4.084
redigeringer
Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner
→Den første banegårdsbygning
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
< | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15007908483435, 10.204739849437232~[[Aarhus City Tower]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15007908483435, 10.204739849437232 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
} | |||
</ | |||
[[Fil:1862 banegaard.jpg|350px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | [[Fil:1862 banegaard.jpg|350px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | ||
| Linje 18: | Linje 16: | ||
Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]]. | Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]]. | ||
Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874. | Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til, at [[M.P. Bruuns Bro]] blev bygget over banen, og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874. | ||
Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården | Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general [[Olaf Rye]], som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850. | ||
Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. | Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. | ||
=== Den anden banegårdsbygning === | === Den anden banegårdsbygning === | ||
Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten [[Thomas Arboe]]. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. | Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)]]. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. | ||
=== Den tredje banegårdsbygning === | === Den tredje banegårdsbygning === | ||
| Linje 32: | Linje 30: | ||
=== Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling === | === Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling === | ||
Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | ||
== Aarhus Hovedbanegård på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122775}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 38: | Linje 39: | ||
* Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl | * Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl | ||
* Århus Stiftstidende, 30. juni og 1. juli 1862. | * Århus Stiftstidende, 30. juni og 1. juli 1862. | ||
[[Kategori:Trafik & transport]] | [[Kategori:Trafik & transport]] | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||