10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg|thumb|350px|right|Det fredede klokkespil er tegnet af [[Erik Møller]]. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med den nylige renovering er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer 8 kg, og den største vejer over to tons.]] | [[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg|thumb|350px|right|Det fredede klokkespil er tegnet af [[Erik Møller]]. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med den nylige renovering er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer 8 kg, og den største vejer over to tons.]] | ||
[[Fil:000487883 l.jpg|350px|thumb|right|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000487883 l.jpg|350px|thumb|right|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Rådhusklokkerne''' er klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn blev indviet den 7. august 1948. | |||
Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ”åbent” bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet. | Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ”åbent” bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet. | ||
===Kaffekander og lysestager forsvandt i brønden=== | ===Kaffekander og lysestager forsvandt i brønden=== | ||
Når nu byen havde fået et rådhustårn, måtte man også have et klokkespil, og denne beslutning faldt smukt sammen med fejringen af byens 500-års-jubilæum i 1941. Det blev borgerne i Aarhus, som kom til at stå for at fremskaffe materialerne til at støbe klokkerne af. Byens betydningsfulde mænd og pressen samledes til et møde på [[Hotel Royal]], og her nedsatte man en borgerkomité, som besluttede at konstruere en gavebrønd på [[Skt. Clemens Torv]]. Her kunne byens borgere donere deres gamle kaffekander, lysestager og andre metalgenstande. Over 6000 Aarhus-borgere donerede over syv tons kobber, bly, messing og tin til projektet samt 96.131 kr. i mønt. | Når nu byen havde fået et rådhustårn, måtte man også have et klokkespil, og denne beslutning faldt smukt sammen med fejringen af byens 500-års-jubilæum i 1941. Det blev borgerne i Aarhus, som kom til at stå for at fremskaffe materialerne til at støbe klokkerne af. Byens betydningsfulde mænd og pressen samledes til et møde på [[Hotel Royal]], og her nedsatte man en borgerkomité, som besluttede at konstruere en gavebrønd på [[Skt. Clemens Torv]]. Her kunne byens borgere donere deres gamle kaffekander, lysestager og andre metalgenstande. Over 6000 Aarhus-borgere donerede over syv tons kobber, bly, messing og tin til projektet samt 96.131 kr. i mønt. | ||
Linje 15: | Linje 14: | ||
===Byens kendingsmelodi=== | ===Byens kendingsmelodi=== | ||
Endelig, 7. august 1948, kunne klokkerne indvies med en stor, århusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet ''Kong Christian'', ''Der er et yndigt land'', og Händels ''Largo''. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen ''In Vernalis Tempori'', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)]] og har gennem 600 år været [[Aarhus Katedralskoles| Katedralskolens]] melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00. | Endelig, 7. august 1948, kunne klokkerne indvies med en stor, århusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet ''Kong Christian'', ''Der er et yndigt land'', og Händels ''Largo''. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen ''In Vernalis Tempori'', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)]] og har gennem 600 år været [[Aarhus Katedralskoles| Katedralskolens]] melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00. | ||
redigeringer