10.897
redigeringer
Vestergade 6: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Den nuværende dobbeltejendom med adresserne 6A og 6B stammer fra 1901. Før lå en gammel købmandsgård ejet af en buntmager ved navn Klugmann. I slutningen af 1800-tallet blev den kaldt [[Den Klugmannske gård]], efter ejeren buntmager [[Carl Friedrik August Klugmann (1831-1894)]]. Klugmann fik i 1883 lov til at rive gården ned, og i 1890 kunne han fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye byggeri med forhus og baghus, men døde inden planerne blev realiseret. | Den nuværende dobbeltejendom med adresserne 6A og 6B stammer fra 1901. Før lå en gammel købmandsgård ejet af en buntmager ved navn Klugmann. I slutningen af 1800-tallet blev den kaldt [[Den Klugmannske gård]], efter ejeren buntmager [[Carl Friedrik August Klugmann (1831-1894)]]. Klugmann fik i 1883 lov til at rive gården ned, og i 1890 kunne han fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye byggeri med forhus og baghus, men døde inden planerne blev realiseret. | ||
Enkefru Klugmann solgte i 1899 ejendommen til sagfører [[Sigfred Victor Winge]] og købmand [[Frederik Ollendorff]], der havde købt med henblik på nedrivning og opførelse af ny bygning. Den nye bygning, der var klar til indflytning i 1901, blev med to opgange, 6A og 6B, opført i røde mursten og | Enkefru Klugmann solgte i 1899 ejendommen til sagfører [[Sigfred Victor Winge]] og købmand [[Frederik Ollendorff]], der havde købt med henblik på nedrivning og opførelse af ny bygning. Den nye bygning, der var klar til indflytning i 1901, blev med to opgange, 6A og 6B, opført i røde mursten og karm-indfatninger i bornholmsk Vang-granit. | ||
===Stor købmandsgård=== | ===Stor købmandsgård=== | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
===Klugmanns gård=== | ===Klugmanns gård=== | ||
[[Fil:Vg6 1861 08 06.jpg|350px|thumb|right|Købmændene var ofte producenter af egen brændevin, men mange købmandsgårde ophørte med produktion i 1860’erne. [[Lars P. Schmidt]] satte i 1861 ejendommens brændevinsdestilleri til salg (Aarhuus Stiftstidende, 6. august 1861).]] | [[Fil:Vg6 1861 08 06.jpg|350px|thumb|right|Købmændene var ofte producenter af egen brændevin, men mange købmandsgårde ophørte med produktion i 1860’erne. [[Lars P. Schmidt]] satte i 1861 ejendommens brændevinsdestilleri til salg (Aarhuus Stiftstidende, 6. august 1861).]] | ||
I sidste halvdel af 1700-tallet var det købmændene Peder Kryssing Kiersgaard, [[ | I sidste halvdel af 1700-tallet var det købmændene Peder Kryssing Kiersgaard, [[Jess Jessen Fæster (ca. 1737-1789)|Jes Jessen Fæster]] og [[Johannes Christian Høst (1732-1802)]], der fulgte efter hinanden. I det meste af 1800-tallet var det købmandsslægten Schmidt, der havde ejendommen. Først overtog [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823) | Peder Larsen Schmidt]] stedet. Han var født på Søbygård Gods i Nårup Sogn på Fyn. | ||
Han erhvervede borgerskab som købmand og skipper i 1787 og fik tildelt flere opgaver af magistraten. Han blev valgt til eligeret borger i 1808, og var det til 1822. Da han døde, videreførte enken [[Dorthea Sophie Schmidt]] forretningen indtil 1830. Ved et skiftebrev overgik ejendommen til sønnen [[Lars Peder Schmidt |Lars Peder Schmidt (1798-1864)]]. Her gentager historien sig, idet enken [[Kirstine Schmidt (1798-1879) | Kirstine Bech]] også her videreførte forretningen. | Han erhvervede borgerskab som købmand og skipper i 1787 og fik tildelt flere opgaver af magistraten. Han blev valgt til eligeret borger i 1808, og var det til 1822. Da han døde, videreførte enken [[Dorthea Sophie Schmidt]] forretningen indtil 1830. Ved et skiftebrev overgik ejendommen til sønnen [[Lars Peder Schmidt |Lars Peder Schmidt (1798-1864)]]. Her gentager historien sig, idet enken [[Kirstine Schmidt (1798-1879) | Kirstine Bech]] også her videreførte forretningen. | ||
