Grønnegade: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(10 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1898 Grønnegade.jpg| | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
56.156136286358375,10.203489458911017:56.15685330704094,10.203087127558783:56.157691607176695,10.202851093165473:56.15828910115222,10.202722347132758:56.15840587120703,10.20267943178852:56.15862992837103,10.202438032977179:56.15931936308346,10.201636219748686:56.16038047997368,10.200337792182221:56.1613641411056,10.19903474384447:56.16170304263145,10.19870437552257:56.16178070926301,10.198607815998034:56.16244385641461,10.197744144695239:56.162533470016456,10.197599305408435:56.162566328284754,10.197508110301928:56.16258126385197,10.197422279613452 | |||
~Grønnegade~Fra Åboulevarden til Langelandsgade~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=14 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:1898 Grønnegade.jpg|350px|thumb|right|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]] | |||
[[Fil:Saneringsbog s39 groennegade foer og efter potentiel sanering.jpg|350px|thumb|right|Før og efter-skitser af Grønnegade efter planlagt sanering. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | |||
'''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet. | |||
Gaden blev i 1473 benævnt "Sct. Karens Gade" efter [[Sct. Karensgård|det middelalderlige hospital Sct. Karen]] på hjørnet til [[Vestergade]]. Det var indviet til den hellige Karen - eller mere korrekt ''Sanct Katarina''. | |||
Gaden | Gaden blev omkring 1500 sammen med [[Klostergade]] kaldt "Bag Klostret". I 1562 "Råddengyde" og senere "Skidensig". På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som "Skiden Stræde". På daværende tidspunkt var der bag klostret et lille indhegnet jordlod til opsamling af løsgående dyr fra byens gader, kaldet "Byens Fold". Når [[Borrebækken]], der kom fra bakken oven for byen, af og til gik over sine bredder, løb vandet ind i gyden og gjorde blandingen af vand og dyreefterladenskaber temmelig skiden. | ||
Klostergade kaldt | |||
På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som | |||
Stræde | |||
jordlod til opsamling af løsgående dyr fra byens gader, kaldet Byens Fold. | |||
Når Borrebækken, der kom fra bakken oven for byen, af og til gik over sine | |||
bredder, løb vandet ind i gyden og gjorde blandingen af vand og dyreefterladenskaber | |||
temmelig skiden | |||
Området hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt "Vestre Møllesti". | |||
I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til | I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag [[Nørre Allé]], blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem [[Vestre Møllesti]] og over [[Aarhus Å]] til [[Christiansgade]] til forbedring af samfærdslen. [[Christians Bro|Broen over åen]] og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse. | ||
Klostergade skulle benævnes Grønnegade. Dette navn henviser måske til | |||
den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev | |||
brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og | |||
omkring | |||
fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade | |||
gennem Vestre Møllesti og over | |||
Broen over åen og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig | |||
skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til | |||
åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu | |||
i den eksisterende bebyggelse. | |||
I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog | I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog først forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes Teglværk|teglværk]], som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]]. | ||
Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970. | Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970. | ||
=== | === Bygninger og ejendomme === | ||
* | * [[Grønnegade 47]]: [[Café Rosa]] (1989-) | ||
* [[Grønnegade 64]]: Murermester [[Alf Knudsen]]s ejendom. Tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)| Axel Høeg-Hansen]] i 1914. | |||
* [[Grønnegade 67]] | |||
* [[ | * [[Grønnegade 71]] | ||
== Grønnegade på AarhusArkivet == | == Grønnegade på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search? | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=772 Grønnegade]}} | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
Nuværende version fra 19. jul. 2024, 08:32
Grønnegade er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem Langelandsgade og Åboulevarden. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.
Gaden blev i 1473 benævnt "Sct. Karens Gade" efter det middelalderlige hospital Sct. Karen på hjørnet til Vestergade. Det var indviet til den hellige Karen - eller mere korrekt Sanct Katarina.
Gaden blev omkring 1500 sammen med Klostergade kaldt "Bag Klostret". I 1562 "Råddengyde" og senere "Skidensig". På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som "Skiden Stræde". På daværende tidspunkt var der bag klostret et lille indhegnet jordlod til opsamling af løsgående dyr fra byens gader, kaldet "Byens Fold". Når Borrebækken, der kom fra bakken oven for byen, af og til gik over sine bredder, løb vandet ind i gyden og gjorde blandingen af vand og dyreefterladenskaber temmelig skiden.
Området hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt "Vestre Møllesti".
I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag Nørre Allé, blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem Vestre Møllesti og over Aarhus Å til Christiansgade til forbedring af samfærdslen. Broen over åen og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.
I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra Nørre Allé til Samsøgade - Grønnegade og Samsøgade blev dog først forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer Otto Langballe, der på grunden havde et stort teglværk, som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en møbelfabrik tegnet af Axel Høeg-Hansen og en skotøjsfabrik tegnet af C.F. Møller.
Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, Klostervangen, opført i 1970.
Bygninger og ejendomme
- Grønnegade 47: Café Rosa (1989-)
- Grønnegade 64: Murermester Alf Knudsens ejendom. Tegnet af Axel Høeg-Hansen i 1914.
- Grønnegade 67
- Grønnegade 71
Grønnegade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018