9.515
redigeringer
Aarhus Ridehal: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.13925111200825, 10.18288175074342~Aarhus Ridehal; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.13925111200825, 10.18288175074342 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Århus Ridehal''' lå på hjørnet af [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]]. Ridehallen blev nedrevet i 1997. | '''Århus Ridehal''' lå på hjørnet af [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]]. Ridehallen blev nedrevet i 1997. | ||
| Linje 10: | Linje 19: | ||
=== Ridehallen på tegnebrættet === | === Ridehallen på tegnebrættet === | ||
1. verdenskrigs afslutning i 1918 medførte til gengæld, at flere og flere civile borgere meldte sig ind i foreningen. Det stigende antal medlemmer gjorde, at der blev behov for nye faciliteter. Der blev derfor etableret en 5 km lang forhindringsbane mellem [[Varna Pavillonen|Varna]] og [[Ørnereden]] og i 1924 blev [[Jydsk Væddeløbsbane]] i [[Marselisborgskovene|Marselisborgskoven]] anlagt. | 1. verdenskrigs afslutning i 1918 medførte til gengæld, at flere og flere civile borgere meldte sig ind i foreningen. Det stigende antal medlemmer gjorde, at der blev behov for nye faciliteter. Der blev derfor etableret en 5 km lang forhindringsbane mellem [[Varna Pavillonen|Varna]] og [[Ørnereden]] og i 1924 blev [[Jydsk Væddeløbsbane]] i [[Marselisborgskovene|Marselisborgskoven]] anlagt. | ||
Hovedbasen var stadigt på kasernen ved Vester Allé, hvor der årligt blev afholdt åbne stævner. Flere af foreningens medlemmer, med formanden købmand [[Axel Kaufmann]] i spidsen, var begyndt at arbejde aktivt for foreningen kunne få sine egne faciliteter. De første tanker gik på at bygge en ridehal i forbindelse med [[Aarhus Idrætspark|stadionanlægget]], men da disse planer mislykkedes, rettede foreningen i 1936 henvendelse til kommunen om køb af en grund ved [[De Mezas Vej]]. Købet blevet accepteret, og 9. maj 1937 blev det første spadestik til hallen taget. | Hovedbasen var stadigt på kasernen ved Vester Allé, hvor der årligt blev afholdt åbne stævner. Flere af foreningens medlemmer, med formanden købmand [[Axel Kaufmann (1887-1970)|Axel Kaufmann]] i spidsen, var begyndt at arbejde aktivt for foreningen kunne få sine egne faciliteter. De første tanker gik på at bygge en ridehal i forbindelse med [[Aarhus Idrætspark|stadionanlægget]], men da disse planer mislykkedes, rettede foreningen i 1936 henvendelse til kommunen om køb af en grund ved [[De Mezas Vej]]. Købet blevet accepteret, og 9. maj 1937 blev det første spadestik til hallen taget. | ||
=== Amerikansk byggetempo === | === Amerikansk byggetempo === | ||
10. december 1937 blev ridehallen indviet ved hjørnet af [[Marselis Boulevard]] og de Mezasvej. I 1939 ændredes det sidste stykke af de Mezasvej, fra [[Søndre Ringgade|Sdr. Ringgade]] til byskellet navn til [[Skanderborgvej]], således at ridehallens placering nu blev på hjørnet af Marselis Boulevard og Skanderborgvej. Den gang løb bygrænsen langs den nuværende [[Husumvej]] og [[Dyrehavevej]]. Placering af hallen var ideel, da man kun behøvedes at følge en lille sti, før man befandt sig i [[Havreballe Skov|Havreballe Skoven]], den nordligste del af Marselisborgskoven. Arkitekten bag hallen var [[Arne Jantzen]], mens det var ingeniør [[Ove Schrøder]], der stod for opførsel af bygningen. | 10. december 1937 blev ridehallen indviet ved hjørnet af [[Marselis Boulevard]] og de Mezasvej. I 1939 ændredes det sidste stykke af de Mezasvej, fra [[Søndre Ringgade|Sdr. Ringgade]] til byskellet navn til [[Skanderborgvej]], således at ridehallens placering nu blev på hjørnet af Marselis Boulevard og Skanderborgvej. Den gang løb bygrænsen langs den nuværende [[Husumvej]] og [[Dyrehavevej]]. Placering af hallen var ideel, da man kun behøvedes at følge en lille sti, før man befandt sig i [[Havreballe Skov|Havreballe Skoven]], den nordligste del af Marselisborgskoven. Arkitekten bag hallen var [[Arne Jantzen (1902-1957)|Arne Jantzen]], mens det var ingeniør [[Ove Schrøder]], der stod for opførsel af bygningen. | ||
Selve ridehallen var med sine 27 x 66 meter på størrelse med [[Aarhus-Hallen]], hvilket gjorde den til Skandinaviens største ridehal. Også selve konstruktionen vakte opsigt. [[Århus Stiftstidende]] skrev i forbindelse med indvielse at ”Ridehallen er bygget i næsten amerikansk Tempo” og ”Foruden Hallen indeholder Etablissementet en Staldbygning med 22 lukkede Bokse og 30 Baase, en 2½ Værelsers Lejlighed til Staldmesteren og Klublokaler med Pejsestue, Omklædningsværelser og Bad til Medlemmer af Aarhus Rideforening, samt en Cirkusmanege (uden Tilskuerpladser) til særlig træning.” | Selve ridehallen var med sine 27 x 66 meter på størrelse med [[Aarhus-Hallen]], hvilket gjorde den til Skandinaviens største ridehal. Også selve konstruktionen vakte opsigt. [[Århus Stiftstidende]] skrev i forbindelse med indvielse at ”Ridehallen er bygget i næsten amerikansk Tempo” og ”Foruden Hallen indeholder Etablissementet en Staldbygning med 22 lukkede Bokse og 30 Baase, en 2½ Værelsers Lejlighed til Staldmesteren og Klublokaler med Pejsestue, Omklædningsværelser og Bad til Medlemmer af Aarhus Rideforening, samt en Cirkusmanege (uden Tilskuerpladser) til særlig træning.” | ||