Spanien 65: Forskelle mellem versioner

220 bytes tilføjet ,  28. februar 2024
No edit summary
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 9: Linje 9:
[[Fil:Spanien65-1966.jpg|350px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 var en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]]
[[Fil:Spanien65-1966.jpg|350px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 var en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]]
[[Fil:Facadetegning spanien 1965 Wier 1910.jpg|350px|thumb|right|Vestlig facade af Wiers kontorbygning for Langballe & Søn. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]]
[[Fil:Facadetegning spanien 1965 Wier 1910.jpg|350px|thumb|right|Vestlig facade af Wiers kontorbygning for Langballe & Søn. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]]
'''Spanien 65''' var en adresse på [[Spanien]], hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført i 1908 for Grosserer Langballe. Ved tegninger af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]] ombyggedes huset i 1910. Bygningen fungerede til daglig som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye kontordomicil på [[Jægergårdsgade 101A-P]].
[[Fil:000186281 Spanien65 foer Wiers ombygning - Hammerschmidt.jpg|350px|thumb|right|Endegavl med spær på det teglhængte hjørnehus før Wiers ombygning i 1910. Foto: Hammerschmidt, 1908-1910.]]
'''Spanien 65''' var en adresse på [[Spanien]] i [[Sydhavnen]], hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført for Grosserer Langballe. Ved tegninger af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]] ombyggedes det oprindelige hus i 1910. Bygningen fungerede til daglig som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye kontordomicil på [[Jægergårdsgade 101A-P]].


=== Arkitekten Peter Marius Wier ===
=== Arkitekten Peter Marius Wier ===
Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen er bl.a. dekoreret med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover har bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard.
Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen dekoreredes bl.a. med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover fik bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard.


=== Institut for Økonomi ===
=== Institut for Økonomi ===