Katolsk Vor Frue Kirke: Forskelle mellem versioner
Kurtl (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'thumb|200px|right|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkr. 1902 '''Katolsk Vor Frue Kirke''' (også kaldet ''Romersk-katolsk kirke''...') |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (23 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15153433473081,10.204421145883751~[[Katolsk Vor Frue Kirke]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.15153433473081,10.204421145883751 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg|350px|thumb|right|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade. Efter skitse af Jul. Petersen, ca. 1880.]] | |||
[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg|thumb|350px|right|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Ca. 1902, Den Gamle Bys Billedsamling.]] | |||
'''Katolsk Vor Frue Kirke''' er en romersk-katolske kirke i Aarhus beliggende på [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877-1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964-1965 blev den restaureret ved [[Carl R. Frederiksen]]. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt i 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation. | |||
=== Kirkens opførelse og udseende === | |||
Det blev pater [[Augustin Sträter]], der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. | |||
Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv. | |||
Da [[Aarhus Hovedbanegård]] blev bygget, og [[Ryesgade]] derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab, og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv. | |||
=== | === Skt. Knuds Skole === | ||
I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig til kirken. [[Skt. Knuds Skole]], som skolen kom til at hedde, blev drevet af katolske nonner i bygningen ved siden kirken. | |||
== | Kirken er smykket med store glasmalerier samt kalkmalerier fra 1940'erne af [[Birgitte West]]. | ||
*''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926 | |||
*''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941 | ===Aarhus Vor Frue Kirke=== | ||
*Katolsk Vor Frue menigheds [http://www.katolsk-aarhus.dk hjemmeside] | Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig [[Vor Frue Kirke]] på [[Frue Kirkeplads]]. | ||
=== Se også === | |||
* [[Kirker i Aarhus Kommune]] | |||
== Katolsk Vor Frue Kirke på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Katolsk+Vor+Frue+Kirke Katolsk Vor Frue Kirke]}} | |||
==Litteratur og kilder== | |||
* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | |||
* Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00146307 Bestil materiale] | |||
* Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22. | |||
* Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230909 Bestil materiale] | |||
* ''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926 | |||
* ''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941 | |||
* Katolsk Vor Frue menigheds [http://www.katolsk-aarhus.dk hjemmeside] | |||
[[Kategori:Kirker]] | |||
[[Kategori:Arkitektur]] | |||
[[Kategori:Religion]] | |||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
Nuværende version fra 3. jan. 2024, 10:35
Katolsk Vor Frue Kirke er en romersk-katolske kirke i Aarhus beliggende på Ryesgade 26. Den er opført i årene 1877-1880 efter tegninger af Franz Schmitz. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964-1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt i 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.
Kirkens opførelse og udseende
Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade.
Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.
Da Aarhus Hovedbanegård blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab, og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.
Skt. Knuds Skole
I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig til kirken. Skt. Knuds Skole, som skolen kom til at hedde, blev drevet af katolske nonner i bygningen ved siden kirken.
Kirken er smykket med store glasmalerier samt kalkmalerier fra 1940'erne af Birgitte West.
Aarhus Vor Frue Kirke
Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig Vor Frue Kirke på Frue Kirkeplads.
Se også
Katolsk Vor Frue Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. Bestil materiale
- Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.
- Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh Bestil materiale
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark. VII bind. 1926
- Jens Clausen (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941
- Katolsk Vor Frue menigheds hjemmeside
