1.778
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
→Jernbanens indtog...
SBC (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 73: | Linje 73: | ||
I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprettet, og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde. | I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprettet, og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde. | ||
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt | Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB. | ||
Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)|O.F.A. Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniørvirksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet. | Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)|O.F.A. Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniørvirksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet. | ||