Kulbroen

Resterne af Kulbroen set fra luften. 2023.
Kilde: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

I 1968-69 blev det nye spaltgasværk opført, og kulbroen i baggrunden blev dermed overflødig, idet kranen på broen ikke længere skulle bruges til at skovle kul og koks.

Kulbroen (el. Kulkranbroen) var en del af et transportanlæg for kul i Sydhavnen. Broen havde påmonteret skinner hvorpå kul ved hjælp af en kran blev transporteret rundt på energiselskabet Midtkrafts grund.

Anlægget der lå nord for Jægergårdsgade er kun delvist bevaret, og resterne af broen tiltænkes en fremtidig rolle som forbindelsesled mellem Frederiks Plads og et gentænkt Sydhavnen. Sydhavnen var i starten af 2020'erne ved at blive omdannet til blandet bolig- og erhvervsområde.

På broen lå der tidligere skinner, hvorpå der stod en kran, som blev brugt til at skovle kul. Indtil Midtkrafts lukning i 1995 var dette område fyldt med bjerge af kul, som blev brugt i energiselskabets ovne. Kullene kom ind med skib til gasværkskajen langs Sydhavnsgade og blev losset og skovlet i et avanceret anlæg af kraner og transportbånd opført i 1920’erne. Tre kraner kørte på skinner på betonbroer, og blandt disse er den 166 meter lange kulbro i dag som den eneste bevaret.

Koksgasværket

Kulbroen indgik, som del af Midtkrafts koksgasværk, der blev opført i 1952, som det første af sin slags i Danmark. Her skovlede kranen på Kulbroen kullene op i en knusemaskine, og de knuste kul blev transporteret op i en ovn, hvor de blev brændt. Ved brændingen skete der en udvikling af gas, som kunne sendes videre ud til byens forbrugere. Samtidig blev kullene ved brændingen forvandlet til koks, som kunne bruges til opvarmning i kakkelovne i private hjem.

Koksgasværket blev i 1969 erstattet af et spaltgasværk, dvs. et værk, der udvandt gas af olie. Gasproduktionen stoppede helt i 1979, og som følge af en øget miljøinteresse blev det siden besluttet at indstille Midtkrafts kulfyrede el- og fjernvarmeproduktion for i stedet fra 1995 at udbygge Studstrupværket. Kulbjerge og kraner blev gradvist fjernet frem til 1997, og tilbage er der i dag kun to efterladte spor af det gigantiske anlæg. Det ene er Turbinehallen med det omkringliggende bygningskompleks, der er indrettet med restaurant, kongrescenter samt en filmby. Det andet spor er Kulbroen.

En grøn gangbro

I 2014-15 igangsatte gruppen "Kulbroens Venner" et arbejde for at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skal forbinde midtbyen med Sydhavnen. Inspirationen kommer fra et lignende projekt på jernbanebroen High Line i New York.

Langs Sydhavnsgade findes en næsten identisk bro, der dog er bygget til at bære en fjernvarmeledning.

Se også

• Aarhus Gasværk.
• Kalkværksgrunden.

Litteratur og kilder

• "Beretning og regnskab : Århus belysningsvæsens virksomhed fra 1. april 1951 til 31. marts 1952", Tillæg til Århus Byråds forhandlinger 1. april 1951-31. marts 1952 (del C). Er opstillet på Stadsarkivets læsesal.
• Flach, A.: "Århus nye koksværk", Ingeniøren, 1953, Årg. 62, s. 85-88.
• Gierlev, Franz: Aarhus Elektricitetsværk, 1930. Find bogen på biblioteket.
• Preben Rasmussens udklipssamling: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
• Aarhus 2017.
• Underværker.
• Aarhus.dk.