10.897
redigeringer
Sct. Annagades Skole: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (8 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright"> | |||
{{#display_map: | |||
56.14517309400981, 10.198338720068538~Lokation for den tidl. Sct. Annagades Skole; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.14517309400981, 10.198338720068538 | |||
}} | |||
</div> | |||
'''Sct. Annagades Skole''' var en skole, beliggende på hjørnet af [[Sct. Anna Gade]] og [[Ingerslevs Boulevard]]. Skolen fungerede som folkeskole fra 1950-1976. De gamle skolebygninger blev nedrevet, og på stedet opførtes i 2016 [[Frederiksbjerg Skole]]. | |||
[[Fil:Sct. Annagades Skole, 1957, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Hvor byens nye stolthed, [[Frederiksbjerg Skole]], i august 2016 blev indviet, lå før Sct. Annagades Skole. Noget af ånden fra den gamle skole lever dog stadigt i den nye, da murene blandt andet er opført med murstene fra den gamle.]] | |||
=== Skolerne på Frederiksbjerg === | |||
===Skolerne på Frederiksbjerg=== | |||
Sct. Annagades Skole skulle servicere den voksende befolkning i sydbyen. [[Frederiksbjerg]] havde allerede de store kommunale skoler på [[Ingerslevs Boulevards Skole|Ingerslevs Boulevard]], [[N.J. Fjordsgades Skole|N.J. Fjordsgades]] og [[Læssøesgades Skole|Læssøesgade]], men ved indgangen til 1950’erne var de store årgange fra krigstiden blevet skoleklare, og presset på det aarhusianske skolesystem var stort. | Sct. Annagades Skole skulle servicere den voksende befolkning i sydbyen. [[Frederiksbjerg]] havde allerede de store kommunale skoler på [[Ingerslevs Boulevards Skole|Ingerslevs Boulevard]], [[N.J. Fjordsgades Skole|N.J. Fjordsgades]] og [[Læssøesgades Skole|Læssøesgade]], men ved indgangen til 1950’erne var de store årgange fra krigstiden blevet skoleklare, og presset på det aarhusianske skolesystem var stort. | ||
| Linje 12: | Linje 19: | ||
[[Fil:Skolekøkken, Sct. Annagades Skole, Børge Venge, 1956.jpg|thumb|right|350px|Skolekøkkenet på Sct. Annagades Skole, som servicerede kommunes skoler med skolebespisning.]] | [[Fil:Skolekøkken, Sct. Annagades Skole, Børge Venge, 1956.jpg|thumb|right|350px|Skolekøkkenet på Sct. Annagades Skole, som servicerede kommunes skoler med skolebespisning.]] | ||
Den store budgetstigning skyldtes ifølge rådmand [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] primært, at skolebyggeriet blev mere omfattende end først beregnet. Det temmelig omfattende gamle bygningskompleks beliggende mellem Sct. Anna Gade, Ingerslevs Boulevard og [[Kroghsgade]] var fra 1878 opført i flere omgange for enden af [[Godthåbsgade]] af arkitekterne [[Thomas Arboe]] (1880/82, 1888/89) og [[Rudolf Frimodt Clausen | Den store budgetstigning skyldtes ifølge rådmand [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] primært, at skolebyggeriet blev mere omfattende end først beregnet. Det temmelig omfattende gamle bygningskompleks beliggende mellem Sct. Anna Gade, Ingerslevs Boulevard og [[Kroghsgade]] var fra 1878 opført i flere omgange for enden af [[Godthåbsgade]] af arkitekterne [[Thomas Arboe (1836-1917)]] (1880/82, 1888/89) og [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] (1906/07). I sin nye funktion som folkeskole blev komplekset tilføjet I begge tilfælde leveredes tegningerne af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Så ud over klasselokaler til ca. 900 skoleelever var bygningerne blevet udvidet med først en aula og to gymnastiksale mod Sct. Anna Gade (1953/55), siden en tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod Ingerslevs Boulevard (1956/57). Derudover blev skolen indrettet med et stort centralkøkken, der fra 1951 sørgede for skolebespisning til hele Aarhus, sanglokaler, tegnelokale, filmlokale, geografilokale og ungdomslokaler. | ||
Endeligt blev der i 1954 i et skoleforbund med forstadskommunerne oprettet klasser på Sct. Annagades Skole for svagtseende og hørehæmmede elever. Eksamensmellemskolen blev i midten af 1950´erne naturligt en del af skoleforløbet, og da elevtallet i skoleåret 1956/57 kulminerede, havde skolen 903 elever fordelt på 37 klasser. | Endeligt blev der i 1954 i et skoleforbund med forstadskommunerne oprettet klasser på Sct. Annagades Skole for svagtseende og hørehæmmede elever. Eksamensmellemskolen blev i midten af 1950´erne naturligt en del af skoleforløbet, og da elevtallet i skoleåret 1956/57 kulminerede, havde skolen 903 elever fordelt på 37 klasser. | ||
===På byrådets bord=== | === På byrådets bord === | ||
Byrådet fulgte skolens udvikling tæt i dens første fem leveår. Indretning, udvidelser, ombygninger, ansættelser og ikke mindst økonomi kom på byrådets bord. Stort og småt blev diskuteret. I februar 1952 udtalte socialdemokratiske [[Erna Hedtoft Larsen]], at: ''”Annagades skole er pæn med de lyse farver på væggene, men det irriterer mig at se, at man har lavet hvidlakerede fodlister; det er en uting, for de er alt for besværlige af renholde.”'' Året efter beklagede de Konservatives [[Margrethe Jørgensen]], at den nyoprettede viceinspektørstilling ifølge skolekommissionen skulle beklædes af en mand – en beklagelse førnævnte Erna Hedtoft Larsen kvitterede med et ''"Hørt!"''. | Byrådet fulgte skolens udvikling tæt i dens første fem leveår. Indretning, udvidelser, ombygninger, ansættelser og ikke mindst økonomi kom på byrådets bord. Stort og småt blev diskuteret. I februar 1952 udtalte socialdemokratiske [[Erna Hedtoft Larsen]], at: ''”Annagades skole er pæn med de lyse farver på væggene, men det irriterer mig at se, at man har lavet hvidlakerede fodlister; det er en uting, for de er alt for besværlige af renholde.”'' Året efter beklagede de Konservatives [[Margrethe Jørgensen]], at den nyoprettede viceinspektørstilling ifølge skolekommissionen skulle beklædes af en mand – en beklagelse førnævnte Erna Hedtoft Larsen kvitterede med et ''"Hørt!"''. | ||
| Linje 23: | Linje 30: | ||
Sidste skoledag var 17. juni 1976, og for de fleste Sct. Annagadeelever betød afgørelsen, at de efter sommerferien skulle fortsætte i N.J. Fjordsgades Skole på den anden side af boulevarden. | Sidste skoledag var 17. juni 1976, og for de fleste Sct. Annagadeelever betød afgørelsen, at de efter sommerferien skulle fortsætte i N.J. Fjordsgades Skole på den anden side af boulevarden. | ||
===New Yorker-stemning=== | === New Yorker-stemning === | ||
Efter skolen måtte dreje nøglen om, blev bygningen brugt til mange forskellige formål med mange forskellige lejere. Sport og Fritid, N.J. Fjordsgades Skoles udskoling og SISU/MBK’s bordtennisklub var blandt de seneste brugere af bygningerne, inden de blev nedrevet i foråret 2014. | Efter skolen måtte dreje nøglen om, blev bygningen brugt til mange forskellige formål med mange forskellige lejere. Sport og Fritid, N.J. Fjordsgades Skoles udskoling og SISU/MBK’s bordtennisklub var blandt de seneste brugere af bygningerne, inden de blev nedrevet i foråret 2014. | ||
I dag er der dog skole igen på Sct. Anna Gade. I august 2016 kunne byen indvie [[Frederiksbjerg Skole]] | I dag er der dog skole igen på Sct. Anna Gade. I august 2016 kunne byen indvie [[Frederiksbjerg Skole]]. Den er tegnet af arkitektteamet [[GPP Arkitekter]] (Aarhus) og [[Henning Larsen Arkitekter]] (Kbh.) | ||
Hoffmann har været entreprenør på projektet og har dermed opført byggeriet. Med forskudte plan og boldbaner på taget oser den nye skole af New Yorker-stemning. Aulaen, de hvidlakerede fodlister og centralkøkkenet er væk til fordel for motoriksal, kulturklynge og klatrevægge. Nye tider er kommet til Frederiksbjerg. | |||
=== Gipsstatuen ''Skipper Clement'' === | === Gipsstatuen ''Skipper Clement'' === | ||
I marts 1956 blev [[Århus kommunes skolevæsen|Aarhus Skolevæsen]] tilbudt at låne to af den afdøde kunstner [[Johannes | I marts 1956 blev [[Århus kommunes skolevæsen|Aarhus Skolevæsen]] tilbudt at låne to af den afdøde kunstner [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes C. Bjergs]] gipsmodeller på ubestemt tid af hans enke og datter. De to gipsstatuerne var henholdsvis modeller af bronzestatuerne, ''Søren Kanne'' og ''Skipper Clement''. ''Søren Kanne'' endte på [[Samsøgades Skole]], og ''Skipper Clement'' endte på Sct. Annagades Skole. Gipsstatuen ''Skipper Clement'' er en model af bronzestatuen af samme navn, der står i Aalborg og forestiller den danske oprørsleder og viceadmiral Skipper Clement. Udlånet skyldtes højest sandsynligt Johannes C. Bjergs stærke tilknytning til Aarhus, hvor flere af hans statuer er at finde i bybilledet. I dag er skolen ikke længere i besiddelse af gipsstatuen, hvilket allerede nævnes i [[Århus Stiftstidende|''Århus Stiftstidende'']] i 1970, at statuen ikke er til at opspore. | ||
=== Se også === | |||
* [[Skolevæsenet i Aarhus]] | |||
==Litteratur og kilder== | == Litteratur og kilder == | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Henning Mortensen: Kampen om en skole. 1976. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05099854 Bestil materiale] | *Henning Mortensen: Kampen om en skole. 1976. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05099854 Bestil materiale] | ||
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori: Undervisning & uddannelse]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||