Møllevangskvarteret (Møllevangen): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
 
(37 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 9: Linje 9:
'''Møllevangskvarteret''' ligger på dele af den gamle bymarksjord [[Møllevangen]]. Det afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Vestre Ringgade]], [[Viborgvej]] og [[Fuglesangs Allé]].  
'''Møllevangskvarteret''' ligger på dele af den gamle bymarksjord [[Møllevangen]]. Det afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Vestre Ringgade]], [[Viborgvej]] og [[Fuglesangs Allé]].  


Møllevangens jord havde ligget hen som landsbrugsjord, men i tiden lige efter århundredskiftet 1899-1900 blev området domineret af [[Frihaver i Aarhus|frihaver]] og kolonihaver. I 1904 blev der i Aarhus Stiftstidende annonceret for Møllevangs-Haverne nær [[Villa Express]], hvor jordlodder kunne fås til en billig pris. Havelodderne havde fald mod syd med udsigt til land, by og sø.<ref>Aarhus Stiftstidende. Annonce. 31-08-1904.</ref> Derefter indfandt sig et villabyggeri i den sydlige del. I 1940'erne og 1950'erne kom der et tæt etagebyggeri i områdets nordlige del.
Møllevangens jorder benyttedes igennem mange århundreder til agerbrug, men i tiden lige efter århundredskiftet 1899-1900 forandredes brugen af området, og landskabets landlige natur blev transformeret til et livligt område præget af [[Frihaver i Aarhus|frihaver]] og kolonihaver. I 1904 blev der således i [[Aarhus Stiftstidende]] annonceret for Møllevangs-Haverne nær [[Villa Express]], hvor jordlodder kunne fås til en billig pris. Havelodderne havde fald mod syd med udsigt til land, by og sø.<ref>Aarhus Stiftstidende. Annonce. 31-08-1904.</ref> Langsomt indfandt der sig villabyggeri i den sydlige del af området nær [[Fuglebakkekvarteret]], mens der i løbet af 1940'erne og 1950'erne opførtes tæt etagebyggeri i områdets nordlige del.
 
[[Fil:Moellevangshaverne - annonce stiftstidende 1904.jpg|350px|thumb|right|Illustration af Møllevangshaverne fra annonce i Aarhus Stiftstidende. 31. aug. 1904.]]
[[Fil:Moellevangshaverne - annonce stiftstidende 1904.jpg|350px|thumb|right|Illustration af Møllevangshaverne fra annonce i Aarhus Stiftstidende. 31. aug. 1904.]]
I 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Området var ejet af Aarhus Kommune, mens proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde lejet store dele af arealet indtil der senere ville blive gjort indhug i området til nye byggerier. Tanken med området var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.
 
I 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.


Hovedvejen i kvarteret, [[Møllevangs Allé]], blev også anlagt i 1940'erne som parallelvej til Fuglesangs Allé.
Hovedvejen i kvarteret, [[Møllevangs Allé]], blev også anlagt i 1940'erne som parallelvej til Fuglesangs Allé.
[[Fil:Luftfoto af Moellevangskvarteret 1954 - RAF.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.]]
=== Bebyggelser i Møllevangskvarteret ===
Boligbebyggelser:
* [[Ambrosius Stubs Vej 3-9]]: Boligblok opført i 1954 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Helge Rodes Vej 7-13]]: Vinklet etageejendom fra 1949 opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt Arne Jantzen.
* [[Helge Rodes Vej 15-23]]: Opført i 1951 for boligforeningen Vesterbo som blok 4 efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Knud Gebauer]].
* [[Helge Rodes Vej 25-33]]: Opført i 1951 for boligforeningen Vesterbo som blok 3 efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Knud Gebauer]].
* [[Frederik Barfoeds Vej 1-73]]: En blok af aldersrenteboliger opført af [[Aarhus Kommune]] i 1942-43 ved [[Stadsarkitektens Kontor]] v. stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].
* [[Fuglebakkevej 4A]]: Folkepensionistboliger opført i 1956 af [[Aarhus Kommune]] efter tegninger af [[Stadsarkitektens Kontor]].
* [[Jens Baggesens Vej 1]]: Bagermester Trier Hansens ejendom fra 1945 opført efter tegninger af [[Arne Jantzen]].
* [[Jens Baggesens Vej 3-11]] og [[Helge Rodes Vej 1-5]]: Socialt boligbyggeri opført i 1949 efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Jens Baggesens Vej 4-20]]: Vinklet beboelsesejendom ved navn "Solbakken - Blok 5" opført i 1945 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Edvard Thomsen]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Morten Eskesens Vej 1-61]]: En blok af aldersrenteboliger opført af [[Aarhus Kommune]] i 1942-43 ved [[Stadsarkitektens Kontor]] v. stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].
* [[Møllevangs Allé 50-64]]: Aflang murstensejendom på 3-etager opført af [[Aarhus Kommune]] som aldersrenteboliger i 1949. Tegninger af [[Stadsarkitektens Kontor]].
* [[Møllevangs Allé 51-69]]: 10 stk. 2-etagers beboelseshuse opført af Chr. Johansen og P. Bräuner i 1947 efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Chr. Frühstuck Nielsen]] og [[Niels Bygum Clausen (1912-1977)|N. Bygum Clausen]].
* [[Møllevangs Allé 71-87]]: 9 stk. kædehuse opført af A. Jespersen & Søn efter tegninger af arkitekt [[Olaf Sahl]].
* [[Møllevangs Allé 91-105]]: 8 kædehuse opført i 1950-52 af murermester [[Emil Blæsbjerg Graversen (1911-1998)|Emil Blæsbjerg Graversen]] efter tegninger af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)|Thorkil Ry Andersen]].
* [[Møllevangs Allé 109-131]]: 2 blokke af 6 rækkehuse (ud af i alt 4 blokke) opført i 1949-50 for [[Århusbo|Aarhusbo A/S]] efter tegninger af arkitekt [[Thyge Klemann (1907-1979)|Thyge Klemann]].
* [[Møllevangs Allé 145-149]]: 3-etagers boligblok udført som studenterhus for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1957 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Møllevangs Allé 151-149]]: Butiksbygning opført for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1956 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Otto Benzons Vej 1-13]]: Vinklet boligblok opført i 1948 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Otto Benzons Vej 15-27]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
* [[Otto Benzons Vej 29-43]]: Aflang ejendom med vinkel opført i 1952 af [[Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse]] efter tegninger af arkitekt [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]].
* [[Paludan-Müllers Vej 41-55]]: Vinklet boligblok opført i 1946 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 57-71]]: Vinklet boligblok opført i 1947-48 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 73-87]]: Vinklet boligblok opført i 1949 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 89-101]]: Vinklet boligblok opført i 1952 for [[Boligforeningen FagBo]] efter tegninger af [[Mogens Klinge]], [[Ry Andersen]] og [[Juul Møller]].
* [[Paludan-Müllers Vej 103-115]]: Vinklet boligblok opført i 1957 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af Olaf Sahl.
* [[Paludan-Müllers Vej 117-121]]: Boligblok opført i 1952 for murermester Arthur Hansen efter tegninger af arkitekt Johs. Sørensen.
* [[Peter Fabers Vej 1-15]]: 3-etagers beboelsesejendom opført i 1953 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Peter Fabers Vej 37-47]]: Vinklet boligblok opført i 1951 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 1-11]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 13-23]]: 3-etagers beboelsesbygning opført i 1949 for tømrermester E. Christensen og grosserer K.V. Larsen efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 25-37]]: Vinklet boligblok opført i 1948 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 1-15]]: Vinklet boligblok opført i 1946 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31]]: Vinklet boligblok opført i 1947 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 33-47]]: Vinklet boligblok opført i 1949 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 49-65]]: Aflang boligblok med vinkel opført i 1951 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
Større institutioner:
* Fuglesangs Allé 4: [[Handelshøjskolen|Aarhus BSS - Aarhus Universitet]] (tidl. Handelshøjskole)
* Fuglesangs Allé 24: [[4. Maj Kollegiet]]
* [[Fuglesangs Allé 26]]: [[Aarhus Universitet]], bygget for [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i 1961.
* Fuglesangs Alle 28: [[Tandlægekollegiet]]
* Fuglebakkevej 1A: [[Aarhus Adventistkirke|Syvende Dags Adventistkirken]]
* Morten Eskesens Vej 2: [[Folkehuset Fuglebakken]]
* Møllevangs Allé 49: [[Møllevangskirken]]
* Møllevangs Allé 20: [[Møllevangskolen]]
* [[Peter Fabers Vej 35]]: Ungdomsklubbygning opført i 1981 for [[Andelsboligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Interessentskabet Salling-Mortensens Tegnestue]].


== Møllevangskvarteret på AarhusArkivet ==
== Møllevangskvarteret på AarhusArkivet ==
Linje 19: Linje 82:


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
 
* Aarhus Stiftstidende. Aarhus begyndt paa et nyt Bykvarter. 26-07-1942.
* Aarhus Stiftstidende. Aarhus begyndt paa et nyt Bykvarter. 26-07-1942.
 
* Aarhus Ejendomsarkiv. Samtlige bebyggelser i Møllevangskvarteret. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
== Henvisninger ==
== Henvisninger ==


[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Byer & bydele]]

Nuværende version fra 15. sep. 2023, 12:29

Indlæser kort...

Møllevangskvarteret ligger på dele af den gamle bymarksjord Møllevangen. Det afgrænses af Paludan-Müllers Vej, Vestre Ringgade, Viborgvej og Fuglesangs Allé.

Møllevangens jorder benyttedes igennem mange århundreder til agerbrug, men i tiden lige efter århundredskiftet 1899-1900 forandredes brugen af området, og landskabets landlige natur blev transformeret til et livligt område præget af frihaver og kolonihaver. I 1904 blev der således i Aarhus Stiftstidende annonceret for Møllevangs-Haverne nær Villa Express, hvor jordlodder kunne fås til en billig pris. Havelodderne havde fald mod syd med udsigt til land, by og sø.[1] Langsomt indfandt der sig villabyggeri i den sydlige del af området nær Fuglebakkekvarteret, mens der i løbet af 1940'erne og 1950'erne opførtes tæt etagebyggeri i områdets nordlige del.

Illustration af Møllevangshaverne fra annonce i Aarhus Stiftstidende. 31. aug. 1904.

I 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af Aarhus Kommune, men proprietær Bendixen fra gården Frydenlund havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. Møllevangsskolen blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.

Hovedvejen i kvarteret, Møllevangs Allé, blev også anlagt i 1940'erne som parallelvej til Fuglesangs Allé.

Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.

Bebyggelser i Møllevangskvarteret

Boligbebyggelser:

Større institutioner:

Møllevangskvarteret på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Møllevangskvarteret

Litteratur og kilder

Henvisninger

  1. Aarhus Stiftstidende. Annonce. 31-08-1904.