Aarhus Lystbådehavn: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
(→Havnen) |
||
| (11 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Fil:000202079 l.jpg|thumb| | |||
'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. | '''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. | ||
=== Baggrunden === | === Baggrunden === | ||
Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke | Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke [[Strandvejen]], hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet. | ||
I maj 1924 foreslog [[Aarhus Sejlklub]] og [[Sejlklubben Bugten]] anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør [[Holger Gebauer]] klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for Østbanegården, men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928. | |||
I maj 1924 foreslog [[Aarhus Sejlklub]] og [[Sejlklubben Bugten]] anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|Holger Gebauer]] klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for [[Østbanegården]], men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928. | |||
=== Byggeriet === | === Byggeriet === | ||
[[Fil:A10564.jpg|thumb|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding. | Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding. | ||
=== Havnen === | === Havnen === | ||
Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter | Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang [[Østre Dækmole|østre dækmole]] og en 145 meter lang [[Vestre Dækmole|vestre dækmole]]. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dybt. | ||
Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier. | |||
Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]], der stod færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”. | |||
Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne, og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier. | |||
=== Indvielse === | === Indvielse === | ||
14. maj 1933 kom den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten | 14. maj 1933 kom den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet. | ||
Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]], og [[Aarhus Motorbådklub]] hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon. | |||
=== Se også === | |||
* [[Aarhus Fiskerihavn]] | |||
* [[Aarhus Træskibshavn]] | |||
* [[Aarhus FTL-havn]] | |||
== Aarhus Lystbådehavn på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110062}} | |||
== | == Litteratur og kilder == | ||
*”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff. | * ”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff. | ||
*Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65. | * Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65. | ||
*Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff. | * Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff. | ||
*Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34. | * Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34. | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
Nuværende version fra 14. maj 2024, 12:51
Aarhus Lystbådehavn blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester Jakob Jensen, der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.
Baggrunden
Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke Strandvejen, hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet.
I maj 1924 foreslog Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør Holger Gebauer klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for Østbanegården, men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.
Byggeriet
Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.
Havnen
Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dybt.
Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget Beddingshuset, der stod færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”.
Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne, og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.
Indvielse
14. maj 1933 kom den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en mindesten ved Aarhus Roklubs klubhus for fhv. borgmester Jakob Jensen, der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester H.P. Christensen udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet.
Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og Aarhus Sejlklub, sejlklubben Bugten, og Aarhus Motorbådklub hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon.
Se også
Aarhus Lystbådehavn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- ”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff.
- Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65.
- Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff.
- Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34.
