Åbyhøj: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 1:

[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg|350px|thumb|right|Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.<br> Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]

[[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg|350px|thumb|right|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]

'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til ~~Århus~~. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i ~~Århus~~, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.

Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Aarhus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.

Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.

Linje 39:

Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

Åbyhøj ~~kirke~~ blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

Åbyhøj Kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg|350px|thumb|right|Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.<br> Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
 [[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg|350px|thumb|right|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]
-'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Århus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.
+'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.
-Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Århus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.
+Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Aarhus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.
 Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.
@@ Linje 39: / Linje 39: @@
 Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser
-Åbyhøj kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.
+Åbyhøj Kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.
 Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.