9.515
redigeringer
Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
→Aarhus Kommune i dag
No edit summary |
|||
| (17 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kort Aarhus Kommune 2018.png|thumb|450px|right|Kort over Aarhus Kommune (klik for større kort)]] | |||
'''Aarhus Kommune''' er en lokal administrativ enhed, der består af Aarhus by og omliggende byer, bebyggelser og landdistrikter. Aarhus Kommune blev skabt med [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen i 1970]], der sammenbragte [[Aarhus Købstadskommune]] og [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|20 sognekommuner]]. | |||
=== Aarhus Købstadskommune === | |||
== | |||
En købstad er en by med særlige næringsrettigheder og en vis grad af administrativt selvstyre. Oprindeligt givet af kongen som privilegium, i nyere tid dog ved lov. Privilegierne gav indtil 1857 købstæderne i Danmark eneret på at drive handel, håndværk og anden borgerlig næring. | En købstad er en by med særlige næringsrettigheder og en vis grad af administrativt selvstyre. Oprindeligt givet af kongen som privilegium, i nyere tid dog ved lov. Privilegierne gav indtil 1857 købstæderne i Danmark eneret på at drive handel, håndværk og anden borgerlig næring. | ||
[[Århus købstads privilegium|Købstadsrettighederne]] fra 1441 er de først kendte, som | [[Århus købstads privilegium|Købstadsrettighederne]] fra 1441 er de først kendte, som [[Aarhus Købstadskommune]] fik. Christoffer af Bayerns dokument er imidlertid kun en bekræftelse på ældre privilegier. Så Aarhus har muligvis haft købstadsrettigheder siden første halvdel af 1200-tallet. | ||
Købstadsstyret var frem til 1919 delt mellem statsmagtens lokale repræsentanter og lokale repræsentanter. Statsmagtens repræsentanter varetog især retsudøvelsen med [[ | Købstadsstyret var frem til 1919 delt mellem statsmagtens lokale repræsentanter og lokale repræsentanter. Statsmagtens repræsentanter varetog især retsudøvelsen med [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]] og dele af [[Aarhus Politi|den udøvende magt]] samt tilsynsmyndigheden udført af lensmænd og efter 1662 stiftamtmænd og amtmænd. Ved siden af dette var der en lokalt forankret "kommunal" repræsentation af vekslende indhold og betydning, og denne [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|kommunale aktivitet]] var centreret om byens [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]]. | ||
I overgangen mellem enevælde og folkestyre fik [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] en særlig betydning. I 1868 trådte den moderne [[Aarhus Byråd|byrådsinstitution i kraft]]. Fra 1919 blev borgmesteren ikke længere udpeget af staten, men valgt af byrådets flertal. | I overgangen mellem enevælde og folkestyre fik [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] en særlig betydning. I 1868 trådte den moderne [[Aarhus Byråd|byrådsinstitution i kraft]]. Fra 1919 blev borgmesteren ikke længere udpeget af staten, men valgt af byrådets flertal. | ||
| Linje 15: | Linje 14: | ||
[[Aarhus Købstadskommune]] eksisterede frem til 1970 og blev afløst Aarhus Kommune (opr. kaldet primærkommune). | [[Aarhus Købstadskommune]] eksisterede frem til 1970 og blev afløst Aarhus Kommune (opr. kaldet primærkommune). | ||
==Sognekommuner i oplandet om Aarhus== | === Sognekommuner i oplandet om Aarhus === | ||
[[ | [[Sogne i Aarhus Kommune|Sognerådene]] var blevet dannet i 1841 og trådte sammen i 1842, dengang under navnet sogneforstanderskaber. Der blev dannet henved 21 [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|sognekommuner]] rundt om Aarhus, der til sammen udgjorde et [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|landkommunalstyre]], men grænserne mellem sognene kunne skifte lidt. | ||
Landsbyerne havde fra middelalderen haft bylag, hvor ”bymændene” diskuterede de fælles anliggender, men nu ville staten have en mere professional administration. I årtierne forud for 1841 var der dannet skole- og fattigvæsensdistrikter, som blev styret af kommissioner med præsten og de rigeste grundejere. Det sidste svarede de fleste steder til godsejerne. | Landsbyerne havde fra middelalderen haft bylag, hvor ”bymændene” diskuterede de fælles anliggender, men nu ville staten have en mere professional administration. I årtierne forud for 1841 var der dannet skole- og fattigvæsensdistrikter, som blev styret af kommissioner med præsten og de rigeste grundejere. Det sidste svarede de fleste steder til godsejerne. | ||
== Kommunalreformen 1970== | == Kommunalreformen 1970 == | ||
Behovet for en [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]] var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. [[Elev Kommune]], som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene. | Behovet for en [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]] var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. [[Elev Kommune]], som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene. | ||
===Indlemmelse eller ej=== | === Indlemmelse eller ej === | ||
Efter krigen blev sammenlægningsplaner fra 1930'erne genoplivet af blandt andet borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd. | Efter krigen blev sammenlægningsplaner fra 1930'erne genoplivet af blandt andet borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd. | ||
[[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringgaden grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.]] | [[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringgaden grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.]] | ||
Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus Købstadskommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 [[Aarhus Byråd]] til at henvende sig til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og senere til [[Holme-Tranbjerg Kommune]] om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester [[Bernhardt Jensen]], konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme [[Skejby Sogn|Skejby]]-[[Lisbjerg Sogn|Lisbjerg sogne]], den nordlige del af [[Hasle Sogn]], samt en del af [[Tilst Sogn]] og [[Vejlby Sogn]]. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>. | Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus Købstadskommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 [[Aarhus Byråd]] til at henvende sig til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og senere til [[Holme-Tranbjerg Kommune]] om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)]], konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme [[Skejby Sogn|Skejby]]-[[Lisbjerg Sogn|Lisbjerg sogne]], den nordlige del af [[Hasle Sogn]], samt en del af [[Tilst Sogn]] og [[Vejlby Sogn]]. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>. | ||
Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre. | Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre. | ||
| Linje 34: | Linje 33: | ||
Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], og store dele af den gamle landsby [[Vejlby]] i [[Vejlby-Risskov Kommune]] blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter. | Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], og store dele af den gamle landsby [[Vejlby]] i [[Vejlby-Risskov Kommune]] blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter. | ||
===Én by – én kommune=== | === Én by – én kommune === | ||
Lige lidt hjalp det. I maj 1967 vedtog folketinget loven om revision af den kommunale inddeling. Loven byggede på princippet: én by, én kommune. Loven indeholdt en bestemmelse om, at der skulle foretages en særlig undersøgelse af de befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og økonomiske forhold i Aarhus, Ålborg og Odense. Konklusionen var klar: Aarhus kommune, forstadskommunerne og omegnskommunerne måtte knyttes sammen politisk og administrativt. Kommunerne kunne dog ikke nå til enighed, og derfor tvang indenrigsministeren og Folketinget sammenlægningen igennem i maj 1969. Dermed forkastede man idéen fra 1939 om folkeafstemninger i forstads- og omegnskommunerne, og de efterfølgende politiske forhandlinger om sammenlægning. Den 1.april 1970 blev landets mest omfattende kommunesammenlægning en realitet. 150 kommunalpolitikere blev erstattet med 31, der alle blev placeret på Aarhus Rådhus. Reformen satte rammerne for det geografiske, politiske og administrative landskab, som Aarhus kommune har i dag. | Lige lidt hjalp det. I maj 1967 vedtog folketinget loven om revision af den kommunale inddeling. Loven byggede på princippet: én by, én kommune. Loven indeholdt en bestemmelse om, at der skulle foretages en særlig undersøgelse af de befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og økonomiske forhold i Aarhus, Ålborg og Odense. Konklusionen var klar: Aarhus kommune, forstadskommunerne og omegnskommunerne måtte knyttes sammen politisk og administrativt. Kommunerne kunne dog ikke nå til enighed, og derfor tvang indenrigsministeren og Folketinget sammenlægningen igennem i maj 1969. Dermed forkastede man idéen fra 1939 om folkeafstemninger i forstads- og omegnskommunerne, og de efterfølgende politiske forhandlinger om sammenlægning. Den 1.april 1970 blev landets mest omfattende kommunesammenlægning en realitet. 150 kommunalpolitikere blev erstattet med 31, der alle blev placeret på Aarhus Rådhus. Reformen satte rammerne for det geografiske, politiske og administrative landskab, som Aarhus kommune har i dag. | ||
I dag består Aarhus kommune således af de samme sognekommuner og kommuner, der blev indlemmet i starten af 1960'erne og ved kommunalreformen i 1970, som er følgende: | I dag består Aarhus kommune således af de samme sognekommuner og kommuner, der blev indlemmet i starten af 1960'erne og ved kommunalreformen i 1970, som er følgende: | ||
*[[Beder-Malling Kommune]] | * [[Beder-Malling Kommune]] | ||
*[[Borum-Lyngby Kommune]] | * [[Borum-Lyngby Kommune]] | ||
*[[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] | * [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] | ||
*[[Elev Kommune]] | * [[Elev Kommune]] | ||
*[[Elsted Kommune]] | * [[Elsted Kommune]] | ||
*[[Harlev-Framlev Kommune]] | * [[Harlev-Framlev Kommune]] | ||
*[[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] | * [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] | ||
*[[Hjortshøj-Egå Kommune]] | * [[Hjortshøj-Egå Kommune]] | ||
*[[Holme-Tranbjerg Kommune]] | * [[Holme-Tranbjerg Kommune]] | ||
*[[Mårslet Kommune]] | * [[Mårslet Kommune]] | ||
*[[Ormslev-Kolt Kommune]] | * [[Ormslev-Kolt Kommune]] | ||
*[[Sabro-Fårup Kommune]] | * [[Sabro-Fårup Kommune]] | ||
*[[Skødstrup Kommune]] | * [[Skødstrup Kommune]] | ||
*[[Tilst-Kasted Kommune]] | * [[Tilst-Kasted Kommune]] | ||
*[[Todbjerg-Mejlby Kommune]] | * [[Todbjerg-Mejlby Kommune]] | ||
*[[Trige Kommune]] | * [[Trige Kommune]] | ||
*[[Solbjerg Kommune]] | * [[Solbjerg Kommune]] | ||
*[[Vejlby-Risskov Kommune]] | * [[Vejlby-Risskov Kommune]] | ||
*[[Viby Kommune]] | * [[Viby Kommune]] | ||
*[[Åby Kommune]] | * [[Åby Kommune]] | ||
*[[Aarhus Kommune]] | * [[Aarhus Kommune]] | ||
== Ny kommune – nye opgaver == | |||
[[Fil:000138303.jpg|350px|thumb|right|Danmarks Radio – danskernes eneste tv-medie – sender fra byrådssalen i forbindelse med valget til det nye byråd i marts 1970. Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet efter valget 3. marts 1970. Aarhus var fortsat en rød by, og [[Socialdemokratiet]] med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik [[Venstre]] med tre mandater fast fod indenfor i byrådet. Efter kommunevalget i 1974 var hele ni partier repræsenteret i byrådet, og 22 af byrådets 31 medlemmer var bosat uden for den ’gamle’ Aarhus Kommune. Der var nu plads til nyere partier som [[Fremskridtspartiet]], [[Venstresocialisterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]]. Fotograf: Ib Hansen, 1970.]] | |||
Hvordan får man det til at fungere med 122.691 nye indbyggere? Tallet dækker over det antal borgere, hvis tilhørsforhold blev ændret fra de tidligere oplands- og forstadskommuner til den nye Aarhus Kommune. Her trådte de ind i rækkerne med de 109.498, der boede i den gamle Aarhus Købstadskommune. | Hvordan får man det til at fungere med 122.691 nye indbyggere? Tallet dækker over det antal borgere, hvis tilhørsforhold blev ændret fra de tidligere oplands- og forstadskommuner til den nye Aarhus Kommune. Her trådte de ind i rækkerne med de 109.498, der boede i den gamle Aarhus Købstadskommune. | ||
| Linje 88: | Linje 90: | ||
Udfordringerne for den nye kommune var således store og til tider uoverskuelige. Administrationen var dog forberedt, og selvom den enkelte borger også måtte vænne sig til forandringer, oplevede de ikke den enorme rækkevidde af reformen. | Udfordringerne for den nye kommune var således store og til tider uoverskuelige. Administrationen var dog forberedt, og selvom den enkelte borger også måtte vænne sig til forandringer, oplevede de ikke den enorme rækkevidde af reformen. | ||
== Aarhus Kommune i dag == | |||
Aarhus Kommune bestod i år 2020 af ca. 350.000 indbyggere. Kommunens budget ligger på cirka 13 mia. kroner. Kommunen er landets næststørste, kun overgået af Københavns Kommune. Med strukturreformen i 2007 blev Aarhus Kommune en del af Region Midtjylland. | |||
=== Kommunens ledelse === | === Kommunens ledelse === | ||
Aarhus Kommune bliver ledet af [[Aarhus Byråd]] med en [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] i spidsen. Byrådet har 31 medlemmer, som holder møder på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]]. Udover borgmesteren og byrådet bliver byen ledet af et [[Magistratsstyre]] med borgmesteren som leder. Byens ledelse er opdelt i fem magistrater, som hver bliver ledet af en rådmand. Rådmændene bliver valgt blandt medlemmer af byrådet, og posterne fordeles som led i byrådets konstituering. De fem magistrater er fordelt på følgende måde: | Aarhus Kommune bliver ledet af [[Aarhus Byråd]] med en [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] i spidsen. Byrådet har 31 medlemmer, som holder møder på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]]. Udover borgmesteren og byrådet bliver byen ledet af et [[Magistratsstyre]] med borgmesteren som leder. Byens ledelse er opdelt i fem magistrater, som hver bliver ledet af en rådmand. Rådmændene bliver valgt blandt medlemmer af byrådet, og posterne fordeles som led i byrådets konstituering. De fem magistrater er fordelt på følgende måde: | ||
* Borgmesterens Afdeling | |||
* Sociale forhold og Beskæftigelse | |||
* Teknik og Miljø | |||
* Sundhed og Omsorg | |||
* Kultur og Borgerservice | |||
* Børn og Unge | |||
== Læs mere == | == Læs mere == | ||
| Linje 113: | Linje 116: | ||
* [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]] | * [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]] | ||
== | == Aarhus Kommune på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Kommune Aarhus Kommune]}} | |||
== Litteratur & kilder == | |||
* [http://www.aarhus.dk/da/politik.aspx Aarhus Kommunes hjemmeside] | * [http://www.aarhus.dk/da/politik.aspx Aarhus Kommunes hjemmeside] | ||
* http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Kommune | * http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Kommune | ||
[[Kategori: Samfund]] | [[Kategori: Samfund]] | ||