Aarhus Ridehal: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Aarhus Ridehal (vis kildekode)

Versionen fra 29. feb. 2024, 15:34

357 bytes tilføjet , 29. februar 2024

ingen redigeringsopsummering

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.515

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Aarhus er, som tidligere garnisonsby for både rytteri og hestetrukket artilleri, en by med stolte hestetraditioner. [[Ridehuset]] på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Vester Allé]] er et tydeligt vidnesbyrd herom, og en kold og snefyldt decemberdag i 1937 blev endnu et ridehus i Aarhus C indviet; nemlig '''Århus Ridehal'''.
+<div class="tright">{{#display_map:
+.13925111200825, 10.18288175074342~Aarhus Ridehal;
+|width=378
+|height=200
+|zoom=15
+|center=56.13925111200825, 10.18288175074342
+|align=right
+}}</div>
+'''Århus Ridehal''' lå på hjørnet af [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]]. Ridehallen blev nedrevet i 1997.
+Aarhus er, som tidligere garnisonsby for både rytteri og hestetrukket artilleri, en by med stolte hestetraditioner. [[Ridehuset]] på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Vester Allé]] er et tydeligt vidnesbyrd herom, og en kold og snefyldt decemberdag i 1937 blev endnu et ridehus i Aarhus C indviet; nemlig Århus Ridehal.
 === Hærens heste ===
 Oprettelsen af Århus Ridehal skete på Rideforeningen for Aarhus og Omegns initiativ. I starten af 1900-tallet begyndte rideklubber at blive etableret landet over, og også Aarhus hoppede med på denne bølge. I 1904 dannede en kreds af civile borgere og officerer Aarhus Sports Rideklub, som havde til formål at fremme ridesporten og medlemmernes færdigheder. Allerede året efter blev klubbens navn ændret til Rideforeningen for Aarhus og Omegn. Dette navn holdt helt indtil 1950, hvor det blev ændret til [[Århus Rideklub]].
 Rideforeningen var nært knyttet til militæret og havde i mange år hjemme først på [[Artillerikasernen|kasernen ved Langelandsgade]] og senere på [[Vester Allé Kaserne|dragonkasernen ved Vester Allé]]. Af samme grund gik foreningens aktiviteter helt i står da 1. verdenskrig brød ud, da mange af foreningens heste og ryttere var udstationeret i andre byer.
 === Ridehallen på tegnebrættet ===
 . verdenskrigs afslutning i 1918 medførte til gengæld, at flere og flere civile borgere meldte sig ind i foreningen. Det stigende antal medlemmer gjorde, at der blev behov for nye faciliteter. Der blev derfor etableret en 5 km lang forhindringsbane mellem [[Varna Pavillonen|Varna]] og [[Ørnereden]] og i 1924 blev [[Jydsk Væddeløbsbane]] i [[Marselisborgskovene|Marselisborgskoven]] anlagt.
-Hovedbasen var stadigt på kasernen ved Vester Allé, hvor der årligt blev afholdt åbne stævner. Flere af foreningens medlemmer, med formanden købmand [[Axel Kaufmann]] i spidsen, var begyndt at arbejde aktivt for foreningen kunne få sine egne faciliteter. De første tanker gik på at bygge en ridehal i forbindelse med [[Aarhus Idrætspark|stadionanlægget]], men da disse planer mislykkedes, rettede foreningen i 1936 henvendelse til kommunen om køb af en grund ved [[De Mezas Vej]]. Købet blevet accepteret, og 9. maj 1937 blev det første spadestik til hallen taget.
+Hovedbasen var stadigt på kasernen ved Vester Allé, hvor der årligt blev afholdt åbne stævner. Flere af foreningens medlemmer, med formanden købmand [[Axel Kaufmann (1887-1970)|Axel Kaufmann]] i spidsen, var begyndt at arbejde aktivt for foreningen kunne få sine egne faciliteter. De første tanker gik på at bygge en ridehal i forbindelse med [[Aarhus Idrætspark|stadionanlægget]], men da disse planer mislykkedes, rettede foreningen i 1936 henvendelse til kommunen om køb af en grund ved [[De Mezas Vej]]. Købet blevet accepteret, og 9. maj 1937 blev det første spadestik til hallen taget.
 === Amerikansk byggetempo ===
-. december 1937 blev ridehallen indviet ved hjørnet af [[Marselis Boulevard]] og de Mezasvej. I 1939 ændredes det sidste stykke af de Mezasvej, fra [[Søndre Ringgade|Sdr. Ringgade]] til byskellet navn til [[Skanderborgvej]], således at ridehallens placering nu blev på hjørnet af Marselisboulevard og Skanderborgvej. Den gang løb bygrænsen langs den nuværende [[Husumvej]] og [[Dyrehavevej]]. Placering af hallen var ideel, da man kun behøvedes at følge en lille sti, før man befandt sig i [[Havreballe Skov|Havreballe Skoven]], den nordligste del af Marselisborgskoven. Arkitekten bag hallen var [[Arne Jantzen]], mens det var ingeniør [[Ove Schrøder]], der stod for opførsel af bygningen.
+. december 1937 blev ridehallen indviet ved hjørnet af [[Marselis Boulevard]] og de Mezasvej. I 1939 ændredes det sidste stykke af de Mezasvej, fra [[Søndre Ringgade|Sdr. Ringgade]] til byskellet navn til [[Skanderborgvej]], således at ridehallens placering nu blev på hjørnet af Marselis Boulevard og Skanderborgvej. Den gang løb bygrænsen langs den nuværende [[Husumvej]] og [[Dyrehavevej]]. Placering af hallen var ideel, da man kun behøvedes at følge en lille sti, før man befandt sig i [[Havreballe Skov|Havreballe Skoven]], den nordligste del af Marselisborgskoven. Arkitekten bag hallen var [[Arne Jantzen (1902-1957)|Arne Jantzen]], mens det var ingeniør [[Ove Schrøder]], der stod for opførsel af bygningen.
 Selve ridehallen var med sine 27 x 66 meter på størrelse med [[Aarhus-Hallen]], hvilket gjorde den til Skandinaviens største ridehal. Også selve konstruktionen vakte opsigt. [[Århus Stiftstidende]] skrev i forbindelse med indvielse at ”Ridehallen er bygget i næsten amerikansk Tempo” og ”Foruden Hallen indeholder Etablissementet en Staldbygning med 22 lukkede Bokse og 30 Baase, en 2½ Værelsers Lejlighed til Staldmesteren og Klublokaler med Pejsestue, Omklædningsværelser og Bad til Medlemmer af Aarhus Rideforening, samt en Cirkusmanege (uden Tilskuerpladser) til særlig træning.”