10.897
redigeringer
Skolebakken 11: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (14 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.15785305, 10.21294357 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skolebakken 11.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 11. Foto: Ib Nicolajsen, | [[Fil:Skolebakken 11.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 11. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Skolebakken 11''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P.Chr. Petersen]], mens arkitekten er [[Marcus Bech Fritz]]. | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Skolebakken 11''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P.Chr. Petersen]], mens arkitekten er [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]]. | |||
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
Af ejendommens byggesager fremgår det, at arkitekt M.B. Fritz for tømrermester P.Chr. Petersen anmodede om tilladelse til at opføre et beboelseshus på seks etager på matrikel 863-865 den 22. juni 1914. Ejendommen skulle få en betydelig størrelse, og Fritz søgte om dispensation til at udvide det bebyggede areal til 375, 5 m2 imod de 250,5 m2, der ellers var sat af til bebyggelse. Husets karnapper ville komme til at fylde mere end den 1/3, som de måtte, og ville desuden springe frem foran byggelinjen. Fem af bygningens etager skulle indrettes til beboelse, mens kælderen skulle indrettes til forretningsbrug. | Af ejendommens byggesager fremgår det, at arkitekt M.B. Fritz for tømrermester P.Chr. Petersen anmodede om tilladelse til at opføre et beboelseshus på seks etager på matrikel 863-865 den 22. juni 1914. Ejendommen skulle få en betydelig størrelse, og Fritz søgte om dispensation til at udvide det bebyggede areal til 375, 5 m2 imod de 250,5 m2, der ellers var sat af til bebyggelse. Husets karnapper ville komme til at fylde mere end den 1/3, som de måtte, og ville desuden springe frem foran byggelinjen. Fem af bygningens etager skulle indrettes til beboelse, mens kælderen skulle indrettes til forretningsbrug. | ||
Kommunen godkendte byggeplanerne med betingelserne, at gården blev kloakeret og forsynet med behørige kummer for alle af-og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cement efter sundhedskommissionens nærmere anvisning, at intet fast såsom skure, halvtage, faste | Kommunen godkendte byggeplanerne med betingelserne, at gården blev kloakeret og forsynet med behørige kummer for alle af-og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cement efter sundhedskommissionens nærmere anvisning, at intet fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv. blev anbragt i gården, at samtlige beboelsesområder blev forsynet med faststående kakkelovne til indfyring, og at kælderetagen ikke blev benyttet til nogen art af egentlig beboelse, men kun til forretningsbrug. | ||
Den 29. september 1915 underskrev P.Chr. Petersen en deklaration, der forpligtigede både ham og fremtidige ejere af matrikel 863B og 865B til aldrig at indrette kælderetagen til andet end forretningsbrug. Petersen underskrev desuden en anden deklaration, hvoraf han forpligtede sig selv og fremtidige ejere af hans ejendom til aldrig at lade den frie, kalkede, sydlige gavl benytte til reklame. | Den 29. september 1915 underskrev P.Chr. Petersen en deklaration, der forpligtigede både ham og fremtidige ejere af matrikel 863B og 865B til aldrig at indrette kælderetagen til andet end forretningsbrug. Petersen underskrev desuden en anden deklaration, hvoraf han forpligtede sig selv og fremtidige ejere af hans ejendom til aldrig at lade den frie, kalkede, sydlige gavl benytte til reklame. | ||
| Linje 32: | Linje 34: | ||
Dette gælder også for matrikel 863 og 865, der senere skulle blive Skolebakken 11. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen [[Mejlgade 58]], og frem til 1914 var adressen [[Mejlgade 16]] og [[Mejlgade 18|18]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1914 blev matriklerne delt, således at Mejlgade 18 lå mod Mejlgade og den nye bygning fik adresse på Skolebakken 11. | Dette gælder også for matrikel 863 og 865, der senere skulle blive Skolebakken 11. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen [[Mejlgade 58]], og frem til 1914 var adressen [[Mejlgade 16]] og [[Mejlgade 18|18]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1914 blev matriklerne delt, således at Mejlgade 18 lå mod Mejlgade og den nye bygning fik adresse på Skolebakken 11. | ||
Tidligere fandtes en større ejendom på matriklen, hvor Mejlgade 16 og 18 ligger i dag. Her boede en stor variation af mennesker, der dog overvejende hørte til den velstillede del af befolkningen. I 1834 levede [[Amalie Knor]], der var enke efter [[kammerråd Waleur]] i ejendommen sammen med sine tjenestefolk. I 1845 havde [[Henrik Jørgen Gjern]] slået sig ned i ejendommen. Gjern levede af sine midler og i ejendommen sammen med ham levede hans familie, flere tjenestefolk og et plejebarn. Derudover havde Gjern både en soldat og en ritmester fra det 3. Dragonregiment boende. [[Carl Johan Lichtenstein]] på 45 år var født i Vestinden og var ritmester og | Tidligere fandtes en større ejendom på matriklen, hvor Mejlgade 16 og 18 ligger i dag. Her boede en stor variation af mennesker, der dog overvejende hørte til den velstillede del af befolkningen. I 1834 levede [[Amalie Knor]], der var enke efter [[kammerråd Waleur]] i ejendommen sammen med sine tjenestefolk. I 1845 havde [[Henrik Jørgen Gjern]] slået sig ned i ejendommen. Gjern levede af sine midler og i ejendommen sammen med ham levede hans familie, flere tjenestefolk og et plejebarn. Derudover havde Gjern både en soldat og en ritmester fra det 3. Dragonregiment boende. [[Carl Johan Lichtenstein]] på 45 år var født i Vestinden og var ritmester og esquadronchef, mens [[Niels Langballe]] på 24 år var soldat. | ||
Efter Henrik Jørgen Gjerns død overtog hans enke huset, og i 1870’erne købte købmand [[ | Efter Henrik Jørgen Gjerns død overtog hans enke huset, og i 1870’erne købte købmand [[Hans Carl Jaster]] ejendommen. Frem til opførelsen af den nuværende bygning på Skolebakken 11 boede der alt fra en pastor, træhandler, købmand, kommis og fuldmægtig til en politiassistent, kolonihandler og dyrelæge på matriklen. | ||
====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||
| Linje 45: | Linje 47: | ||
Omkring 1925 rykkede [[Danske lægers og dyrlægers motorforsikring A/S]] og [[H. Petersens Assurance forretning]] ind i ejendommens kælder ved siden af Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor. | Omkring 1925 rykkede [[Danske lægers og dyrlægers motorforsikring A/S]] og [[H. Petersens Assurance forretning]] ind i ejendommens kælder ved siden af Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor. | ||
I 1930 lagde ejendommens kælderetage også lokale til [[Det Norske Konsulat]] og [[Dansk Andels | I 1930 lagde ejendommens kælderetage også lokale til [[Det Norske Konsulat]] og [[Dansk Andels Kulforretning]]. Den autoriserende revisor [[M. Glytting]] fik ydermere kontor på ejendommens 3. sal. Det Norske Konsulat havde adresse på Skolebakken 11 frem til slutningen af 1940’erne. | ||
I 1940’erne flytte [[A/S Britgods depot]] (autogummi), Købmand [[C. Walther]] (skrivemaskiner) og [[Aarhus orangeadefabrik]] ved A. Simonsen ind på ejendommens kælderetage. Arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann|Wilhelm Theiland Klemann]] fik ligeledes kontor i kælderen. | I 1940’erne flytte [[A/S Britgods depot]] (autogummi), Købmand [[C. Walther]] (skrivemaskiner) og [[Aarhus orangeadefabrik]] ved A. Simonsen ind på ejendommens kælderetage. Arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Theiland Klemann]] fik ligeledes kontor i kælderen. | ||
I 1950’erne fandtes [[Ziers kunsthandel]] og [[Aarhus Kontorforsyning]] i ejendommens stueetage. Arkitekt Klemann rykkede sit kontor op på ejendommens stueetage ved siden af Anton C. Nielsens korn-og foderstofforretning. Hagelskadeforskingsselskabet, [[Dansk Forsikringsforening mod Stormskade, gensidig]] flyttede ind på ejendommens 3. sal. Forsikringsselskabet kom til at ligge på adressen frem til 1970’erne, men rykkede i løbet af 1960’erne ned på ejendommens 1. sal. | I 1950’erne fandtes [[Ziers kunsthandel]] og [[Aarhus Kontorforsyning]] i ejendommens stueetage. Arkitekt Klemann rykkede sit kontor op på ejendommens stueetage ved siden af Anton C. Nielsens korn-og foderstofforretning. Hagelskadeforskingsselskabet, [[Dansk Forsikringsforening mod Stormskade, gensidig]] flyttede ind på ejendommens 3. sal. Forsikringsselskabet kom til at ligge på adressen frem til 1970’erne, men rykkede i løbet af 1960’erne ned på ejendommens 1. sal. | ||
| Linje 57: | Linje 59: | ||
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 11 var både mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten og med udsigt over [[Aarhusbugten]]. | Den nyopførte ejendom på Skolebakken 11 var både mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten og med udsigt over [[Aarhusbugten]]. | ||
Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 11 flyttede bygherren, tømrermester P.Chr. Petersen, selv ind i ejendommens stueetage med sin familie. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Marcus Bech Fritz]], der rykkede ind på ejendommens 2. sal. Marcus Bech Fritz var kunstmaler og arkitekt og stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var eksempelvis arkitekt på [[Betlehemskirken]] på [[Hjarnøgade]], [[Havnegade 24-25]] og tårnet på [[Spørring Kirke]]. | Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 11 flyttede bygherren, tømrermester P.Chr. Petersen, selv ind i ejendommens stueetage med sin familie. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]], der rykkede ind på ejendommens 2. sal. Marcus Bech Fritz var kunstmaler og arkitekt og stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var eksempelvis arkitekt på [[Betlehemskirken]] på [[Hjarnøgade]], [[Havnegade 24-25]] og tårnet på [[Spørring Kirke]]. | ||
Det var generelt et velstående klientel, der slog sig ned i ejendommen i første halvdel af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der en isenkræmmer, en direktør, en boghandler, en lektor, en skibsreder og flere købmænd. Skolebakken 11 lå tæt på den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og flere af beboerne befandt sig i erhverv, hvor en placering tæt herpå var fordelagtig. Det er muligvis også forklaringen på, at Det Norske Konsulat havde lokaler i ejendommen i 1930’erne og 1940’erne. Konsulatet lå fint placeret mellem den gamle bykerne i Aarhus og havnen, der var porten til omverdenen. | Det var generelt et velstående klientel, der slog sig ned i ejendommen i første halvdel af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der en isenkræmmer, en direktør, en boghandler, en lektor, en skibsreder og flere købmænd. Skolebakken 11 lå tæt på den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og flere af beboerne befandt sig i erhverv, hvor en placering tæt herpå var fordelagtig. Det er muligvis også forklaringen på, at Det Norske Konsulat havde lokaler i ejendommen i 1930’erne og 1940’erne. Konsulatet lå fint placeret mellem den gamle bykerne i Aarhus og havnen, der var porten til omverdenen. | ||
| Linje 66: | Linje 68: | ||
At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at bygningen har karakteristiske karnapkviste med svungen gavl samt mellemliggende altanfag. Bygningen har derudover karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med lodrette skulpturelle elementer (søjler). | At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at bygningen har karakteristiske karnapkviste med svungen gavl samt mellemliggende altanfag. Bygningen har derudover karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med lodrette skulpturelle elementer (søjler). | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | * Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | ||
| Linje 99: | Linje 101: | ||
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 11 | *Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 11 | ||
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken | *Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken | ||
*Aarhus Vejviser, 1876-1980 | *Aarhus Vejviser, 1876-1980 | ||
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834 | * Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834 | ||