4.084
redigeringer
3. Dragonregiment: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Kilde og litteratur
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100-CD0417-121377.jpg|450px|thumb|right|3. Dragonregiment deltog i 1849 i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus. De tyske styrker kan genkendes på deres cylindriske hovedbeklædning, kaldet en chakot.]] | [[Fil:B775100-CD0417-121377.jpg|450px|thumb|right|3. Dragonregiment deltog i 1849 i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus. De tyske styrker kan genkendes på deres cylindriske hovedbeklædning, kaldet en chakot.]] | ||
'''3. Dragonregiment''' kom til Aarhus i 1819 under navnet '''Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment''' - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]]. Dragonerne, der i 1839 ændrede navn til 3. Dragonregiment, havde base i over 100 år | '''3. Dragonregiment''' kom til Aarhus i 1819 under navnet '''Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment''' - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]]. Dragonerne, der i 1839 ændrede navn til 3. Dragonregiment, havde base i over 100 år, indtil de i 1932 blev flyttet til Randers. | ||
===Ridehus og kaserner=== | ===Ridehus og kaserner=== | ||
Det var dengang byens opgave at sørge for indkvartering af soldater, og mod en årlig afgift på 120 | Det var dengang, byens opgave var at sørge for indkvartering af soldater, og mod en årlig afgift på 120 Rbd. sølv, blev [[købmand Fulling]]s [[Villa Elba]], lige uden for [[Mindeport]], udlejet til munderingskammer og lokale for eksercerskolen. Året efter blev også [[Prins Ferdinands Ridehus]] opført til dragonerne - dog for statens regning. | ||
I 1823 blev indgået en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]], som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet [[Lewerckhusens kaserne]] - til nogle af soldaterne og hestene i [[Mindegade]] 10-12. Forholdende var tvivlsomme, og efter få år kunne der | I 1823 blev der indgået en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]], som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet [[Lewerckhusens kaserne]] - til nogle af soldaterne og hestene i [[Mindegade]] 10-12. Forholdende var tvivlsomme, og efter få år kunne der rapporteres om utætte lofter, der gjorde, at rekrutterne ikke kunne ligge og tørre i deres senge. Kasernen i Mindegade forblev dog i brug, indtil en egentlig rytterikaserne blev oprettet i 1870'erne. | ||
Ud over ”kasernen” i Mindegade boede dragonerne blandt andet også i [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]], opkaldt efter bygherren major [[Ferdinand Carl Adolph Bauditz]], og [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], opkaldt efter tobaksfabrikant [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]]. | |||
===Dårlige indkvarteringsforhold=== | ===Dårlige indkvarteringsforhold=== | ||
I 1842 kunne [[ | I 1842 kunne [[Århus Stiftstidende]] bekymrende reportere, at en naboby havde tilbudt at bygge en ordentlig kaserne, og man frygtede nu, at garnisonen ville flytte. At garnisonen ifølge Stiften skabte omsætning i byen for 60.-70.000 Rdl. om året, gjorde ikke bekymringen mindre. | ||
Dragonernes forhold blev også beskrevet af den senere [[Borgmester i Aarhus|borgmester i Aarhus]] [[Ulrich Christian von Schmidten]], der i 1878 skrev i et manuskript til en tale for [[Aarhus Byråd|byrådet]]: | Dragonernes forhold blev også beskrevet af den senere [[Borgmester i Aarhus|borgmester i Aarhus]] [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], der i 1878 skrev i et manuskript til en tale for [[Aarhus Byråd|byrådet]]: | ||
: ''”Det faldt i min Lod i Aaret 1861 som Chef for Armeens Intendantur at bereise samtlige Garnisonsbyer, for til Ministeren at afgive Rapport … Jeg erindrer tydeligt, at min Beretning gik ud paa, at det Sted, hvor jeg havde fundet Indqvarteringen slettets, var Aarhuus, og Aarhuus havde da kun et Rytterregiment.”'' | : ''”Det faldt i min Lod i Aaret 1861 som Chef for Armeens Intendantur at bereise samtlige Garnisonsbyer, for til Ministeren at afgive Rapport … Jeg erindrer tydeligt, at min Beretning gik ud paa, at det Sted, hvor jeg havde fundet Indqvarteringen slettets, var Aarhuus, og Aarhuus havde da kun et Rytterregiment.”'' | ||
Aarhusianernes holdning til byens soldater havde i 16 og 1700-tallet været meget negativt, men dette ændrede sig i løbet af 1800-tallet til det bedre. Prins Ferdinands | Aarhusianernes holdning til byens soldater havde i 16- og 1700-tallet været meget negativt, men dette ændrede sig i løbet af 1800-tallet til det bedre. Prins Ferdinands Dragoner, der i 1839 havde ændret navn til 3. Dragonregiment, deres deltagelse [[Besættelsen af Aarhus i 1849|Treårskrigen 1848-1851]] bidrog i høj grad til dette. Dragonerne var blandt andet med i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus, og regimentets popularitet i Aarhus steg betragteligt efter krigen. | ||
===Ny rytterikaserne=== | ===Ny rytterikaserne=== | ||
I 1860 opførte krigsministeriet et stort grundmuret [[Ridehuset|ridehus]] til 3. Dragonregiment. Ridehuset blev opført i byens sydlige ende | I 1860 opførte krigsministeriet et stort grundmuret [[Ridehuset|ridehus]] til 3. Dragonregiment. Ridehuset blev opført i byens sydlige ende - lige uden for [[Frederiks Port]]. | ||
Fra 1875-1878 kunne 3. Dragonregiment rykke ind på den nyopførte [[Rytterikasernen|rytterkaserne]] på [[Vester Allé]] - ved siden af Ridehuset fra 1860. Her holdt dragonerne til indtil 1932, hvor regimentet blev lagt sammen med 5. | Fra 1875-1878 kunne 3. Dragonregiment rykke ind på den nyopførte [[Rytterikasernen|rytterkaserne]] på [[Vester Allé]] - ved siden af Ridehuset fra 1860. Her holdt dragonerne til indtil 1932, hvor regimentet blev lagt sammen med 5. Dragonregiment, og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. | ||
Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro. | Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
* U.C. Schmidten, Om Casernesagen i Aarhus, 1878 | * U.C. Schmidten, Om Casernesagen i Aarhus, 1878 | ||
* F. Zeemann, 3’ Dragon-Regiments Forening 1932-1942 | * F. Zeemann, 3’ Dragon-Regiments Forening 1932-1942 | ||
* De jysk | * De jysk-fynske styrker domiciler: Århus, 1976 | ||
* Rytterikasernen i Århus – historie og nuværende tilstand, Århus Kommune 1977 | * Rytterikasernen i Århus – historie og nuværende tilstand, Århus Kommune 1977 | ||
