Forældreskolen: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
m Text replacement - "Ejnar Kirkegaard" to "Ejnar Kirkegaard (1883-1944)" |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Forældreskolens første skolebestyrer blev den 31-årige Kaj Haagerup, som kom fra Nørre Aaby private Realskole. Han bestred embedet indtil 1959, og skolen fik med nye navigationsmuligheder på ny vind i sejlene. Med tilløb i 1928 og 1930 kunne det i 1932 konstateres, at der var piger i alle klasser, og at skolen havde fået status som fællesskole. Eksamensretten havde Mathias Møller som ansat ved katedralskolen ikke kunnet opnå, nu tilfaldt den uden problemer Kaj Haagerup, som i henholdsvis 1929 og 1930 kunne lade afholde skolens første mellemskole- og realeksamener. | Forældreskolens første skolebestyrer blev den 31-årige Kaj Haagerup, som kom fra Nørre Aaby private Realskole. Han bestred embedet indtil 1959, og skolen fik med nye navigationsmuligheder på ny vind i sejlene. Med tilløb i 1928 og 1930 kunne det i 1932 konstateres, at der var piger i alle klasser, og at skolen havde fået status som fællesskole. Eksamensretten havde Mathias Møller som ansat ved katedralskolen ikke kunnet opnå, nu tilfaldt den uden problemer Kaj Haagerup, som i henholdsvis 1929 og 1930 kunne lade afholde skolens første mellemskole- og realeksamener. | ||
En sammenlægning med [[Elise Smiths Skole]], som i modsætning til Forældreskolen var løbet ind i mindre gunstige konjunkturer, overvejedes i 1933, men det blev ved forpostfægtningerne. Andre muligheder for den i pladshenseende trængte skole i Guldsmedgade tonede imidlertid frem i horisonten. Den velrenommerede og progressive [[Kirkegaards Skole]] i [[Grønnegade]] var i efteråret 1932 under navnet Frederiksbjerg Realskole flyttet ind i et splinternyt og meget avanceret hus på [[Søndre Ringgade]], som allerede året efter tog navneforandring til [[Marselis Boulevard]]. Ejnar | En sammenlægning med [[Elise Smiths Skole]], som i modsætning til Forældreskolen var løbet ind i mindre gunstige konjunkturer, overvejedes i 1933, men det blev ved forpostfægtningerne. Andre muligheder for den i pladshenseende trængte skole i Guldsmedgade tonede imidlertid frem i horisonten. Den velrenommerede og progressive [[Kirkegaards Skole]] i [[Grønnegade]] var i efteråret 1932 under navnet Frederiksbjerg Realskole flyttet ind i et splinternyt og meget avanceret hus på [[Søndre Ringgade]], som allerede året efter tog navneforandring til [[Marselis Boulevard]]. Ejnar Kirkegaard (1883-1944)s kapitalgrundlag viste sig hurtigt at være utilstrækkeligt, og i 1935 kom det til en tvangsauktion, der som resultat fik, at Forældreskolen købte arkitekt Holger Lindhardts smukke funkishus med "folk og fæ". Skolen i Guldmedgade kunne forlades. Efter sommerferien 1935 mødte lærere og elever fra de to skoler op for på Marselis Boulevard 17 at tage hul på en fælles fremtid. Ikke mindre end 559 elever fordelt i to spor på de ti årgange. 20 klasser i 20 klasselokaler, som suppleredes af en række faglokaler. Lærere var der 26 af, og Haagerup blev bestyrer, mens Thorgils fra Kirkegaards skole blev viceskoleinspektør. | ||
Nye spor var lagt ud, og dem er der med betydeligt held og megen forstand, men også med lejlighedsvis turbolens kørt videre på siden. | Nye spor var lagt ud, og dem er der med betydeligt held og megen forstand, men også med lejlighedsvis turbolens kørt videre på siden. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Omkring 1960 kom der gang i overvejelser, der som mål havde at erstatte aktieselskabsformen med indretning af skolen som en selvejende institution. "Motivet var ærligt og redeligt at slippe for den irriterende og belastende selskabsskat og samtidig få mulighed for at opnå statslån på gunstige vilkår til fremtidigt byggeri og skolens drift." Som det hedder i jubilæumsskriftet fra 1992. I marts 1964 var arbejdet med at finde frem til det fornødne antal aktionærer tilendebragt, og Albecks personlige satsning i 1867 resulterede hundrede år senere og efter mange sidespring undervejs i en fri grundskole, der som selvejende institution med en ansvarlig forældrekreds kunne føre en skoletradition videre under vilkår, Palle Morten aldrig ville have kunnet forestille sig. | Omkring 1960 kom der gang i overvejelser, der som mål havde at erstatte aktieselskabsformen med indretning af skolen som en selvejende institution. "Motivet var ærligt og redeligt at slippe for den irriterende og belastende selskabsskat og samtidig få mulighed for at opnå statslån på gunstige vilkår til fremtidigt byggeri og skolens drift." Som det hedder i jubilæumsskriftet fra 1992. I marts 1964 var arbejdet med at finde frem til det fornødne antal aktionærer tilendebragt, og Albecks personlige satsning i 1867 resulterede hundrede år senere og efter mange sidespring undervejs i en fri grundskole, der som selvejende institution med en ansvarlig forældrekreds kunne føre en skoletradition videre under vilkår, Palle Morten aldrig ville have kunnet forestille sig. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Skolevæsenet i Aarhus]] | * [[Skolevæsenet i Aarhus]] | ||