9.515
redigeringer
Da Den Spanske Syge ramte Aarhus: Forskelle mellem versioner
Da Den Spanske Syge ramte Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 5. sep. 2023, 11:50
, 5. september 2023ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Smittevogne.jpg|400px|thumb|right|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]] | [[Fil:Smittevogne.jpg|400px|thumb|right|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]] | ||
Da ”Den spanske syge” ramte Aarhus i 1918, optog emnet ikke plads på [[Aarhus Byråd|byrådets]] dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte [[Venstre]]- og folketingsmanden [[Niels Johan Laursen]] alligevel emnet på bane.''' | Da ”Den spanske syge” ramte Aarhus i 1918, optog emnet ikke plads på [[Aarhus Byråd|byrådets]] dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte [[Venstre]]- og folketingsmanden [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]] alligevel emnet på bane.''' | ||
===”Den spanske” melder sin ankomst=== | ===”Den spanske” melder sin ankomst=== | ||
Den spanske syge, også kaldet lungepest, er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. Cirka en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 procent døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus, heraf døde 291. I dag ved vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser. | Den spanske syge, også kaldet lungepest, er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. Cirka en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 procent døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus, heraf døde 291. I dag ved vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser. | ||
Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om ”Den spanske”s fremmarch i ud- og indland, da [[Aarhus Stiftstidende]] 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på [[ | Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om ”Den spanske”s fremmarch i ud- og indland, da [[Aarhus Stiftstidende]] 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]]. Ifølge amtslæge [[Johannes Ludvig Lunddahl|Lunddahl]] var også flere civile ramt. Antallet af syge steg hurtigt for at nå en foreløbig kulmination med 853 ugentlig sygdomstilfælde først i august. | ||
I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien som i landets øvrige byer forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra undervisningsministeriet. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser, og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme. | I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien som i landets øvrige byer forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra undervisningsministeriet. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser, og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde. | Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde. | ||
Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask. | Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Jens Peter Marius Simonsen]](S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask. | ||
Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare. | Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare. | ||
Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det. | Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)|Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det. | ||
8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne. | 8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne. | ||
| Linje 52: | Linje 52: | ||
[[Kategori:Sundhedsvæsen]] | [[Kategori:Sundhedsvæsen]] | ||
[[Kategori:Det 20. | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||