Aarhus Offentlige Slagtehus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus offentlige Slagtehus1925.jpg|300px|thumb|right|Aarhus offentlige slagtehus 1925]]
[[Fil:Aarhus offentlige Slagtehus1925.jpg|300px|thumb|right|Aarhus offentlige slagtehus 1925]]
[[Fil:Aarhus offentlige slagtehus 1980erne.jpg|300px|thumb|left|Aarhus offentlige slagtehus 1980erne]]
'''Det offentlige slagtehus''' i Aarhus blev opført på en militær ridebane ved Hads Herreds Landevej – den nuværende [[Strandvejen]] og indviet 1. september 1895. Med sine over 100 års historie på bagen, er slagtehuset stadig den dag i dag, i drift på sin oprindelige placering.  
Det offentlige slagtehus i Aarhus blev opført på den [[Prins Ferdinands Ridehus|militære ridebane]] ved Hads Herreds Landevej – den nuværende [[Strandvejen]] og indviet 1. september 1895. Med sine over 100 års historie på bagen, er slagtehuset stadig den dag i dag, i drift på sin oprindelige placering.  


Opførelsen af slagtehuset fik stor betydning for kvaliteten af det kød, der blev solgt i Aarhus, og var samtidig med til at sikre opretholdelsen af en vis hygiejnestandard i byen. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i åen. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en ikke ubetydelig sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød. På trods af at byrådet allerede i 1861 havde besluttet, at alle slagtergårde skulle flyttes uden for byen, blev der fortsat solgt fordærvet og sygdomsinficeret kød fra landsbyslagterne. Med oprettelsen af det offentlige slagtehus fik byens slagtermestre mulighed for selv at slagte dyrene, og kontrollen med hygiejnen var i højsædet.
=== Efter kød på torvet ===
Før 1880’erne foregik stort set al kødsalg på torvet. Enkelte slagtemestre solgte også kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagteriforretninger var der ikke tale om. På grund af byens sundhedsvedtægter var det ydermere meget vanskeligt at få tilladelse til at drive slagteri i byen, og de fleste slagtere holdt derfor til i oplandet – her af mange i [[Vejlby]].


De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ. Slagtehusets lokaler kunne benyttes af alle byens slagtere, som blot skulle medbringe det nødvendige værktøj og betale en afgift for hvert slagtet dyr. Blev kødet godkendt, fik det slagtehusets officielle kontrolstempel, som blev anset for at være en kvalitetsgaranti. Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset, særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik fremstilling af hønsefoder.
De mange landslagtere drog hver dag til kødmarked på først [[Lille Torv]] og fra begyndelsen af 1880’erne på [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]] og til sidst [[Bispetorvet]], hvor aarhusianerne så kunne købe sit daglige kød. De fleste slagtere havde ikke mulighed for at holde kødet køligt til dagen efter, så hvis der ikke blev udsolgt på torvet, måtte slagteren med bowlerhatten på hovedet og kødtruget skulderen gå fra dør til dør for at få afsat det sidste kød.


Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig. For at lette transporten til og fra slagtehuset blev der etableret et jernbanespor, som samtidig forbedrede mulighederne for eksport af kød og kvæg. Jernbanesporet fik også stor betydning for [[Aarhus Havn|havnens]] virksomheder, som særligt i årene efter sporets etablering oprettedes og udvidede sig.
=== Kødaffald i åen ===
Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.  


Kvægtorvet på [[Vesterbro Torv]] havde i århundreder fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer bestemte ugedage. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og senere i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads.  
Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Fr. Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet af Lille Torv og [[Kloster Torv]] og [[Harald Nisted]] der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Per Sabroe]] forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent [[Ohlson]] drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]].  


I forbindelse med flytningen af kvægtorvet i 1907 blev der på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange udefrakommende handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen|”Kohalen”]] og blev også benyttet af havnevirksomhedernes kunder.
Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i hav eller [[Aarhus Å|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.  


Fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav. I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen”.
Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset; særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik fremstilling af hønsefoder.


==Litteratur og kilder==
[[Fil:Aarhus offentlige slagtehus 1980erne.jpg|300px|thumb|right|Aarhus offentlige slagtehus 1980erne]]
=== Koen, halen og jernbanen ===
Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig.
Før slagtehusets oprettelse var handel med levende kreaturer et hverdagssyn på [[Vesterbro Torv]], som under navnet Kvægtorvet i århundreder havde fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads.
 
I forbindelse med flytningen af kvægtorvet i 1907 blev der på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange udefrakommende handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen]] og blev også benyttet af havnevirksomhedernes kunder.
 
Ydermere blev slagtehusets oprettelse gunstigt for lokalområdet, da man for at lette transporten til og fra slagtehuset etablerede et jernbanespor, som den omkringliggende industri også kunne benytte sig af.
 
=== Omlægning og modernisering ===
De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ, men fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav.
I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet [[Aarhus Slagtehus A/S]]. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen”.
 
== Kilder ==
* ”Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år.” Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), Aarhus Bymuseum 1995
* ”Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år.” Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), Aarhus Bymuseum 1995
* Chr. R. Jansen, Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981
* [http://www.aarhus-slagtehus.dk/default.html|Aarhus Slagtehus A/S]


[[Kategori: Kooperation]]
[[Kategori: Kooperation]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]

Versionen fra 4. apr. 2013, 09:44

Fil:Aarhus offentlige Slagtehus1925.jpg
Aarhus offentlige slagtehus 1925

Det offentlige slagtehus i Aarhus blev opført på en militær ridebane ved Hads Herreds Landevej – den nuværende Strandvejen og indviet 1. september 1895. Med sine over 100 års historie på bagen, er slagtehuset stadig den dag i dag, i drift på sin oprindelige placering.

Efter kød på torvet

Før 1880’erne foregik stort set al kødsalg på torvet. Enkelte slagtemestre solgte også kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagteriforretninger var der ikke tale om. På grund af byens sundhedsvedtægter var det ydermere meget vanskeligt at få tilladelse til at drive slagteri i byen, og de fleste slagtere holdt derfor til i oplandet – her af mange i Vejlby.

De mange landslagtere drog hver dag til kødmarked på først Lille Torv og fra begyndelsen af 1880’erne på Store Torv og Skt. Clemens Torv og til sidst Bispetorvet, hvor aarhusianerne så kunne købe sit daglige kød. De fleste slagtere havde ikke mulighed for at holde kødet køligt til dagen efter, så hvis der ikke blev udsolgt på torvet, måtte slagteren med bowlerhatten på hovedet og kødtruget på skulderen gå fra dør til dør for at få afsat det sidste kød.

Kødaffald i åen

Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.

Slagtermester O. Nolfi havde allerede etableret sin forretning i Ryesgade i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre Rudolf Ovesen, som fra 1896 havde en stor slagterforretning i Guldsmedgade 4-6, Fr. Hasle, som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet af Lille Torv og Kloster Torv og Harald Nisted der i Søndergade 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også Per Sabroe forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra Aarhus Pølsefabrik.

Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i hav eller åen. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.

Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset; særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder.

Fil:Aarhus offentlige slagtehus 1980erne.jpg
Aarhus offentlige slagtehus 1980erne

Koen, halen og jernbanen

Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig.

Før slagtehusets oprettelse var handel med levende kreaturer et hverdagssyn på Vesterbro Torv, som under navnet Kvægtorvet i århundreder havde fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads.

I forbindelse med flytningen af kvægtorvet i 1907 blev der på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange udefrakommende handlende. Restauranten fik det passende navn Kohalen og blev også benyttet af havnevirksomhedernes kunder.

Ydermere blev slagtehusets oprettelse gunstigt for lokalområdet, da man for at lette transporten til og fra slagtehuset etablerede et jernbanespor, som den omkringliggende industri også kunne benytte sig af.

Omlægning og modernisering

De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ, men fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav. I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen”.

Kilder

  • ”Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år.” Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), Aarhus Bymuseum 1995
  • Chr. R. Jansen, Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981
  • Slagtehus A/S