10.897
redigeringer
Vestergade 9: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (28 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-bygning | {{Infoboks-bygning | ||
|titel=Vestergade 9 | |titel=Vestergade 9 (nedrevet) | ||
|billed= | |billed= | ||
|billedtekst= | |billedtekst= | ||
|koordinater=56.157587758435035, 10.205569641804566 | |koordinater=56.157587758435035, 10.205569641804566 | ||
|koordinatnavn=Vestergade 9 | |koordinatnavn=Vestergade 9 | ||
|adresse=Vestergade 9, | |adresse=Vestergade 9 | ||
|nedrevet= 1969 | |||
'''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse i det centrale Aarhus. | |glmatrikel= 396, Aarhus Bygrunde | ||
|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]] | |||
}} | |||
[[Fil:Vg 9 kopper.jpg|350px|thumb|right|Når man kunne få en vaccination hos læge Schmiegelow i Vestergade, var der tale om en koppevaccination. I Danmark ophørte koppevaccination i 1977. (Aarhuus Stiftstidende, 6. maj 1871)]] | |||
'''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. | |||
De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev [[Emil Vetts Passage]] ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev [[Emil Vetts Passage]] ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | ||
Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden [[Andreas Stæhr]], der også var | Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden [[Andreas Stæhr]], der også var forpagter af [[Marselisborg Gods]], ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver [[Peter Christian Asmussen | Peter Christian Asmussen (1722-1802)]], der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg. | ||
===Byens første dampmaskine=== | ===Byens første dampmaskine=== | ||
Asmussen erhvervede borgerskab som farver i 1752 og blev valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen [[Wulf Friderich]], der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset [[Philip Hartvig Rée]]. | Asmussen erhvervede borgerskab som farver i 1752 og blev valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen [[Wulf Friderich]], der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset [[Philip Hartvig Rée (1807-1841) | Philip Hartvig Rée]]. | ||
I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til [[Jens Carl Tarliong]], der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver [[Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880)]] med en købsret, som han gjorde brug af i 1827. | I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til [[Jens Carl Tarliong]], der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver [[Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880)]] med en købsret, som han gjorde brug af i 1827. | ||
| Linje 24: | Linje 28: | ||
===Overtaget af Mønsted=== | ===Overtaget af Mønsted=== | ||
Ejendommen blev i 1899 købt af virksomheden [[Otto Mønsted | [[Fil:Emilvettspassage.jpg|350px|thumb|right|I 2023 er der busserne, der hersker i Emil Vetts Passage, der danner forbindelse mellem de centrale stoppesteder ved Klostertorvet og i Busgaden. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Ejendommen blev i 1899 købt af virksomheden [[Otto Mønsted Aarhus - OMA]] med henblik på udvidelse af fabrikken på nabogrunden. Fra ca.1930 var der ikke længere beboelse i ejendommen. Gennem tiden har mange forskellige virksomheder lejet sig ind i lokalerne, og i 1951 kom [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] ind i bygningerne. | |||
Den blev grundlagt af smedemester [[Marius Henrik Jæger]], der startede sin smedeforretning i Mejlgade i 1894. Han døde i 1937, hvorefter sønnen [[Henrik Gottlieb Jæger]] videreførte virksomheden. Ved flytningen her til Vestergade 9 fik den et dobbelt så stort fabriksareal. Da det var en virksomhed i vækst, flyttede den i 1961 videre til nyopførte bygninger på [[Gjellerupvej]] ved [[Brabrand]]. Omkring 1970 kom der økonomiske problemer, og i 1976 lukkede den. | Den blev grundlagt af smedemester [[Marius Henrik Christiansen Jæger]], der startede sin smedeforretning i Mejlgade i 1894. Han døde i 1937, hvorefter sønnen [[Henrik Gottlieb Jæger]] videreførte virksomheden. Ved flytningen her til Vestergade 9 fik den et dobbelt så stort fabriksareal. Da det var en virksomhed i vækst, flyttede den i 1961 videre til nyopførte bygninger på [[Gjellerupvej]] ved [[Brabrand]]. Omkring 1970 kom der økonomiske problemer, og i 1976 lukkede den. | ||
[[SKF]] ([[Svensk Kugleleje Fabrik]]) fra Gøteborg) havde | [[SKF]] ([[Svensk Kugleleje Fabrik]]) fra Gøteborg) havde kontor og udstilling her fra 1952 til 1965. De to etagers bygninger stod herefter tomme i nogen tid, hvorpå de i 1969 blev nedrevet. | ||
I 1973 blev | I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | ||
== Vestergade 9 på AarhusArkivet == | |||
== | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/ | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108035&sort=date_to&direction=desc Vestergade 9]}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
