand til både herrer og damer på samme tid. Dengang havde byrådet haft sagen til diskussion, og bølgerne gik også højt i læserbreve i Århus Stiftstidende. En læser foreslog eksempelvis at give byrådsmedlemmerne en dukkert med en møllesten om halsen, til de indså, at heksedans på stranden ville blive efterfulgt af hyrdetimer i skoven.

Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne.

Inspiration fra Berlin

Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. Den 7. januar 1932 var et af indlæggene i Aarhus Byråds Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede den 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, den 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin, hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.

Forurenet vand og Marens Røvhul

At det gik hurtigt med både at få besluttet og etableret badeanstalten, viser byens store behov for en sådan. Badeanstalter – også havbadeanstalterne – udsprang oprindeligt ikke ud fra et behov om sjov og fornøjelse. De handlede langt mere om helse og hygiejne.

I 1872 var det første kommunale vandværk i Aarhus blevet indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Der var dog tale om renset åvand. I 1902 blev der opført et boringsanlæg i Stavtrup, så aarhusianerne ikke længere skulle bruge åvandet, men stadig blev rindende vand primært kun til madlavning. For mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet omtrent en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.

Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.

Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra Trøjborg i folkemunde blev kaldt.

Da det var Aarhus Havns udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidig måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.

Renovering og udvidelse

Knap 60 år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre P+P Arkitekter og med støtte fra Aarhus Kommune, A.P. Møller Fonden og Salling Fondene.

Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbnet for offentligheden.

Se også

Video af Den Permanentes åbning

På dette link ses en video fra åbningen af Den Permanente 27. maj 1933.

Se indvielsen af Den Permanente på Youtube

Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester Jakob Jensen i spidsen.

Den Permanente Søbadeanstalt på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Den Permanente Søbadeanstalt

Litteratur og kilder

  • Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne
  • Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
  • Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007
  • "Et Svømmestadion ved Aarhusbugten", artikel i Jyllands-Posten, 28.05.1933.
  • Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.
  • Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Den_Permanente_Søbadeanstalt&oldid=93727"