Aarhus Vejviser: Forskelle mellem versioner

21 bytes tilføjet ,  23. januar 2024
m
MiaGulvadJørgensen flyttede siden Aarhus vejviser til Aarhus Vejviser
m (Text replacement - "Sophus Birck" to "Sophus Birck")
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Aarhus vejviser til Aarhus Vejviser)
 
(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 15: Linje 15:


=== Udgiverkredsen og nye tiltag ===
=== Udgiverkredsen og nye tiltag ===
Peter Nielsen allierede sig i den anden udgivelse i 1869 med to lærere fra [[Aarhus Friskole]], [[Johan Michaelsen (1823-1887)|Johan Michaelsen]] og [[Emil Meyer]] (1836-1922), mens 3. udgave blev udgivet med Peter Nielsen i redaktionen i samarbejde med [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)|Sophus Birck]] og sagfører [[R. G. Thorsen]].  
Peter Nielsen allierede sig i den anden udgivelse i 1869 med to lærere fra Aarhus Friskole, [[Johan Michaelsen (1823-1887)|Johan Michaelsen]] og [[Emil Meyer]] (1836-1922), mens 3. udgave blev udgivet med Peter Nielsen i redaktionen i samarbejde med [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)|Sophus Birck]] og sagfører [[R. G. Thorsen]].  


I 3. udgave var en væsentlig ændring, at det nye og i dag fortsat anvendte [[Bygningsnumre i Aarhus|husnummersystem]] blev anvendt for første gang. Konkret betød det, at storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] nu havde adressen [[Mindegade 8]], hvor han tidligere havde haft adressen Mindegade 340.   
I 3. udgave var en væsentlig ændring, at det nye og i dag fortsat anvendte [[Bygningsnumre i Aarhus|husnummersystem]] blev anvendt for første gang. Konkret betød det, at storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] nu havde adressen [[Mindegade 8]], hvor han tidligere havde haft adressen Mindegade 340.   
Linje 22: Linje 22:
Ved udgivelsen i 1880 indeholdt vejviseren tre væsentlige forbedringer. Ved hvert hus blev tilføjet matrikelnummer, og det er en stor hjælp til en nøjagtig identifikation af de enkelte ejendommes nøjagtige placering. Og så indeholdt den både et fagregister og et firmaregister.
Ved udgivelsen i 1880 indeholdt vejviseren tre væsentlige forbedringer. Ved hvert hus blev tilføjet matrikelnummer, og det er en stor hjælp til en nøjagtig identifikation af de enkelte ejendommes nøjagtige placering. Og så indeholdt den både et fagregister og et firmaregister.


Fra 1880 til 1892 var det [[Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri]] ved [[Alfred Bjørnbak]], søn af den landskendte politiker [[Lars Bjørnbak]], der stod bag trykningen af vejviseren med Niels Olesen Sørensen som redaktør. I 1893 overtog bogtrykker [[Lauritz Bech]] trykningen, og året efter overtog Bech også redaktionen, da Niels Olesen Sørensen afgik ved døden. I 1898 bragte Bech for første gang farvetryk af bykort i vejviseren.  
Fra 1880 til 1892 var det [[Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri]] ved [[Alfred Bjørnbak]], søn af den landskendte politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]], der stod bag trykningen af vejviseren med Niels Olesen Sørensen som redaktør. I 1893 overtog bogtrykker [[Lauritz Bech]] trykningen, og året efter overtog Bech også redaktionen, da Niels Olesen Sørensen afgik ved døden. I 1898 bragte Bech for første gang farvetryk af bykort i vejviseren.  


I 1905 var økonomien presset, og [[Aarhus Byråd]] besluttede at forhøje dets årlige bidrag fra 200 kr., som man havde ydet siden 1877, til 300 kr. Hvad vigtigere var, så besluttede byrådet også at stille kommunalt indsamlede oplysninger fra de kommunale mandtal til rådighed for udgiverne. Hermed lettedes det enorme forarbejde med at indsamle oplysninger fra den efterhånden ganske anseelige provinsby.  
I 1905 var økonomien presset, og [[Aarhus Byråd]] besluttede at forhøje dets årlige bidrag fra 200 kr., som man havde ydet siden 1877, til 300 kr. Hvad vigtigere var, så besluttede byrådet også at stille kommunalt indsamlede oplysninger fra de kommunale mandtal til rådighed for udgiverne. Hermed lettedes det enorme forarbejde med at indsamle oplysninger fra den efterhånden ganske anseelige provinsby.  
Linje 28: Linje 28:
Efter Lauritz Bechs død i 1912 overtog [[De Forenede Bogtrykkerier]] ved [[Mads Hansen]] udgivelsen af Aarhus Vejviser. Bogen beholdt i det store hele sit layout og opbygning, men den blev fra 1926 forsynet med en kort oversigt over årets begivenheder og byens tilstand forfattet af udgiveren. Mads Hansen fortsatte udgivelsen frem til 1944.   
Efter Lauritz Bechs død i 1912 overtog [[De Forenede Bogtrykkerier]] ved [[Mads Hansen]] udgivelsen af Aarhus Vejviser. Bogen beholdt i det store hele sit layout og opbygning, men den blev fra 1926 forsynet med en kort oversigt over årets begivenheder og byens tilstand forfattet af udgiveren. Mads Hansen fortsatte udgivelsen frem til 1944.   


Anden Verdenskrigs afslutning og eftertidens vanskeligheder, ikke mindst papirmanglen, satte en midlertidig stopper for udgivelsen. Således udkom den ikke i perioden 1945-1947, og igen ikke fra 1949-1953. I 1948 forsøgte [[Jydsk Reklamebureau]] ved frk. J. Andersen sig med at genoptage udgivelsen med en udvidelse med forstæderne, men det viste sig ikke at være rentabelt. Efter blot to år indstilledes udgivelsen. Opgaven var blevet for stor for det private initiativ, og det offentlige måtte træde til.
Anden Verdenskrigs afslutning og eftertidens vanskeligheder, ikke mindst papirmanglen, satte en midlertidig stopper for udgivelsen. Således udkom den ikke i perioden 1945-1947, og igen ikke fra 1949-1953. I 1948 forsøgte [[Jydsk Reklamebureau]] ved frk. J. Andersen sig med at genoptage udgivelsen med en udvidelse med forstæderne, men det viste sig ikke at være rentabelt. Efter blot to år indstilledes udgivelsen. Opgaven var blevet for stor for det private initiativ, og det offentlige måtte træde til.


=== På kommunalt initiativ ===
=== På kommunalt initiativ ===
10.897

redigeringer