10.897
redigeringer
Thorskov: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Skovens møller) |
No edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Thorskov-kort.jpg|300px|thumbnail|right|Kort over Thorskov. Kort fra 1974]] | [[Fil:Thorskov-kort.jpg|300px|thumbnail|right|Kort over Thorskov. Kort fra 1974]] | ||
'''Thorskov''' (også kaldet ''Thors | '''Thorskov''' (også kaldet ''Thors Skov'' eller ''Torskov'') er en del af [[Marselisborgskovene]], den dækker et areal på 90 hektar. Skoven ligger nord for [[Skåde Skov]] og syd for [[Hestehaven (skov)| Hestehaven skov]]. Den strækker sig fra [[Thorsmøllevej]] til [[Hørhaven]]. | ||
Den gamle løvskov har et rigt plante- og dyreliv, og landskabet er meget varieret med stejle bakker og dybe dale. | Den gamle løvskov har et rigt plante- og dyreliv, og landskabet er meget varieret med stejle bakker og dybe dale. | ||
I skoven ligger den tidligere skovfogedbolig Morvadshus, [[Thors Mølle]], [[Dyrehaven | Marselisborg Dyrehave]], [[Ballehage | søbadeanstalten Ballehage]] og [[Silistria]]. | I skoven ligger den tidligere skovfogedbolig [[Morvadshuset|Morvadshus]], [[Thors Mølle]], [[Dyrehaven | Marselisborg Dyrehave]], [[Ballehage | søbadeanstalten Ballehage]] og [[Silistria]]. | ||
====Skovens møller==== | ==== Skovens møller ==== | ||
Langs [[Skambækken]], der er den nordlige grænse for Thorskov, har der ligget flere møller: [[Varna Mølle]], Skonings Papirmølle, [[Pouls Mølle]], [[Thors Mølle]] | Langs [[Skambækken]], der er den nordlige grænse for Thorskov, har der ligget flere møller: [[Varna Mølle]], Skonings Papirmølle, [[Pouls Mølle]], [[Thors Mølle]],Nymølle kobbermølle der lå mellem Varna Mølle og Thors Mølle og [[Silistria Mølle]]. Møllerne er nærmere omtalt under Skambækken. | ||
Længere mod syd har der ligget en mølle ved [[Silistria mølle | Silistria]]. | Længere mod syd har der ligget en mølle ved [[Silistria mølle | Silistria]]. | ||
==== | ==== Stednavne i skoven ==== | ||
* '''Rumohrs Bakke''' med Rumohrs bænk tilskrives Catharine Rumohr, født Heering (1788-1859). Hun var gift med den adelige Hans Conrad Rumohr og boede på [[Marselisborg Gods]] i årene 1825-1833. | * '''Rumohrs Bakke''' med Rumohrs bænk tilskrives Catharine Rumohr, født Heering (1788-1859). Hun var gift med den adelige Hans Conrad Rumohr og boede på [[Marselisborg Gods]] i årene 1825-1833. | ||
* '''Ma'Gesens Hul''' er en forsænkning i skrænten ned til bækken. Tilskrives et høbjergningssted, hvor madam Gjesing skulle have arbejdet. | * '''Ma'Gesens Hul''' er en forsænkning i skrænten ned til bækken. Tilskrives et høbjergningssted, hvor madam Gjesing skulle have arbejdet. | ||
* '''Excellencehøjen''' har haft en stenbænk med god udsigt, som menes at have været benyttet af en af Marselisborggodsets høje herrer. | * '''Excellencehøjen''' har haft en stenbænk med god udsigt, som menes at have været benyttet af en af Marselisborggodsets høje herrer. | ||
* '''Ulvegraven''', som ligger på grænsen til Skåde skov, er et sted hvor man ifølge traditionen har fundet en ulvegrav, der var 1 meter bred og 3-4 meter bred. Graven blev opfyldt omkring 1962. ♦ Til Ulvegraven knytter sig denne historie: I 1705 fandt nogle mænd i Skåde Skov fem ulveunger, hvoraf fire var levende. Herfor fik de udbetalt en dusør, som hver af beboerne i området skulle betale til. Ulvefundet skulle efter traditionen være sket til venstre for hovedindgangen til Hørhavemarken, lige før Hørhavegården <ref>Bernhardt Jensen, Marselisborgskovene</ref>. | * '''Ulvegraven''', som ligger på grænsen til Skåde skov, er et sted hvor man ifølge traditionen har fundet en ulvegrav, der var 1 meter bred og 3-4 meter bred. Graven blev opfyldt omkring 1962. ♦ Til Ulvegraven knytter sig denne historie: I 1705 fandt nogle mænd i Skåde Skov fem ulveunger, hvoraf fire var levende. Herfor fik de udbetalt en dusør, som hver af beboerne i området skulle betale til. Ulvefundet skulle efter traditionen være sket til venstre for hovedindgangen til Hørhavemarken, lige før Hørhavegården <ref>Bernhardt Jensen, Marselisborgskovene</ref>. | ||
* '''[[Ballehage]] søbadeantalt''' | |||
* '''[[Dyrehaven| Dyreparken]]''' fik sine første dyr i slutningen af 1932, og kunne åbne for publikum 21. januar 1933. | |||
* '''[[Morvadshuset]]'''. Skovfoged- og skovarbejderbolig. | |||
== | == Litteratur og kilder == | ||
*Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene. Historie og begivenheder gennem århundreder''. Århus byhistoriske Udvalg, 1974 | * Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene. Historie og begivenheder gennem århundreder''. Århus byhistoriske Udvalg, 1974 | ||
==Noter== | == Noter == | ||
<references/> | <references/> | ||
[[Kategori: Skove]] | [[Kategori: Skove]] | ||
[[Kategori: Åer & | [[Kategori: Åer, bække & kilder]] | ||