Boligforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
I begyndelsen af det 20. århundrede betød den voksende urbanisering og boligmangel i industrialiserede byområder at der opstod et behov for yderligere engangement på boligfronten. Der dannedes såkaldte boligforeninger der kunne afhjælpe boligsituationen ved hjælp af udlejning af huse og lejligheder. Boligforeningerne blev dermed en vigtig del af den danske velfærdsmodel og spillede en afgørende rolle i at give arbejderklassen adgang til rimelig og sikker bolig. Ofte finansieredes boligforeningerne igennem medlemmernes indskud og lån, og ofte med støtte fra staten.
I begyndelsen af det 20. århundrede betød den voksende urbanisering og boligmangel i industrialiserede byområder at der opstod et behov for yderligere engangement på boligfronten. Der dannedes såkaldte boligforeninger der kunne afhjælpe boligsituationen ved hjælp af udlejning af huse og lejligheder. Boligforeningerne blev dermed en vigtig del af den danske velfærdsmodel og spillede en afgørende rolle i at give arbejderklassen adgang til rimelig og sikker bolig. Ofte finansieredes boligforeningerne igennem medlemmernes indskud og lån, og ofte med støtte fra staten.


Indtil 1916 havde kommune og stat ikke engageret sig i byggeriet af boliger, men fra dette år trådte de til som egentlige bygherrer på boligprojekter og med mulighed for at bidrage til ydelser af lån dertil. Private bygherrer havde længe stået for alt nybyggeri i Aarhus, men i begyndelsen af 1920'erne skiftede udviklingen til en retning der var præget af færre privatopførte byggerier. Mindre end halvdelen af alt nybyggeri var således privatopført i midten af 20'erne, men udviklingen bølgede frem og tilbage og få år senere var privatbyggeriet atter størst. I forbindelse med en ny boliglovgivning i slutningen af 1930'erne trådte boligforeningerne igen frem i lyset og begyndte at overtage en betydelig del af det aarhusianske boligbyggeri.  
Indtil 1916 havde kommune og stat ikke engageret sig i byggeriet af boliger, men fra dette år trådte de til som egentlige bygherrer på boligprojekter og med mulighed for at bidrage til ydelser af lån dertil. Private bygherrer havde længe stået for alt nybyggeri i Aarhus, men i begyndelsen af 1920'erne skiftede udviklingen til en retning der var præget af færre privatopførte byggerier. Mindre end halvdelen af alt nybyggeri var således privatopført i midten af 20'erne, men udviklingen bølgede frem og tilbage og få år senere var privatbyggeriet atter størst. I forbindelse med en ny boliglovgivning i slutningen af 1930'erne trådte boligforeningerne igen frem i lyset og begyndte at overtage en betydelig del af det aarhusianske boligbyggeri. Det var denne lovgivning som dannede grundlag for stiftelsen af mange boligforeninger, og i Aarhus så Boligforeningen Ringgården dagens lys i 1940, efter at have haft sin første generalformsaling tiblage i september 1938.


Udover de kommunalt opførte boliger begyndte flere bolig- og byggeforeninger for alvor at markere sig i Aarhus i begyndelsen af det 20 århundrede med opførelse af villaer og lejligheder. Den tidligst kendte byggeforening i Aarhus opstod allerede i 1872 som [[Arbejdernes Byggeforening]], der havde opført flere markante byhuse bl.a. på [[Skovvejen]] og [[Frederiks Allé]].
Udover de kommunalt opførte boliger begyndte flere bolig- og byggeforeninger for alvor at markere sig i Aarhus i begyndelsen af det 20 århundrede med opførelse af villaer og lejligheder. Den tidligst kendte byggeforening i Aarhus opstod allerede i 1872 som [[Arbejdernes Byggeforening]], der havde opført flere markante byhuse bl.a. på [[Skovvejen]] og [[Frederiks Allé]].
Linje 67: Linje 67:
* Boligforeninger i Århus Kommune. Kommuneinformation. 1987.
* Boligforeninger i Århus Kommune. Kommuneinformation. 1987.
* AarhusBolig. https://www.aarhusbolig.dk/kontakt/
* AarhusBolig. https://www.aarhusbolig.dk/kontakt/
* Boligforeningen Vesterbo 1946-1971. 25-års jubilæums udgivelse. Marselistryk - Aarhus.


[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Versionen fra 19. sep. 2023, 09:54

Boligforeninger i Aarhus Kommune er en detaljeret historisk oversigt over byens mange boligforeninger.

I begyndelsen af det 20. århundrede betød den voksende urbanisering og boligmangel i industrialiserede byområder at der opstod et behov for yderligere engangement på boligfronten. Der dannedes såkaldte boligforeninger der kunne afhjælpe boligsituationen ved hjælp af udlejning af huse og lejligheder. Boligforeningerne blev dermed en vigtig del af den danske velfærdsmodel og spillede en afgørende rolle i at give arbejderklassen adgang til rimelig og sikker bolig. Ofte finansieredes boligforeningerne igennem medlemmernes indskud og lån, og ofte med støtte fra staten.

Indtil 1916 havde kommune og stat ikke engageret sig i byggeriet af boliger, men fra dette år trådte de til som egentlige bygherrer på boligprojekter og med mulighed for at bidrage til ydelser af lån dertil. Private bygherrer havde længe stået for alt nybyggeri i Aarhus, men i begyndelsen af 1920'erne skiftede udviklingen til en retning der var præget af færre privatopførte byggerier. Mindre end halvdelen af alt nybyggeri var således privatopført i midten af 20'erne, men udviklingen bølgede frem og tilbage og få år senere var privatbyggeriet atter størst. I forbindelse med en ny boliglovgivning i slutningen af 1930'erne trådte boligforeningerne igen frem i lyset og begyndte at overtage en betydelig del af det aarhusianske boligbyggeri. Det var denne lovgivning som dannede grundlag for stiftelsen af mange boligforeninger, og i Aarhus så Boligforeningen Ringgården dagens lys i 1940, efter at have haft sin første generalformsaling tiblage i september 1938.

Udover de kommunalt opførte boliger begyndte flere bolig- og byggeforeninger for alvor at markere sig i Aarhus i begyndelsen af det 20 århundrede med opførelse af villaer og lejligheder. Den tidligst kendte byggeforening i Aarhus opstod allerede i 1872 som Arbejdernes Byggeforening, der havde opført flere markante byhuse bl.a. på Skovvejen og Frederiks Allé.

Flere af de nye boligforeningers formål var at drive de nyopførte bygninger som udlejningsboliger for sine medlemmer. Den vel nok mest iøjnefaldende og markante boligforening der dannedes i perioden efter Første Verdenskrig var Arbejdernes Andels Boligforening, der så dagens lys i 1919. Denne store og nyskabende boligforening stod i sine første år bl.a. bag de gule dobbelthuse ved Marienlund og ikke langt derfra stod boligforeningen også bag opførelsen af flere etageejendomme på Trøjborg.

Boligforeningerne spiller til stadighed en vigtig rolle på det danske boligmarked, hvor de tilbyder forskellige typer boliger til folk i alle aldre og indkomstniveauer.

Liste over aktive boligforeninger

OBS. Listen kan være ufuldstændig.

Liste over nedlagte boligforeninger

Dette inkluderer også foreninger der senere er indgået i en fusion.

OBS. Listen kan være ufuldstændig.

Boligforeninger i Aarhus Kommune på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Boligforeninger i Aarhus Kommune

Litteratur og kilder

  • Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977.
  • Boligforeninger i Århus Kommune. Kommuneinformation. 1987.
  • AarhusBolig. https://www.aarhusbolig.dk/kontakt/
  • Boligforeningen Vesterbo 1946-1971. 25-års jubilæums udgivelse. Marselistryk - Aarhus.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeninger_i_Aarhus_Kommune&oldid=86025"