Åbyhøj: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Århus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.
[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg|350px|thumb|right|Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.<br> Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg|350px|thumb|right|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]
'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.


Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Århus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.
Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Aarhus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.


Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.
Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.
Linje 8: Linje 10:
I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.
I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.


Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder,2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning,5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.
Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder, 2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning, 5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.


====Virksomheder====
====Virksomheder====
Linje 33: Linje 35:
[[Åbyhøj Kirke]] på [[Silkeborgvej]] er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Skat Hoffmeyer]], sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand [[Offer Ingvard Offersen]].
[[Åbyhøj Kirke]] på [[Silkeborgvej]] er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Skat Hoffmeyer]], sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand [[Offer Ingvard Offersen]].


Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hveraf var 25.000 kroner indsamlet af beboerne i byen.
Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hvoraf 25.000 kroner blev indsamlet af beboerne i byen.


Kirken længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser
Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser


Åbyhøj kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat, faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.
Åbyhøj Kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.


Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel, samt nye korvinduer med sollyset som motiv.
Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.


==Læs mere om==
==Læs mere om==
Linje 53: Linje 55:
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2008/2016. Hjemmesiden [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm lundskov.dk - Det gamle Aarhus] (link juni 2018)
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2008/2016. Hjemmesiden [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm lundskov.dk - Det gamle Aarhus] (link juni 2018)
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663


[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Kirker]]

Nuværende version fra 15. aug. 2024, 07:17

Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.
Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.
Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.
Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.

Åbyhøj er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under Åby Sogn, og tidligere også Åby Kommune. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

Grosserer Just Ludvig Homann, der i nogle år drev kolonialforretning i Klostergade 20-22 i Aarhus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu Bakke Allé 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.

Det nye kvarter blev i første omgang kaldt Valby, men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af Frichsfabrikkerne fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.

Butikslivet

I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.

Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder, 2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning, 5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.

Virksomheder

I årene op til 1940'erne havde byen en del virksomheder, hvoraf nogle var ganske betydende for beskæftigelsen i kommunen. Der fandtes blandt andet teglværk, lervarefabrik, rørvævsfabrik og mange gartnerier.

Herudover:

Åbyhøj Kirke

Åbyhøj Kirke på Silkeborgvej er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. Skat Hoffmeyer, sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand Offer Ingvard Offersen.

Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hvoraf 25.000 kroner blev indsamlet af beboerne i byen.

Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

Åbyhøj Kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

Læs mere om

Åbyhøj på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Åbyhøj

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Åbyhøj&oldid=93723"