Åbyhøj

Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.
Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.
Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.

Åbyhøj er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under Åby Sogn, og tidligere også Åby Kommune. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

Grosserer Just Ludvig Homann, der i nogle år drev kolonialforretning i Klostergade 20-22 i Aarhus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu Bakke Allé 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.

Det nye kvarter blev i første omgang kaldt Valby, men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af Frichsfabrikkerne fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.

Butikslivet

I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.

Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder, 2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning, 5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.

Virksomheder

I årene op til 1940'erne havde byen en del virksomheder, hvoraf nogle var ganske betydende for beskæftigelsen i kommunen. Der fandtes blandt andet teglværk, lervarefabrik, rørvævsfabrik og mange gartnerier.

Herudover:

• Danish Machine Company
• Aabyhøj Jernstøberi
• Aarhus Jernstøberi
• Blikvarefabrikken
• Møbelfabrikken Sirius
• Rammefabrikken Jyden
• Aabyhøj Møbelfabrik
• Niels Simonsens Møbelfabrik
• Aabyhøj Cementstøberi
• Konvolutfabrikken Royal
• Jyko krydderifabrik
• Elbcolit-Fabrikken (isoleringsmåtter)
• Vituna fiskeskind og pelsberederi
• Brødrene Eskildsens Listefabrik
• Frichs Fabrikker.

Åbyhøj Kirke

Åbyhøj Kirke på Silkeborgvej er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. Skat Hoffmeyer, sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand Offer Ingvard Offersen.

Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hvoraf 25.000 kroner blev indsamlet af beboerne i byen.

Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

Åbyhøj Kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

Læs mere om

• Åby

Åbyhøj på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Åbyhøj

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon
• August F. Schmidt: Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943
• J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. 1963
• Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016. Hjemmesiden lundskov.dk - Det gamle Aarhus (link juni 2018)
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
• Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
• Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
• Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663