10.894
redigeringer
Bernhard Arp Sindberg (1911-1983): Forskelle mellem versioner
Bernhard Arp Sindberg (1911-1983) (vis kildekode)
Versionen fra 4. jan. 2024, 08:19
, 4. januar 2024→Sindberg mindet i Aarhus
m (beskyttede "Bernhard Arp Sindberg (1911-1983)" ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid))) |
|||
| (13 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Bernhard Sindberg, Nanjing.jpg|thumb|450px|right|Bernhard Sindberg under Dannebrogs beskyttelse på inspektionen i en flygtningelejr uden for Nanjing.]] | |||
I 1938 ydede den blot 26-årige aarhusianer '''Bernhard''' Arp '''Sindberg''' beskyttelse til et anslået antal af 6.000-10.000 lokale kinesere under den frygtelige Nanjing-massakre, japanernes voldsomme erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren skønnes at have kostet et sted mellem 40.000 og 200.000* kinesere livet. | I 1938 ydede den blot 26-årige aarhusianer '''Bernhard''' Arp '''Sindberg''' beskyttelse til et anslået antal af 6.000-10.000 lokale kinesere under den frygtelige Nanjing-massakre, japanernes voldsomme erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren skønnes at have kostet et sted mellem 40.000 og 200.000* kinesere livet. | ||
Født 19. februar 1911 i Aarhus - død 1983 i USA | Født 19. februar 1911 i Aarhus - død 1983 i USA | ||
===En kinesisk helt=== | ===En kinesisk helt=== | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
===Opvækst=== | ===Opvækst=== | ||
[[Fil:Sindberg Ministerial.png|thumb|400px|right|Ministerialbogens side fra Sindbergs fødsel.]] | |||
Sindberg blev født i Aarhus i 1911 i [[Schleppegrellsgade]] 19. Han voksede op på vekslende adresser, primært i [[Frederiksbjerg]]. Da var bydelen stadig under opbygning som del af Aarhus’ betydelige befolkningstilvækst, blandt andet grundet tilstrømningen af arbejdere fra resten af Østjylland. | Sindberg blev født i Aarhus i 1911 i [[Schleppegrellsgade]] 19. Han voksede op på vekslende adresser, primært i [[Frederiksbjerg]]. Da var bydelen stadig under opbygning som del af Aarhus’ betydelige befolkningstilvækst, blandt andet grundet tilstrømningen af arbejdere fra resten af Østjylland. | ||
Bernhard var den anden søn i en børneflok af varierende størrelse, da han to gange mistede unge søskende. | Bernhard var den anden søn i en børneflok af varierende størrelse, da han to gange mistede unge søskende. | ||
| Linje 17: | Linje 18: | ||
Da Bernhard nærmede sig seks-årsalderen, vendte familien dog tilbage til Aarhus og slog sig ned i [[Frederiksgade]], hvor faderen igen åbnede en ostehandel. Den blev med tiden udvidet til flere adresser, blandt andet i form af et aktieselskab, der dog i 1925 var i likvidation. | Da Bernhard nærmede sig seks-årsalderen, vendte familien dog tilbage til Aarhus og slog sig ned i [[Frederiksgade]], hvor faderen igen åbnede en ostehandel. Den blev med tiden udvidet til flere adresser, blandt andet i form af et aktieselskab, der dog i 1925 var i likvidation. | ||
[[Fil:000312825.jpg|thumb|right|400px|Ligesom tusindvis af andre aarhusianske børn havde Sindberg en overgang sin daglige gang ved [[Ingerslevs Boulevard]], der her ses i 1930'erne. Med både [[N.J. Fjordsgades Skole]], der ses til højre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]], som Sindberg selv gik på, der lå umiddelbart lige uden for billedet til højre, var boulevarden dagligt tæt befærdet af kvarterets børn.]] | |||
Sindberg startede kortvarigt sin skolegang på [[Finsensgades Skole]], før han flyttedes over til [[Ingerslev Boulevards Skole]] i september 1917. Skolen havde et stort elevtal og et stort fokus på disciplin uden straf. Da faderen med tiden kom til flere penge, blev Sindberg indskrevet på [[Kirkegaards Skole]] i [[Grønnegade]]. Skolen havde et godt ry og et lavere elevtal end den velfyldte borgerskole. Skolen findes ikke længere, men indgik i Forældreskolen i 1935. | Sindberg startede kortvarigt sin skolegang på [[Finsensgades Skole]], før han flyttedes over til [[Ingerslev Boulevards Skole]] i september 1917. Skolen havde et stort elevtal og et stort fokus på disciplin uden straf. Da faderen med tiden kom til flere penge, blev Sindberg indskrevet på [[Kirkegaards Skole]] i [[Grønnegade]]. Skolen havde et godt ry og et lavere elevtal end den velfyldte borgerskole. Skolen findes ikke længere, men indgik i Forældreskolen i 1935. | ||
| Linje 42: | Linje 45: | ||
Japanerne og det danske konsulat tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve i forbindelse med Folkeforbundet. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt. | Japanerne og det danske konsulat tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve i forbindelse med Folkeforbundet. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt. | ||
===Sindberg mindet i Aarhus=== | |||
[[Fil:20190831 135047.jpg|thumb|right|300px|Statuen af Bernhard Sindberg opstillet i [[Mindeparken]]. Fotograf Helle Højholdt.]] | |||
[[Fil:20190831 135102.jpg|thumb|right|300px|Detalje af statuen af Bernhard Sindberg, der blev opstillet i [[Mindeparken]]. Fotograf Helle Højholdt.]] | |||
Se også [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg]]. | |||
Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset. | Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset. | ||
I 2019 kunne en stor udstilling om Sindberg opleves på [[Dokk1]] i Aarhus. Udstillingen blev til på initiativ af Nanjing Kommune og blev udarbejdet af Nanjing Kommune, Nanjing Universitet og Memorial Hall to the Victims in the Nanjing Massacre og opstillet i samarbejde med [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. | |||
I forbindelse med udstillingen kunne [[Dronning Margrethe]] 31. august afsløre [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg|en statue af Sindberg]] i [[Mindeparken]]. Til afsløringen deltog blandt andet delegerede fra det officielle Kina samt mange fra Sindbergs familie. Statuen er skabt af billedkunstneren Lene Desmentik i samarbejde med kunstnere fra Nanjing. | |||
====Mindesmærkets betydning==== | |||
Selve figuren af Bernhard Arp Sindberg står med armene ud til siden som en gestus, der inviterer beskueren indenfor. Figurens blik er vendt en lille smule nedad, hvilket er en kinesisk tradition for heltefigurer. Samtidig er figuren placeret således, at Sindberg ser ud over Aarhus Bugten i retning mod øst og dermed mod Kina, hvor han udførte sine heltegerninger. Figuren er modelleret ud fra billeder af den unge Sindberg i årene 1937-1938, som er den tidsperiode, hvor han opholdte sig i Nanjing i Kina. | |||
====”Håbets dør”==== | |||
Rammerne, som figuren står i, er udformet som en åben dør, for det, Sindberg gjorde, var bogstaveligt talt at åbne døren for de flygtende kinesere og skjule dem for den japanske angrebsmagt. Døren er samtidig et symbol på det kulturelle samarbejde mellem byerne Nanjing og Aarhus, som denne gave er med til at indlede. Man kan således se den ene ramme som byen Nanjing og den anden ramme som Aarhus, der i dette samarbejde flettes sammen. På samme måde forsøges det anskueliggjort, at rammerne åbner dørene op mod hverandre - både kulturelt og menneskeligt. Dørrammerne åbner op mod vandet i Aarhus Bugten i østlig retning - altså mod Kina. Mindesmærket kaldes nu i Kina for ”Håbets dør” eller ”Håbets port”. | |||
====Baggrund for figuren==== | |||
Sindberg står smukt placeret på en cirkelform støbt i bronze, som er en anelse forskudt i forhold til dørrammernes sammenføjning. Denne bronzecirkel er igen forskudt en smule fra stensoklens midtpunkt for at skabe en skulpturel balance imellem skulpturelementerne. Soklen i sten er ligeledes udformet som en cirkel. De to cirkler i hvert sit materiale symboliserer jordkloden, som Sindberg rejste på tværs af, og hvor de to byer - her symboliseret i hver deres materialeform - nu mødes i en ny udveksling af kulturelt samarbejde. | |||
På forsiden af selve stensoklen sidder desuden afstøbningen af en sten fra Nanjings 600 år gamle, velbevarede bymur. Stenen fra bymuren symboliserer i Kina modighed, hvilket er en egenskab, som Sindberg i høj grad besad. | |||
==Kilder og litteratur== | |||
* Sindberg - Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38 af Peter Harmsen, 2019, Lindhardt og Ringhof. | |||
* Ministerialbog – Århus Sankt Pauls Sogn 1910-1913 | |||
* Vejvisere 1912-1926 | |||
* Aarhuus Stifts-Tidende 30. juni 1913, 8. aug 1913 | |||
* Demokraten 18. april 1915 | |||
* Skattemandtalslister: De Mezas Vej 9 1917, Frederiksgade 1918, Frederiksgade 1921 | |||
[[Kategori: | [[Kategori:Kulturpersoner]] | ||
[[Kategori: Ud- & indvandring]] | [[Kategori:Ud- & indvandring]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||