Søspejderne i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Søspejder til Søspejderne i Aarhus) |
No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000135989 l.jpg|350px|thumb|right|Søspejdere kæntret. Ib Hansen | [[Fil:000135989 l.jpg|350px|thumb|right|Søspejdere kæntret på Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Ib Hansen, 1950, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
En '''søspejder''' er en spejder, hvis aktiviteter er relateret til sejlads. De aarhusianske søspejdere har gennem tiden oplevet en udvikling, som startede ved | |||
En '''søspejder''' er en spejder, hvis aktiviteter er relateret til sejlads. De aarhusianske søspejdere har gennem tiden oplevet en udvikling, som startede ved [[Nordhavnen]], siden [[Aarhus Lystbådehavn]] og endelig til [[Marselisborg Lystbådehavn|Marselisborghavnen]], hvor [[Stifinderne Sø]] fortsat har base i dag. | |||
===Opstart=== | ===Opstart=== | ||
I 1917 blev det annonceret i [[Aarhus Stiftstidende]], at en ung tropsfører fra København var kommet til Aarhus for at etablere en søspejdertrop, da en sådan trop ikke eksisterede i Aarhus endnu. | I 1917 blev det annonceret i [[Aarhus Stiftstidende]], at en ung tropsfører fra København var kommet til Aarhus for at etablere en søspejdertrop, da en sådan trop ikke eksisterede i Aarhus endnu. | ||
Den nye tropsfører havde allerede lånt to robåde af [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|skibshandler Sophus Emil Johnsen]] og skaffet et øvelsesområde til den nye søspejdertrop. Her kunne søspejderne modtage undervisning i sømandskab og tovværksarbejde samt nyde en afveksling fra spejderaktiviteterne på land. | |||
===Sophus E. Johnsens indflydelse=== | ===Sophus E. Johnsens indflydelse=== | ||
Fra de aarhusianske søspejderes begyndelse var [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|Sophus E. Johnsen]] en nøglefigur i udviklingen af den nyopstartede spejdertrop. I 1923 medvirkede han til oprettelsen af månedsbladet | Fra de aarhusianske søspejderes begyndelse var [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|Sophus E. Johnsen]] en nøglefigur i udviklingen af den nyopstartede spejdertrop. I 1923 medvirkede han til oprettelsen af månedsbladet ''Søspejderen'', redigeret af ham selv og beskrevet som værende "''nydeligt udstyret og med interessant tekst.''" Samtidig blev søspejderne begunstiget med en båd med navnet "Drakenberg", inspireret af Johnsens dybe fascination af sømanden [[Christian Jacobsen Drakenberg]], der efter sigende blev 145 år gammel. | ||
Sophus E. Johnsen tog hurtigt styret | Sophus E. Johnsen tog hurtigt styret som formand for søspejderne, og her blev det præciseret at: "''Efter det nye Reglement optages kun nye under 14 Aar, samt indskrænkes Tobaksrygning og kræver Spejderloven overholdt.''". | ||
I 1925 foretog Johnsen en ekspedition med søspejderne til Oslo. Her afleverede Johnsen en jernbeslået skibskiste, som skulle have tilhørt Drakenberg, tilbage til hans fødeland. Samtidig ønskede Johnsen, at de danske søspejdere skulle møde norske søspejdere for at udveksle erfaringer. Derudover etablerede Johnsen en Drakenberg-Fond, hvor renterne støttede søspejdernes uddannelse med målet om at blive "''gode og djærve danske Sømænd''". | I 1925 foretog Johnsen en ekspedition med søspejderne til Oslo. Her afleverede Johnsen en jernbeslået skibskiste, som skulle have tilhørt Drakenberg, tilbage til hans fødeland. Samtidig ønskede Johnsen, at de danske søspejdere skulle møde norske søspejdere for at udveksle erfaringer. Derudover etablerede Johnsen en Drakenberg-Fond, hvor renterne støttede søspejdernes uddannelse med målet om at blive "''gode og djærve danske Sømænd''". | ||
Et år senere, i 1926, tog Johnsen og søspejderne på et nyt | Et år senere, i 1926, tog Johnsen og søspejderne på et nyt Drakenbergtogt, denne gang til London. Formålet var at udbrede budskabet om søulken og invitere til en fest arrangeret af Johnsen og søspejderne for at fejre 300-årsdagen for Drakenbergs fødsel. Propagandaen lykkedes, og Drakenberg blev udnævnt til de engelske søspejderes skytspatron i Cheddar. | ||
I 1935 blev Sophus Johnsen og hans søspejdere kritiseret i Aarhus Stiftstidende, da Johnsen havde planer om at drage til England igen, denne gang | I 1935 blev Sophus Johnsen og hans søspejdere kritiseret i [[Aarhus Stiftstidende]], da Johnsen havde planer om at drage til England igen, denne gang iført vikingedragter for at mindes Knud den Stores dødsdag. Kritikken omhandlede Johnsens søspejderes manglende tilknytning til Det Danske Spejderkorps og en samtidig kirkelig mindefest i England. Den vrede skribent afsluttede sin kritik med "''Knud den Store eller Drakenberg! Man mærker i denne Mulighed for Valg af Bestemme en noget'' vaklende ''Linje!''" | ||
===Andre klubber kommer til=== | ===Andre klubber kommer til=== | ||
[[Fil:000135990 l.jpg|350px|thumb|right|Søspejdere kæntret. Ib Hansen | [[Fil:000135990 l.jpg|350px|thumb|right|Søspejdere kæntret på Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Ib Hansen, 1950, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
I 1928 blev en ny søspejdertrop oprettet, som havde tilknytning til Det Danske Spejderkorps. Denne fik tildelt lokale ved Nordre Havn af [[Havneudvalget]], men klubben blev opløst i 1933. | I 1926 udsprang [[Kystpatruljen i Aarhus|Kystpatruljen]] fra søspejdertroppen med en stærkere vægt på at give unge mænd uddannelse indenfor sømandskab, så de kunne udruste dem til fremtidige karriere som for eksempel sømænd eller maskinmestre. | ||
I 1928 blev en ny søspejdertrop oprettet, som havde tilknytning til Det Danske Spejderkorps. Denne fik tildelt lokale ved Nordre Havn af [[Havneudvalget]], men klubben blev allerede opløst igen i 1933. | |||
I 1937 blev en ny trop dannet på skibet [[Kaperen]] med fokus på at uddanne unge sejlsportsinteresserede i praktisk sømandskab og teori. Piger kunne ikke være en del af søspejderne på dette tidspunkt, men de kunne dyrke sejlsport i klubber såsom [[Aarhus Yachtklub]]. | |||
I 1942 opstod der karambolage mellem søspejderklubberne Kaperen og Drakenberg angående en fane skænket af Sophus Johnsen til Kaperen. Toprådsformanden for Kaperen skrev i Aarhus Stiftstidende: | |||
: "''Hr. Johnsen har'' aldrig ''haft ringeste Tilknytning til Søspejdertroppen "Kaperen" ud over, at Hr. Johnsen har skænket Troppen en gammel Fane fra 1919 (...) i øvrigt ønsker Søspejderne sig ikke repræsenteret af en Mand, der ikke har, og'' aldrig ''har haft den fjerneste Tilknytning til Søspejdertroppen''". | |||
Konflikten eskalerede, eftersom Sophus Johnsen ønskede den omtalte fane tilbage, da han skulle bruge den i et optog i Aarhus. Skræddermester Bachmann Andersen, som havde tilknytning til Kaperen, nægtede at udlevere fanen til Johnsen. Dette resulterede i, at Johnsen gav ham en knytnæve i ansigtet og blev i [[Ting- og Arresthuset|retten]] idømt 25 dagsbøder à 2 kr. for vold. | |||
I den forbindelse afholdt Kaperen et forældremøde i 1944 på [[Hotel Ansgar]], hvor det blev slået fast, at Kaperen tog stærk afstand fra Johnsen og hans søspejdertrop. | I den forbindelse afholdt Kaperen et forældremøde i 1944 på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor det blev slået fast, at Kaperen tog stærk afstand fra Johnsen og hans søspejdertrop. | ||
I 1956 ønskede aarhusianske [[KFUK]]-spejdere at blive søspejdere, hvilket førte til en diskussion i et bestyrelsesudvalg om dette var muligt. Først i 1965 blev en søspejderpatrulje for piger etableret. | I 1956 ønskede aarhusianske [[KFUK]]-spejdere at blive søspejdere, hvilket førte til en diskussion i et bestyrelsesudvalg, om dette var muligt. Først i 1965 blev en søspejderpatrulje for piger etableret. | ||
Yderligere blev søspejdergruppen Imme Aros dannet, | Yderligere blev søspejdergruppen [[Imme Aros]] dannet, og de rekonstruerede et vikingeskib af samme navn. Dette blev søsat i 1969. | ||
I 1972 blev Stifinderne Sø stiftet gennem en sammenslutning af fire piger og tretten drenge fra Aarhus. De sikrede sig både- og klubhus ved den nye Marselisborg Havn i 1984. Her er de stadig er til at finde i dag. | I 1972 blev [[Stifinderne Sø]] stiftet gennem en sammenslutning af fire piger og tretten drenge fra Aarhus. De sikrede sig et både- og klubhus ved den nye [[Marselisborg Lystbådehavn|Marselisborg Havn]] i 1984. Her er de stadig er til at finde i dag. | ||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk//search?q=Søspejder | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk//search?q=Søspejder Søspejderne i Aarhus]}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 43: | Linje 52: | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1/2/1925 | * Aarhus Stiftstidende, 1/2/1925 | ||
* Aarhus Stiftstidende, 19/3/1928 | * Aarhus Stiftstidende, 19/3/1928 | ||
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/1929 | |||
* Aarhus Stiftstidende, 14/1/1930 | * Aarhus Stiftstidende, 14/1/1930 | ||
* Aarhus Stiftstidende, 29/9/1932 | * Aarhus Stiftstidende, 29/9/1932 | ||
Nuværende version fra 31. jan. 2024, 13:19
En søspejder er en spejder, hvis aktiviteter er relateret til sejlads. De aarhusianske søspejdere har gennem tiden oplevet en udvikling, som startede ved Nordhavnen, siden Aarhus Lystbådehavn og endelig til Marselisborghavnen, hvor Stifinderne Sø fortsat har base i dag.
Opstart
I 1917 blev det annonceret i Aarhus Stiftstidende, at en ung tropsfører fra København var kommet til Aarhus for at etablere en søspejdertrop, da en sådan trop ikke eksisterede i Aarhus endnu.
Den nye tropsfører havde allerede lånt to robåde af skibshandler Sophus Emil Johnsen og skaffet et øvelsesområde til den nye søspejdertrop. Her kunne søspejderne modtage undervisning i sømandskab og tovværksarbejde samt nyde en afveksling fra spejderaktiviteterne på land.
Sophus E. Johnsens indflydelse
Fra de aarhusianske søspejderes begyndelse var Sophus E. Johnsen en nøglefigur i udviklingen af den nyopstartede spejdertrop. I 1923 medvirkede han til oprettelsen af månedsbladet Søspejderen, redigeret af ham selv og beskrevet som værende "nydeligt udstyret og med interessant tekst." Samtidig blev søspejderne begunstiget med en båd med navnet "Drakenberg", inspireret af Johnsens dybe fascination af sømanden Christian Jacobsen Drakenberg, der efter sigende blev 145 år gammel.
Sophus E. Johnsen tog hurtigt styret som formand for søspejderne, og her blev det præciseret at: "Efter det nye Reglement optages kun nye under 14 Aar, samt indskrænkes Tobaksrygning og kræver Spejderloven overholdt.".
I 1925 foretog Johnsen en ekspedition med søspejderne til Oslo. Her afleverede Johnsen en jernbeslået skibskiste, som skulle have tilhørt Drakenberg, tilbage til hans fødeland. Samtidig ønskede Johnsen, at de danske søspejdere skulle møde norske søspejdere for at udveksle erfaringer. Derudover etablerede Johnsen en Drakenberg-Fond, hvor renterne støttede søspejdernes uddannelse med målet om at blive "gode og djærve danske Sømænd".
Et år senere, i 1926, tog Johnsen og søspejderne på et nyt Drakenbergtogt, denne gang til London. Formålet var at udbrede budskabet om søulken og invitere til en fest arrangeret af Johnsen og søspejderne for at fejre 300-årsdagen for Drakenbergs fødsel. Propagandaen lykkedes, og Drakenberg blev udnævnt til de engelske søspejderes skytspatron i Cheddar.
I 1935 blev Sophus Johnsen og hans søspejdere kritiseret i Aarhus Stiftstidende, da Johnsen havde planer om at drage til England igen, denne gang iført vikingedragter for at mindes Knud den Stores dødsdag. Kritikken omhandlede Johnsens søspejderes manglende tilknytning til Det Danske Spejderkorps og en samtidig kirkelig mindefest i England. Den vrede skribent afsluttede sin kritik med "Knud den Store eller Drakenberg! Man mærker i denne Mulighed for Valg af Bestemme en noget vaklende Linje!"
Andre klubber kommer til
I 1926 udsprang Kystpatruljen fra søspejdertroppen med en stærkere vægt på at give unge mænd uddannelse indenfor sømandskab, så de kunne udruste dem til fremtidige karriere som for eksempel sømænd eller maskinmestre.
I 1928 blev en ny søspejdertrop oprettet, som havde tilknytning til Det Danske Spejderkorps. Denne fik tildelt lokale ved Nordre Havn af Havneudvalget, men klubben blev allerede opløst igen i 1933.
I 1937 blev en ny trop dannet på skibet Kaperen med fokus på at uddanne unge sejlsportsinteresserede i praktisk sømandskab og teori. Piger kunne ikke være en del af søspejderne på dette tidspunkt, men de kunne dyrke sejlsport i klubber såsom Aarhus Yachtklub.
I 1942 opstod der karambolage mellem søspejderklubberne Kaperen og Drakenberg angående en fane skænket af Sophus Johnsen til Kaperen. Toprådsformanden for Kaperen skrev i Aarhus Stiftstidende:
- "Hr. Johnsen har aldrig haft ringeste Tilknytning til Søspejdertroppen "Kaperen" ud over, at Hr. Johnsen har skænket Troppen en gammel Fane fra 1919 (...) i øvrigt ønsker Søspejderne sig ikke repræsenteret af en Mand, der ikke har, og aldrig har haft den fjerneste Tilknytning til Søspejdertroppen".
Konflikten eskalerede, eftersom Sophus Johnsen ønskede den omtalte fane tilbage, da han skulle bruge den i et optog i Aarhus. Skræddermester Bachmann Andersen, som havde tilknytning til Kaperen, nægtede at udlevere fanen til Johnsen. Dette resulterede i, at Johnsen gav ham en knytnæve i ansigtet og blev i retten idømt 25 dagsbøder à 2 kr. for vold.
I den forbindelse afholdt Kaperen et forældremøde i 1944 på Hotel Ansgar, hvor det blev slået fast, at Kaperen tog stærk afstand fra Johnsen og hans søspejdertrop.
I 1956 ønskede aarhusianske KFUK-spejdere at blive søspejdere, hvilket førte til en diskussion i et bestyrelsesudvalg, om dette var muligt. Først i 1965 blev en søspejderpatrulje for piger etableret.
Yderligere blev søspejdergruppen Imme Aros dannet, og de rekonstruerede et vikingeskib af samme navn. Dette blev søsat i 1969.
I 1972 blev Stifinderne Sø stiftet gennem en sammenslutning af fire piger og tretten drenge fra Aarhus. De sikrede sig et både- og klubhus ved den nye Marselisborg Havn i 1984. Her er de stadig er til at finde i dag.
Søspejderne i Aarhus på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende, 28/10/1917
- Aarhus Stiftstidende, 26/4/1923
- Aarhus Stiftstidende, 8/6/1923
- Aarhus Stiftstidende, 26/11/1923
- Aarhus Stiftstidende, 1/2/1925
- Aarhus Stiftstidende, 19/3/1928
- Aarhus Stiftstidende, 10/9/1929
- Aarhus Stiftstidende, 14/1/1930
- Aarhus Stiftstidende, 29/9/1932
- Aarhus Stiftstidende, 23/4/1933
- Aarhus Stiftstidende, 25/9/1935
- Aarhus Stiftstidende, 24/3/1937
- Aarhus Stiftstidende, 17/12/1942
- Aarhus Stiftstidende, 19/12/1942
- Aarhus Stiftstidende, 21/1/1943
- Aarhus Stiftstidende, 22/1/1944
- Aarhus Stiftstidende, 21/4/1956
- Aarhus Stiftstidende, 18/4/1965
- Aarhus Stiftstidende, 26/7/1979
- Aarhus Stiftstidende, 23/11/1982
- Aarhus Stiftstidende, 27/4/1985
- Aarhus Stiftstidende, 11/10/1986
