10.897
redigeringer
Mejlgade 24: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (27 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Mejlgade 24, facade.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 24/Sankt Olufs Gade 1. Set fra Mejlgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966]] | |||
[[Fil:Mejlgade 24 - 1995.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995]] | [[Fil:Mejlgade 24 - 1995.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 24''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | |||
'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A. | '''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A. | ||
Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]]. | Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]]. | ||
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2. | Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2. | ||
| Linje 21: | Linje 24: | ||
=== Kulturhistorisk beskrivelse === | === Kulturhistorisk beskrivelse === | ||
====Baggrundshistorie==== | ====Baggrundshistorie==== | ||
Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard). | Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard). | ||
Arkitekten bag ejendommen, Thorkel Møller, var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]]. | |||
I [[Demokraten]] kunne man den 10. april | Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder. | ||
I [[Demokraten]] kunne man den 10. april 1908 læse om opførelsen af den nye ejendom. Heraf fremgik det, at malermester Secher ansøgte byrådet om tilladelse til at installere vandklosetter. Avisen kunne berette, at Secher havde fået tilladelsen med betingelserne, at afløbet skulle passere en septiktank, inden det blev ført ud til gaden, at der ikke måtte installeres W.C. i kælderen, og at Secher betalte Hotel Royal 829 kr. og 54 øre for benyttelse af hotellets ledninger i forbindelse med projektet. Den store kloak- og W.C.-plan ville blive forelagt byrådet måneden efter. | |||
Den 19. november 1908 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at den nye bygning på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade skulle hedde ”Sct. Olufs Gaard”. I årene efter kunne man både leje lokaler til beboelse og til kontorer i ejendommen. | Den 19. november 1908 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at den nye bygning på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade skulle hedde ”Sct. Olufs Gaard”. I årene efter kunne man både leje lokaler til beboelse og til kontorer i ejendommen. | ||
====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ||
| Linje 37: | Linje 41: | ||
[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 868, der lå mellem Mejlgade og Skt. Olufs Kirkegård. Til venstre ses Skt. Olufs Gyde og matrikel 867, der blev delvist fjernet i forbindelse med, at gyden blev udvidet og omlagt til en egentlig gade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]] | [[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 868, der lå mellem Mejlgade og Skt. Olufs Kirkegård. Til venstre ses Skt. Olufs Gyde og matrikel 867, der blev delvist fjernet i forbindelse med, at gyden blev udvidet og omlagt til en egentlig gade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]] | ||
Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der en bindingsværksgård med et gadehus på 10 fag på adressen. Hertil hørte hestestalde og foderloft. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 61. Herefter blev adressen delt og blev både Mejlgade 24 og Sankt Oluf Gade 1. | Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der en bindingsværksgård med et gadehus på 10 fag på adressen. Hertil hørte hestestalde og foderloft. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 61. Herefter blev adressen delt og blev både Mejlgade 24 og Sankt Oluf Gade 1. | ||
Sankt Olufs Gade hed frem til 1899 [[Sankt Olufs Gade|Sankt Olufs Gyde]]. Gaden var oprindeligt en smal passage, der strakte sig fra Mejlgade til [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Efter nedlæggelsen af [[Skt. Olufs Kirkegård|Sankt Olufs Kirkegård]] i 1897 blev den smalle gyde udvidet og gjort bredere. Det betød, at et hus af bindingsværk, der lå på noget af det stykke, der i dag er Sankt Olufs Gade, blev revet ned. Dette stykke havde tidligere matrikelnummer 867. Bindingsværksgården, der fandtes på matrikel 868 før den nuværende Sankt Olufs Gård, blev dermed først hjørnegrund ved udvidelsen af gyden og ved fjernelsen af det mindre hus på nabogrunden. | Sankt Olufs Gade hed frem til 1899 [[Sankt Olufs Gade|Sankt Olufs Gyde]]. Gaden var oprindeligt en smal passage, der strakte sig fra Mejlgade til [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Efter nedlæggelsen af [[Skt. Olufs Kirkegård|Sankt Olufs Kirkegård]] i 1897 blev den smalle gyde udvidet og gjort bredere. Det betød, at et hus af bindingsværk, der lå på noget af det stykke, der i dag er Sankt Olufs Gade, blev revet ned. Dette stykke havde tidligere matrikelnummer 867. Bindingsværksgården, der fandtes på matrikel 868 før den nuværende Sankt Olufs Gård, blev dermed først hjørnegrund ved udvidelsen af gyden og ved fjernelsen af det mindre hus på nabogrunden. | ||
| Linje 47: | Linje 51: | ||
Jørgen Tersling var [[Postvæsenet i Aarhus|postmester]] i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke [[Thalia Tersling]] boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen. | Jørgen Tersling var [[Postvæsenet i Aarhus|postmester]] i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke [[Thalia Tersling]] boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen. | ||
Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher i 1908. | Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher (1862-1948) i 1908. | ||
I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”. | I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”. | ||
====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||
Ejendommen på Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1 blev opført som en beboelsesejendom med lokaler til erhverv i stueetagen. | Ejendommen på Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1 blev opført som en beboelsesejendom med lokaler til erhverv i stueetagen. | ||
Efter opførelsen af bygningen i 1908 rykkede [[P. Andersens trikotageforretning]] ind i ejendommens stueetage. | Efter opførelsen af bygningen i 1908 rykkede [[P. Andersens trikotageforretning]] ind i ejendommens stueetage. P. Andersen havde i årene 1906-1908 allerede haft en café, café "Peterlyst", på adressen, før ombygningen. Også [[H.J. Wehles Korn-og Foderstofforretning]] rykkede ind i stueetagen. På ejendommens 3. sal havde læge Høegh Guldberg sin klinik. Guldberg havde derudover privat bolig i en lejlighed på ejendommens 1. sal. Han havde klinik og bolig i ejendommen frem til 1920’erne. | ||
I 1910’erne flyttede handelsgartner [[Holger A. Bøjesen]] sin blomsterforretning ind på ejendommens stueetage ved siden af Andersens trikotageforretning. Bøjesen havde også personlig adresse på ejendommens 4. sal. Enke [[M. Andersen]] rykkede derudover sit mejeriudsalg ind på stueetagen. | I 1910’erne flyttede handelsgartner [[Holger A. Bøjesen]] sin blomsterforretning ind på ejendommens stueetage ved siden af Andersens trikotageforretning. Bøjesen havde også personlig adresse på ejendommens 4. sal. Enke [[M. Andersen]] rykkede derudover sit mejeriudsalg ind på stueetagen. | ||
| Linje 61: | Linje 65: | ||
M. Andersen eksporterede på dette tidspunkt smør til England via. [[Co-operative Wholesale Society ltd.]], der var et britisk forbrugerkooperativ. Eksporten af smør fra ejendommen fortsatte helt frem til 1970’erne – under grosserer [[M. Rindahl]] og [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejerier]], der overtog både mejeriudsalget og smøreksporten af M. Andersen. Mejeriudsalget stoppede ligeledes i 1970’erne. | M. Andersen eksporterede på dette tidspunkt smør til England via. [[Co-operative Wholesale Society ltd.]], der var et britisk forbrugerkooperativ. Eksporten af smør fra ejendommen fortsatte helt frem til 1970’erne – under grosserer [[M. Rindahl]] og [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejerier]], der overtog både mejeriudsalget og smøreksporten af M. Andersen. Mejeriudsalget stoppede ligeledes i 1970’erne. | ||
I midten af 1930’erne overtog blomsterhandler [[R.G. Sørensen]] Holger Bøjesens blomsterforretning og omdøbte den til [[Sct. | I midten af 1930’erne overtog blomsterhandler [[R.G. Sørensen]] Holger Bøjesens blomsterforretning og omdøbte den til [[Sct. Olufsgaards Blomsterforretning]]. Blomsterforretningen blev i midten af 1940’erne lavet om til en isenkramforretning under navnet [[A/S Terraferro Isenkram en gros]]. Forretningen lå i ejendommen frem til 1960’erne. | ||
[[Hermann Niebuhr|H. Niebuhrs]] barberforretning blev i 1940’erne lavet om til en frisørsalon – først under Niebuhr og i 1960’erne under [[Bent Christensen]]. Christensens frisørsalon lå i bygningen frem til 1970’erne. | [[Hermann Niebuhr|H. Niebuhrs]] barberforretning blev i 1940’erne lavet om til en frisørsalon – først under Niebuhr og i 1960’erne under [[Bent Christensen]]. Christensens frisørsalon lå i bygningen frem til 1970’erne. | ||
| Linje 72: | Linje 76: | ||
====Bygningen og Aarhushistorien==== | ====Bygningen og Aarhushistorien==== | ||
====== | =====Udgravningen af grunden===== | ||
Frem til 1946-1947 mente man, at den tidligere [[Skt. Olufs Kirke]] var en trækirke. Da man udgravede grunden før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 24, stødte man på rester af en kampestensmur eller et fundament. [[Dagbladet]] beskrev det som levn af sognekirken, men fire dage senere bragte samme avis en rettelse om, at murværket ikke kunne stamme fra kirken, da den havde været af træ. Det mente man frem til vinteren 1946-47, hvor der blev foretaget en udgravning af kirkegrunden. | |||
=====Hans Christian Secher (1862-1948)===== | |||
Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen. | |||
Hans Christian Secher (1862-1948) var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]]. | |||
=====Handel og eksport af smørprodukter===== | |||
Da M. Andersen og [[Mejerier i Aarhus|De forenede Mejerier]] i begyndelsen af 1900-tallet solgte og eksporterede smør til England, var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør. | |||
Mejeriudsalgene (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver. | |||
Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]] i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til [[OMA]] (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England. | |||
Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mejeriudsalget på Mejlgade 24 lå dermed fordelagtigt i forhold til eksporten af smør til udlandet. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig omkring den gamle bykerne. | |||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
| Linje 106: | Linje 117: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | * Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | ||
| Linje 123: | Linje 134: | ||
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | *Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Sankt Olufs Gade 1, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=76539 | * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Sankt Olufs Gade 1, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=76539 | ||
* Leif Dehnits | * Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
* Connie Jantzen, "Middelalderbyen Aarhus", Den Gamle By i Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, 2013 | |||
* Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: ''Århus: Byens historie'', Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | |||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 4 | |||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 24 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 24 | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Sankt Olufs Gade 1 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Sankt Olufs Gade 1 | ||
| Linje 141: | Linje 155: | ||
* Sejrs Sedler, 1908-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108051 | * Sejrs Sedler, 1908-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108051 | ||
* AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946) | * AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946) | ||
* AarhusWiki, Hans Christian Secher, https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher | * AarhusWiki, Hans Christian Secher (1862-1948), https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher | ||
* AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus | * AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus | ||
*AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus | * AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||