1.778
redigeringer
Stadsingeniørens Kontor: Forskelle mellem versioner
→Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør
SBC (diskussion | bidrag) |
|||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
=== Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor === | === Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor === | ||
Hvis man skal pege på en forløber for institutionen | Hvis man skal pege på en forløber for institutionen Stadsingeniørens Kontor i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer. | ||
Årsagen til at embedet som stadsingeniør blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus. | Årsagen til at embedet som stadsingeniør blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus. | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
=== Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør === | === Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør === | ||
Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj | Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1839 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinjer for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende politimesteren og fire grundejere. | ||
Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering. | Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering. | ||
Endvidere fik Aarhus sin første | Endvidere fik Aarhus sin første sundhedsvedtægt- og sundhedskommission- i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skylning af rendestene. Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører. | ||
Den 8. oktober 1867 blev der stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør. Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen blev i oktober 1868 udpeget til at udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, der taltes om at oprette. Stillingen til | Den 8. oktober 1867 blev der stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør. Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen blev i oktober 1868 udpeget til at udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, der taltes om at oprette. Stillingen til stadsingeniør skulle dog ikke slås op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)|P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk. | ||
I oktober 1865 nedsattes vandværkskomité med henblik på etablering af byens første vandværk. Vandværket blev en realitet i 1872. | I oktober 1865 nedsattes en vandværkskomité med henblik på etablering af byens første vandværk. Vandværket blev en realitet i 1872. | ||
== Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 == | == Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 == | ||