Lemming: Forskelle mellem versioner

5.059 bytes tilføjet ,  24. oktober 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(29 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Kolt Sogn]].
<div class="tright">{{#display_map:
56.12110586142852, 10.099148478428972~[[Lemming]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.12110586142852, 10.099148478428972
|align=right
}}</div>


== Historie ==
'''Lemming''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Kolt Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]], men blev derefter en del af Aarhus kommune.
 
=== Historie ===
[[Fil:DSC 8093--Lemming.jpg|300px|thumb|right|Lemminggård, Fuglekærvej i Lemming. Gården er fra omkring 1870. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
 
==== Børnehjem ====
Ormslev Børnehjem blev flyttet til Lemming fra Ormslev i 1886. Børnehjemmet optog fattige, forældreløse børn fra hele Jylland. I 1970'erne var der et kollektiv på stedet.
 
==== Bebyggelsen ====
[[Nordskovvej]]/[[Lemmingvej]] har dybe rødder i bymønsteret.  I 1688 lå her seks gårde med i alt 240 tønder dyrket jord til. De var omkring 1800 tilgangsveje til byens nu 10 gårde og ca. halvt så  mange "huse". Hele bebyggelsen var med  undtagelse af [[Lemminggård]], der lå som  i dag, samt et enkelt husmandssted  umiddelbart vest for Lemminggård, samlet  i en lang lidt uregelmæssig række fra [[Enghavegård]] i vest til [[Østergård]] i øst, brudt på midten af den nordsydgående  del af bygaden. Enghavegård og Østergård er de eneste af gårdene, der er tilbage af rækken, resten er forsvundet på grund af udflytning eller nedlægning. Det samme gælder "husene", af hvilke dog den gamle bygning til matr. nr. 14 ([[Fuglekærvej]] 4) er bevaret. Praktisk  taget al senere bebyggelse har lokaliseret sig  på de forladte tomter, men den har ikke været tilstrække­lig til at udfylde de store huller. 3 af gårdene flyttede blot et par hundrede meter. Det er især dem, der giver nutidens Lemming en diffus struktur.
 
Modsat udflytningen  har  parcellering  spillet  ringe  rolle.  Ingen  gård  er  forsvundet derved. En ny fase  i udviklingen  er indledt i efterkrigstiden, hvor Lemming er blevet inddraget i planerne for den storårhusisanske byvækst. Århus kommunes erhvervelse  af Lemminggårds jorder er  et varsko  om, hvad  der kan komme. En anden  faktor,  der  har  påvirket  udviklingen  i Lemming, er anlægget af motorvejen  Viby-Skanderborg,  der åbnedes i 1977. Den løber tværs over bymarken og skærer  adskillige  gamle skel. Følgen har været  ret betydelige  ændringer i ejendomsstrukturen  med  koncentration  af  jorden på større bedrifter.  Nedlæggel­sen af Enghavegård har baggrund i disse forhold.


== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 9: Linje 27:
==== Klassificering: ====
==== Klassificering: ====
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]].
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]].
[[Fil:Lemming 552 a.jpg|300px|thumb|right|Fuglekærvej 4 set fra syd fra Fuglekærvej. Gammelt husmandssted. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]


==== Geografi og bevoksning: ====
==== Geografi og bevoksning: ====
Den  ligger  på  toppen  af  en  svagt hvælvet  kuppel  i  plateaulandet  syd  for  Århustunneldalen.  Placeringen  giver fin udsigt mod  nordøst  over  dalen  og  til  dennes  nordskråning.  Set  udefra  er landsbyen gennemgående skjult bag træer.
Den  ligger  på  toppen  af  en  svagt hvælvet  kuppel  i  plateaulandet  syd  for  Århus-tunneldalen.  Placeringen  giver fin udsigt mod  nordøst  over  dalen  og  til  dennes  nordskråning.  Set  udefra  er landsbyen gennemgående skjult bag træer.
 
Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som fremtrædende, hvor mange store og velplejede træer påvirker miljøet positivt. En mindre dam er beliggende perifert i forhold til bebyggelsen og har ikke nogen væsentlig indflydelse på miljøet.


==== Bygning og erhverv: ====
==== Bygning og erhverv: ====
De fleste  af  ejendommene  er  dog  tydeligt  loka­liseret efter hovedfærdselsåren,  Nordskovvej/Lemmi ngvej,  der  i  to  store  knæk løber  gennem  landsbyen.  Den danner  grænse  mod  vest  og  syd  for  en  stor  åben central  plads.  Denne  har  karakter  af  forte, men  har  aldrig    virket    som    sådan. Den  er  opstået  ved  udflytning  i  sidste  halvdel  af  1800-tallet.  Det samme  gælder det åbne område mellem husene  ved  vestsiden  af  Lemmingvej  og  Enghavegård. Gårdene  (inklusive  Enghavegård,  hvoraf  kun  stuehuset  er  tilbage)  danner  en krans,  inden  for  hvilken  byens  få  huse,  med  en  enkelt  undtagelse,  er  place­ret.
De fleste  af  ejendommene  er  tydeligt  loka­liseret efter hovedfærdselsåren,  Nordskovvej/Lemmingvej,  der  i  to  store  knæk løber  gennem  landsbyen.  Den danner  grænse  mod  vest  og  syd  for  en  stor  åben central  plads.  Denne  har  karakter  af  forte, men  har  aldrig    virket    som    sådan. Den  er  opstået  ved  udflytning  i  sidste  halvdel  af  1800-tallet.  Det samme  gælder det åbne område mellem husene  ved  vestsiden  af  Lemmingvej  og  Enghavegård. Gårdene  (inklusive  Enghavegård,  hvoraf  kun  stuehuset  er  tilbage)  danner  en krans,  inden  for  hvilken  byens  få  huse,  med  en  enkelt  undtagelse,  er  place­ret.
 
De værdifuldeste bygninger findes i gårdanlæggene, af hvilke skal fremhæves de to usædvanligt harmoniske komplekser Lemminggård, Fuglekærvej 1, og Østergård, Lemmingvej  107,  med  stuehuse fra omkring  1870 og udbygninger fra henholdsvis ca.  1920  og 1895.  Disse  to  anlægs  eventuelle  forsvinden  ville være et overordentligt tab for Lemmings bybillede. Begge er i dag adskilt fra de tidligere jorder. I alt er der registreret 13 bevaringsværdige bygninger.
 
[[Fil:Lemming 552 b.jpg|300px|thumb|right|Beboelseshus fra omkring 1850-75, Lemmingvej 110, Lemming. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]
 
 
5  af ejendommene  var i 1974 landbrug. I en  af  dem  var der samtidigt tømrervirksomhed.  Af resten var et centralanlæg for Jydsk Telefon, 8 ren beboelse og en blandet beboelse og erhvervsvirksomhed (vognmandsforretning). Siden 1974  er tømrervirksomheden for­svundet, en af gårdene er nedlagt, og  på  en  anden  er  bygninger  og  jord  blevet adskilt.


==== Vejnet: ====
==== Vejnet: ====
De trafikale forhold i landsbyen er præget af de gennemgående biveje. Lemmingvej og Nordskovvej og i mindre grad af Fuglekærvej. Det interne vejnets form er stjerneformet.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 24: Linje 55:
| Indbyggertal || 40
| Indbyggertal || 40
|-
|-
| Antal bygninger ||  
| Antal bygninger || 40 bygninger fordelt på 15 ejendomme
|-
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || |-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 13
| Særkende for landsbyen ||  
|-
| Særkende for landsbyen || Lemming indtager en middelplads på miljørangstigen. Bygningsmassen har visse kvaliteter, og træbevoksningen må karakteriseres som fremtrædende, men andre faktorer som terræn, form og struktur løfter ikke byen op over det jævne. Strukturelt er den interessant ved de store ændringer, den har un­dergået, samtidigt med at den bevarede sit præg som landejendomsby.
|}
|}


Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
== Lemming på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107666 Lemming]}}


== Litteratur og kilder: ==
== Litteratur og kilder: ==
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/arkivet/arkivet.htm
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
* https://digdag.dk/
* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
 
[[Kategori: Byer & bydele]]