Grønnegade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(19 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:1898 Grønnegade.jpg|300px|thumb|right|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]  
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.156136286358375,10.203489458911017:56.15685330704094,10.203087127558783:56.157691607176695,10.202851093165473:56.15828910115222,10.202722347132758:56.15840587120703,10.20267943178852:56.15862992837103,10.202438032977179:56.15931936308346,10.201636219748686:56.16038047997368,10.200337792182221:56.1613641411056,10.19903474384447:56.16170304263145,10.19870437552257:56.16178070926301,10.198607815998034:56.16244385641461,10.197744144695239:56.162533470016456,10.197599305408435:56.162566328284754,10.197508110301928:56.16258126385197,10.197422279613452
~Grønnegade~Fra Åboulevarden til Langelandsgade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>
[[Fil:1898 Grønnegade.jpg|350px|thumb|right|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]
[[Fil:Saneringsbog s39 groennegade foer og efter potentiel sanering.jpg|350px|thumb|right|Før og efter-skitser af Grønnegade efter planlagt sanering. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
'''Grønnegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.


'''Grønnegade''' ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.  
Gaden blev i 1473 benævnt "Sct. Karens Gade" efter [[Sct. Karensgård|det middelalderlige hospital Sct. Karen]] på hjørnet til [[Vestergade]]. Det var indviet til den hellige Karen - eller mere korrekt ''Sanct Katarina''.


I 1473 hed den sydlige strækning ''Sct. Karens Gade'', senere ''Skidensig'', ''Skidenstræde'' og ''Skidengyde''. I 1500-tallet hed den del, der lå bag [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] kloster, sammen med [[Klostergade]], ''Bag Klosteret''. Gaden hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt ''Vestre Møllesti''.
Gaden blev omkring 1500 sammen med [[Klostergade]] kaldt "Bag Klostret". I 1562 "Råddengyde" og senere "Skidensig". På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som "Skiden Stræde". På daværende tidspunkt var der bag klostret et lille indhegnet jordlod til opsamling af løsgående dyr fra byens gader, kaldet "Byens Fold". Når [[Borrebækken]], der kom fra bakken oven for byen, af og til gik over sine bredder, løb vandet ind i gyden og gjorde blandingen af vand og dyreefterladenskaber temmelig skiden.


I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog første forbundet i 1953.  
Området hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt "Vestre Møllesti".


Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes teglværk|teglværk]], der var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]].
I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag [[Nørre Allé]], blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem [[Vestre Møllesti]] og over [[Aarhus Å]] til [[Christiansgade]] til forbedring af samfærdslen. [[Christians Bro|Broen over åen]] og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.
 
I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog først forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[Langballes Teglværk|teglværk]], som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]].


Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970.  
Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970.  


===Cafe Rosa, Danmarks første socialøkonomiske virksomhed===
=== Bygninger og ejendomme ===
 
* [[Grønnegade 47]]: [[Café Rosa]] (1989-)
Aarhus kan bryste sig af, at byen i slutningen af 1980´erne fik landets første cafe drevet af og til psykisk og fysisk handicappede på egne præmisser
* [[Grønnegade 64]]: Murermester [[Alf Knudsen]]s ejendom. Tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)| Axel Høeg-Hansen]] i 1914.
 
* [[Grønnegade 67]]
Danmark fik fredag 22. september i 1989 det første på papiret socialøkonomiske tilbud til psykisk og fysisk handicappede:"Cafe Rosa" og rammen var Aarhus, [[Grønnegade]] 47, hvor værestedet [[Madam Grøn]] for clean stofmisbrugere idag holder til.
* [[Grønnegade 71]]
Cafeen og butikken erhvervede sig ved at sælge brugsgenstande, fremstillet på byens dengang 14 beskyttede værksteder: Læderbælter- og punge, joggingtøj til børn, silketøj.
Cafeen og senere butikken var dermed en konkretisering af en amtspolitisk dialog om, hvorvidt fysisk og psykisk handicappedes arbejde kunne blive synliggjort.
 
[[Cafe Rosa]] fungerede som en sattelit til [[Aktivitetscentret]] Grimhøj og blev drevet efter bistandslovens § 91.  
Ledelsen af cafeens drift skete i samarbejde mellem Aktivitetscenter [[Grimhøj]] i Brabrand og et brugerråd, der besluttede hvad cafeen skulle bidrage med i form af foredrag, koncerter og udstillinger.  
Tanken var at stedets brugere selv skulle bestemme og sætte virksomhedens dagsorden:
 
"Det vil være brugerne, der selv skal bestemme, hvad der skal ske i cafeen, hvorfor de også selv efter en konkurrence har udpeget Cafe Rosa". Således skulle virksomheden have karakter af en klub med navnet Cafe Rosas Venner, hvor husets brugere kunne købe medlemsskab for et år ad gangen og ligeledes have et brugerråd.
 
Rådets opgave var: "at træffe beslutning om, hvad de penge – der kommer ind ved salg af medlemskort – kan anvendes til" (Lokalavisen 27.9.1989)
 
===Et åndehul på de handicappedes præmisser===


Baggrunden for Cafe Rosa og den dertilhørende butik skal findes i [[Aarhus Amt]]´s erfaringer af deres fysiske og psykiske handicappedes ønske om et sted, hvor de kunne være sig selv i fritiden. Projektets sigte har således været dels at inspirere og give de handicappede større arbejdsglæde.
== Grønnegade på AarhusArkivet ==
Udfra det behov ville cafeen og butikken holde åben i henholdsvis 34 og 56 timer, og drives af et fællesskab af brugere og socialpædagoger.  
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=772 Grønnegade]}}


Netop af hensyn til og respekt for brugerne besluttede Social- og Sundhedsudvalget i [[Aarhus Amt]], at Cafe Rosa i første omgang skulle fungere som lukket klub, dernæst offentligt tilgængelig.
== Litteratur og kilder ==
Cafeens udgangspunkt skulle ifølge den dengang fungerende leder af Aktivitetscentret Grimhøj og idémand, [[Arvid Holm]] være: "at lave et sted for de handicappede, hvor de ikke føler sig begloet, som på almindelige cafeer".
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Nuværende version fra 19. jul. 2024, 08:32

Indlæser kort...
Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.
Før og efter-skitser af Grønnegade efter planlagt sanering. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.

Grønnegade er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem Langelandsgade og Åboulevarden. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.

Gaden blev i 1473 benævnt "Sct. Karens Gade" efter det middelalderlige hospital Sct. Karen på hjørnet til Vestergade. Det var indviet til den hellige Karen - eller mere korrekt Sanct Katarina.

Gaden blev omkring 1500 sammen med Klostergade kaldt "Bag Klostret". I 1562 "Råddengyde" og senere "Skidensig". På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som "Skiden Stræde". På daværende tidspunkt var der bag klostret et lille indhegnet jordlod til opsamling af løsgående dyr fra byens gader, kaldet "Byens Fold". Når Borrebækken, der kom fra bakken oven for byen, af og til gik over sine bredder, løb vandet ind i gyden og gjorde blandingen af vand og dyreefterladenskaber temmelig skiden.

Området hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt "Vestre Møllesti".

I 1830 besluttede magistraten i Aarhus, at gadestykket fra Vestergade til Klostergade skulle benævnes "Grønnegade". Dette navn henviser måske til den nærliggende og ubebyggede åbrink med græsbegroet jord, som blev brugt til blegepladser. Forbindelsesgaden mellem Grønnegade og "Vejen omkring Byen", i dag Nørre Allé, blev i 1868 benævnt "Ny Grønnegade". I 1902 fremsatte nogle grundejere forslag om en forbindelsesgade fra Vestergade gennem Vestre Møllesti og over Aarhus Å til Christiansgade til forbedring af samfærdslen. Broen over åen og gadeanlægget blev påbegyndt i 1909. Samtidig skulle Grønnegades forlængelse både mod nord til Nørre Allé og mod syd til åen benævnes Grønnegade. De mange udvidelser af gaden afspejles endnu i den eksisterende bebyggelse.

I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra Nørre Allé til Samsøgade - Grønnegade og Samsøgade blev dog først forbundet i 1953. Området tilhørte grosserer Otto Langballe, der på grunden havde et stort teglværk, som var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en møbelfabrik tegnet af Axel Høeg-Hansen og en skotøjsfabrik tegnet af C.F. Møller.

Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, Klostervangen, opført i 1970.

Bygninger og ejendomme

Grønnegade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Grønnegade

Litteratur og kilder

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Grønnegade&oldid=93628"