10.897
redigeringer
Viby Sogn: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
mNo edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (23 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 498: | Linje 498: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Viby Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Viby fra 1954. Foto: RAF]] | [[Fil:Viby Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Viby fra 1954. Foto: RAF]] | ||
'''Viby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]) | '''Viby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]), hvori [[Viby Kirke]] er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.675 indbyggere, hvoraf 5.752 var registrerede medlemmer af folkekirken. Den største by i Viby Sogn er [[Viby]], der frem til 1970 var en del af en selvstændig sognekommune, inddelt i tre sognefogeddistrikter og med tingsted i Aarhus. Sognet hørte dengang under retskreds [[Ning Herred]] og [[Hads Herred]] (Odder). | ||
Mod nord grænser Viby Sogn op til [[Åby Sogn]], mod vest grænser sognet op til [[Stavtrup]], mod syd-vest [[Ravnsbjerg Sogn]], mod syd [[Holme]] og slutteligt mod øst grænser sognet op til [[Fredens Sogn]]. | Mod nord grænser Viby Sogn op til [[Åby Sogn]], mod vest grænser sognet op til [[Stavtrup]], mod syd-vest [[Ravnsbjerg Sogn]], mod syd [[Holme]] og slutteligt mod øst grænser sognet op til [[Fredens Sogn]]. | ||
Sogneområdet omfatter blandt andet: | Sogneområdet omfatter blandt andet: | ||
* Den tidl. landsby [[Viby]] | |||
* [[Viby Kirke]] og [[Viby Præstegård]] | * [[Viby Kirke]] og [[Viby Præstegård]] | ||
* Parkerne [[Viby Park]], [[Byvangen]] og [[Vårkjærparken]] | * Parkerne [[Viby Park]], [[Byvangen]] og [[Vårkjærparken]] | ||
* Park- og eventområdet [[Eskelunden]] | |||
* [[Viby Idrætspark]] | * [[Viby Idrætspark]] | ||
* [[Viby Centret]] og indkøbscentret [[Mega Syd]] | |||
* [[Viby Skole]], [[Stensagerskolen]], [[Vestergårdsskolen]], [[Interskolen]] og [[Århus Privatskole]] | |||
* [[Letbanestationen Viby J.]] | |||
* Haveforeningerne: [[Haveforeningen Engvang]], [[Haveforeningen Norringholm]], [[Haveforeningen Rugholm]], [[Haveforeningen af 1941]], [[Haveforeningen Sølyst]], [[Haveforeningen af 1934]], [[Haveforeningen af 1940]], [[Haveforeningen af 10. maj 1918]] og [[Haveforeningen Mosevang]]. | |||
=== Sognets historie === | === Sognets historie === | ||
Viby | [[Fil:Viby-omraadet højkantkort 1840-1899.JPG|350px|thumb|right|Højkantkort af Viby Sogneområde. 1840-1899.<br> Kilde: historiskatlas.dk]] | ||
Viby anslås at være opstået i tiden før år 800 og skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om [[Høskoven]]. | |||
Sognet og landsbyen har en lang historie, der går tilbage til middelalderen, hvor en større klynge af gårde udgjorde den oprindelige lille landsby. I århundreder var Viby derfor, som mange andre forstadsbyer til Aarhus, en landbrugsby, hvor landmændene dyrkede markerne omkring byen. | |||
Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis Withby i Valdemars Jordebog fra 1231, som Wiby i Saxo omkring 1300 og som Wichby i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som Wedbye, Wetheby og Wiby. | |||
I 1682 var der i Viby Sogn 27 gårde og 11 huse, og det opdyrkede land beløb sig til i alt 1270 tdr. land. Ved folketællingen i 1769 boede der 351 personer i sogneområdet. | |||
Viby Sogns udskiftning fandt sted i 1794, og bidrog til en stor forbedring af agerbruget i sognet. I 1805 var der 31 gårde og 24 huse i sognet. | |||
En del af Viby sogn indlemmedes af Aarhus Kommune 1. januar 1874, da bydelen [[Frederiksbjerg]], der havde vokset sig så tilpas stor i 1850-70'erne, blev ønsket inddraget til Aarhus af [[Aarhus Byråd]]. Byrådet i Aarhus havde forinden skrevet til Viby Sogneråd om inddragelsen af Frederiksbjerg. Ingen i sognerådet havde noget imod dette ønske, og sognerådet udbad sig ønsket om nærmere forhandling. Efter videre drøftelser besluttedes det at ca. 88 tdr. land kunne indlemmes i Aarhus, hvorefter sognegrænsen kom til at gå til [[Skansen]], [[Brammersgade]], [[Skt. Pauls Gade]], [[Ole Rømers Gade]], [[Schleppegrellsgade]] og [[Godsbanen|Godsbaneterrænet]]. | |||
I midten af det 20. århundrede oplevede Viby en betydelig vækst, og byudviklingen tog for alvor fart i 1960'erne og 1970'erne, hvor der blev opført mange nye boligområder og erhvervsområder i Viby Sogn. Byen blev desuden en del af Århus Kommune i 1970, og med tiden blev Viby integreret i et voksende Storaarhus. Viby blev et populært sted at bo for mange familier på grund af sin nærhed til Aarhus, og byen oplevede en stigning i befolkningstallet og blev gradvist mere urbaniseret. | |||
Grundet den store befolkningstilvækst forandredes den landskabelige karakter af Viby Sogn derfor fra at være en stille gammeldags bondeegn til fuldstændig at være præget af det nære naboskab med Aarhus, hvor forstadsbebyggelser udgjorde et væsentligt karaktertræk af det nye Viby. | |||
=== Oldtidsminder === | === Oldtidsminder === | ||
I det nuværende Viby Sogn er der kun gjort få oldtidsfund. | I det nuværende Viby Sogn er der kun gjort få betydningsfulde oldtidsfund, men særligt ét fund er ganske bemærkelsesværdigt, nemlig "Brabrandfundet". Ved dette fund blev der bl.a. fundet spor efter en stenalderboplads fra Ertebølletiden ved [[Rugholm]] (på østsiden af [[Brabrand Sø]]). I de jordlag, som fandtes her, indeholdt en stor mængde muslinger og snegle, og det antages derfor at leveforholdene har været ganske udmærkede for stenaldermennesket. I området er der fundet flere redskaber og affald eksempelvis flere flækkeskrabere, knive, bor, flintblokke, tværpile, en økse af hjortetak, 28 hjortetaksøkser, der er ornamenteret, flere stykker fra lerkar og en benkamme. Desuden blev der fundet rester fra de dyr, der blev nedlagt i området - f.eks. kronhjorte og urokser. | ||
Under | Under markfladen er der fundet grave, gravgods og lerkrukker fra jernalderen. | ||
==== Fund på Nationalmuseet fra Viby Sogn ==== | ==== Fund på Nationalmuseet fra Viby Sogn ==== | ||
| Linje 536: | Linje 557: | ||
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | === Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | ||
[[Fil:Viby B02291 011d Sylvest Jensen dkb.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Viby fra 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]] | |||
Viby Sogn dækker over et større område primært præget af bymæssig bebyggelse, dog med den nordlige del ved [[Eskelunden]] som den mest naturrige del af sognet. Sognet centreres omkring området for den gamle landsby Viby. Centralt i den gamle landsby, hvor der før lå huse, ligger nu det centrale torv, [[Viby Torv]]. På torvet er det p-pladser og butikker i indkøbscentret Viby Centret der udgør det store trækplaster. | |||
Viby Torv ligger ud til [[Skanderborgvej]] og ved enden af den stærkt trafikerede [[Viby Ringvej]]. Ikke langt fra torvet, i en syd-østlig retning ligger [[Viby Kirke]] og kirkegård, hvorved også [[Kvindernes Eg]] står plantet. På den modsatte side af kirken ved [[Kirkevej]] ligger [[Viby Skole]] og [[Viby Park]]. I den vestlige ende af parken ligger [[Plejehjemmet Borgvold]], og overfor denne ved Kongsgårdsvej ligger [[Plejehjemmet Kongsgården]] og [[Folkehuset Viby]] (tidl. Lokalcenter Viby). | |||
I den nordlige del af sognet ved [[Åhavevej]] ligger haveforeningerne Engvang, Mosevang og Haveforeningen af 1940. Syd og sydøst for disse haveforeninger ligger [[Lykkesholms Allé]] med tilknyttede sideveje, der er præget at mere traditionel parcelhusbyggeri opført i perioden 1945-1960. Her skiller i sær [[Christiansholmsvej]] og [[Frederiksholmsvej]] sig ud ved at være bebygget med gulstens rækkehuse. I samme område er den tidl. H.J. Lystagers fabriksbygning mellem [[Clausholms Allé]] og [[Krabbesholms Allé]] stadig markant i landskabet, men nu med anden funktion som lokalafdeling for den internationale kemivirksomhed Jotun, Lystager kontorfællesskabet og [[Ungecentret Skanderborgvej]]. | |||
==== Viby Kirke ==== | ==== Viby Kirke ==== | ||
[[Fil:000392016 l.jpg|350px|thumb|right|Viby Kirke set fra Holmevejen, ca. 1900-1920. Kilde: Byhistorisk Fond. AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse. | Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse. | ||
| Linje 545: | Linje 572: | ||
==== Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby ==== | ==== Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby ==== | ||
I Viby | I Viby lå helligkilden "Skt. Nicolai kilde" eller "Hellig Niels' kilde i Viby", som var opkaldt efter Aarhus' lokalhelgen [[Skt. Niels af Aarhus]]. Kilden lå tæt ved [[Åhavevej]] og [[Viby Ringvej]]. | ||
Læs mere her: ''[[Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby]]'' | |||
==== Viby Folkebibliotek ==== | ==== Viby Folkebibliotek ==== | ||
| Linje 551: | Linje 580: | ||
Det første bibliotek i Viby, man rigtig kender til, var ejet af afholdsforeningen. Det hed 'Viby Folkebibliotek'. I 1906 blev der nedsat et udvalg, som fik til opgave at oprette en sognebogsamling. Udvalgets arbejde resulterede i, at der på cirkulerende lister tegnede sig 45 medlemmer med et samlet årskontingent på 119 kr. og 50 øre. Kontingentet var mindst 1 kr. pr. år. | Det første bibliotek i Viby, man rigtig kender til, var ejet af afholdsforeningen. Det hed 'Viby Folkebibliotek'. I 1906 blev der nedsat et udvalg, som fik til opgave at oprette en sognebogsamling. Udvalgets arbejde resulterede i, at der på cirkulerende lister tegnede sig 45 medlemmer med et samlet årskontingent på 119 kr. og 50 øre. Kontingentet var mindst 1 kr. pr. år. | ||
Læs mere her: ''[[Viby Folkebibliotek]]'' | |||
==== Viby Optagelseshjem ==== | ==== Viby Optagelseshjem ==== | ||
Den 11. november 1898 indviedes Kvindehjemmet Sichar i Viby Sogn. En bondegård, hvis stuehus næsten var herskabeligt indrettet, var blevet købt og omdannet til hjem for | Den 11. november 1898 indviedes Kvindehjemmet Sichar i Viby Sogn. En bondegård, hvis stuehus næsten var herskabeligt indrettet, var blevet købt og omdannet til hjem for unge kvinder, som var kommet på afveje. Det var søster [[Matie Johanne Jensen (1853-1927)]], der fik flyttet hjemmet til Viby Sogn. I april 1921 købte kvindehjælpen Sichar af Diakonissestiftelsen og fortsatte her en virksomhed for Kvinder i alderen fra 15-20 år. Hjemmets fremtidige navn blev ''Viby Optagelseshjem''. | ||
Læs mere her: ''[[Kvindehjemmet Sichar]]'' | |||
==== Viby gasværk ==== | ==== Viby gasværk ==== | ||
| Linje 559: | Linje 592: | ||
==== Viby Elektricitetsværk ==== | ==== Viby Elektricitetsværk ==== | ||
I 1912 diskuterede man mulighederne for at opføre et elektricitetsværk i sognet. Den 11. oktober 1912 kørte værket i drift og leverede strøm til forbrugerne. Prisen for strøm blev fastsat til 40 og 20 øre for henholdsvis lys og kraft. | I 1912 diskuterede man mulighederne for at opføre et elektricitetsværk i sognet. Den 11. oktober 1912 kørte værket i drift og leverede strøm til forbrugerne. Prisen for strøm blev fastsat til 40 og 20 øre for henholdsvis lys og kraft. | ||
=== Befolkningsudvikling i Viby Sogn === | === Befolkningsudvikling i Viby Sogn === | ||
| Linje 604: | Linje 637: | ||
I 1960 og 1976 blev henholdsvis [[Fredens Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]] udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304. | I 1960 og 1976 blev henholdsvis [[Fredens Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]] udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||