AarhusWiki

Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Årstal i Aarhus' historie (vis kildekode)

Versionen fra 5. sep. 2023, 11:50

3.057 bytes tilføjet ,  5. september 2023
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
 
(54 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 9: Linje 9:
| 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
| 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
|-
|-
| 948 || [[Aarhus Stift|Reginbrand]] bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af [[Aarhus Stift|biskop Adaldag]] af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
| 948 || [[Reginbrand (-978)|Reginbrand]] bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af [[Aarhus Stift|biskop Adaldag]] af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
|-
|-
| 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder
| 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder
Linje 26: Linje 26:
| 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
| 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
|-
|-
| 1070  || [[Aarhus Stift|Christian]] nævnes som  biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
| 1070  || [[Kristjern|Christian]] nævnes som  biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
|-
|-
| 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
| 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
Linje 39: Linje 39:
| 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten  
| 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten  
|-
|-
| 1134 || Ulkil, Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper
| 1134 || [[Ulkild (-1134)|Ulkil]], Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper
|-
|-
| 1138 || Illuge nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]
| 1138 || [[Illuge]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]
|-
|-
| 1157 || Eskil nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster
| 1157 || [[Eskild (-1166)|Eskil]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster
|-
|-
| 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
| 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
Linje 49: Linje 49:
| 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes
| 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes
|-
|-
| 1165 || Svend indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
| 1165 || [[Svend (-1191)|Svend]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
|-
|-
| 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
| 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
Linje 55: Linje 55:
| 1180 || [[Skt. Niels af Aarhus|"Hellig-Niels"]] dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på [[Skt. Olufs Kirkegård]]
| 1180 || [[Skt. Niels af Aarhus|"Hellig-Niels"]] dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på [[Skt. Olufs Kirkegård]]
|-
|-
| 1191 || [[Peder Vognsen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken
| 1191 || [[Peder Vognsen (-1204)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken
|-
|-
| 1195 || [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], Skt. Clemens Kirke på [[Bispetorv]] påbegyndes
| 1195 || [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], Skt. Clemens Kirke på [[Bispetorv]] påbegyndes
Linje 61: Linje 61:
| 1195 ||  [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
| 1195 ||  [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
|-
|-
| 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster [[Aarhus Stift|biskop Peders]] oprettelse af seks kannikepræbender
| 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster biskop [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsens]] oprettelse af seks kannikepræbender
|-
|-
|}
|}
Linje 72: Linje 72:
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
|-
|-
| 1204 || [[Aarhus Stift|Skjalm Vognsen]] indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til [[Peder Vognsen]]  
| 1204 || [[Skjalm Vognsen (-1215)|Skjalm Vognsen]] indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til [[Peder Vognsen (-1204)]]  
|-
|-
| 1215 || [[Aarhus Stift|Ebbe Vognsen]] indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken  
| 1215 || [[Ebbe Vognsen (-1234)|Ebbe Vognsen]] indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken  
|-
|-
| 1224 || [[Aarhus Stift|Peder Elavsøn]], Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder
| 1224 || [[Peder Elafsen (-1246)|Peder Elavsøn]], Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder
|-
|-
| 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
| 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
Linje 82: Linje 82:
| 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249
| 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249
|-
|-
| 1249 || [[Aarhus Stift|Peder Ugotsøn]] indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
| 1249 || [[Peder Ugotsen (-1260)|Peder Ugotsøn]] indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
|-
|-
| 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]]
| 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]]
Linje 90: Linje 90:
| 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen
| 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen
|-
|-
| 1261 || [[Aarhus Stift|Tyge 1.]] indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster
| 1261 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster
|-
|-
| 1266 || [[Aarhus Stift|Tyge 1.]] opretter et velanset kantorembede i Domkirken
| 1266 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] opretter et velanset kantorembede i Domkirken
|-
|-
| 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus
| 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus
|-
|-
| 1288 || [[Aarhus Stift|Jens Assersøn]] indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i [[Domkirken]], hvor hans  ligsten er dækplade på alteret i Domkirken  
| 1288 || [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i [[Domkirken]], hvor hans  ligsten er dækplade på alteret i Domkirken  
|-
|-
|}
|}
Linje 107: Linje 107:
| 1300- || Byens første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende [[Store Torv]]
| 1300- || Byens første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende [[Store Torv]]
|-
|-
| 1303 || [[Aarhus Stift|Biskop Jens Assersøn]] tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
| 1303 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
|-
|-
| 1306 || [[Aarhus Stift|Biskop Jens Assersøn]] sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest
| 1306 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest
|-
|-
| 1306 || [[Aarhus Stift|Esger Juul]] indvies til biskop 1306-1310
| 1306 || [[Esger Juel (-1325)|Esger Juel]] indvies til biskop 1306-1310
|-
|-
| 1310 || [[Aarhus Stift|Esger Bonde]] indvies til biskop 1310-1325
| 1310 || [[Esger Bonde (-1325)|Esger Bonde]] indvies til biskop 1310-1325
|-
|-
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel og [[Sct. Karensgård|spedalskhedshospital]]
|-
|-
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter
|-
|-
| 1325 || [[Aarhus Stift| Svend]] indvies til biskop 1325-1352
| 1325 || [[Svend]] indvies til biskop 1325-1352
|-
|-
| 1350 || Den første [[Aarhus Domkirke|domkirke]] på [[Bispetorvet]] står færdig ca. 1350
| 1350 || Den første [[Aarhus Domkirke|domkirke]] på [[Bispetorvet]] står færdig ca. 1350
|-
|-
| 1352 || [[Aarhus Stift| Poul]] indvies til biskop 1352-1369
| 1352 || [[Poul (-1366)|Poul]] indvies til biskop 1352-1369
|-
|-
| 1356 || Aarhus' ældste [[Aarhus byvåben|bysegl]] bevares i Lübeck-arkiv
| 1356 || Aarhus' ældste [[Aarhus byvåben|bysegl]] bevares i Lübeck-arkiv
|-
|-
| 1369 || [[Aarhus Stift| Oluf]] indvies til biskop 1369-1386
| 1369 || [[Oluf (-1386)|Oluf]] indvies til biskop 1369-1386
|-
|-
| 1386 || [[Aarhus Stift|Peder Jensen Lodehat]] indvies til biskop 1386-1395
| 1386 || [[Peder Jensen Lodehat (-1416)|Peder Jensen Lodehat]] indvies til biskop 1386-1395
|-
|-
| 1395 || Johannes Smed [[Borgmester i Aarhus|proconsule]] 1395-1424
| 1395 || [[Johannes Smed]] [[Borgmester i Aarhus|proconsule]] 1395-1424
|-
|-
| 1395 || [[Aarhus Stift|Bo Mogensen]] indvies til biskop 1395-1424. Han grundlægger Vestkapellet, hvor han begraves  
| 1395 || [[Bo Mogensen Lang (-1423)|Bo Mogensen]] indvies til biskop 1395-1424. Han grundlægger Vestkapellet, hvor han begraves  
|-
|-
| 1395 || Peder Vinmand - nævnes som [[Borgmester i Aarhus|proconsule]], en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404
| 1395 || [[Peder Vinmand]] - nævnes som [[Borgmester i Aarhus|proconsule]], en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404
|-  
|-  
|}
|}
Linje 144: Linje 144:
! År !! Begivenhed
! År !! Begivenhed
|-
|-
| 1404 || Jens Brun nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand'
| 1404 || [[Jens Brun]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand'
|-
|-
| 1416 || Thyri Esbernsen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416
| 1416 || [[Thyri Esbernsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416
|-
|-
| 1416 || Erik Litle nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand
| 1416 || [[Erik Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand
|-
|-
| 1418 || Eskil Mogensen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1418 || [[Eskil Mogensen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1418 || Bertel Gørval nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1418 || [[Bertel Gørval]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1423 || Jens Pedersen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1423 || [[Jens Pedersen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1424 || [[Aarhus Stift|Ulrik Stygge]] indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i kirken
| 1424 || [[Ulrik Stygge (-1449)|Ulrik Stygge]] indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i [[Domkirken]].
|-
|-
| 1438 || Mogens Nielsen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1438 || [[Mogens Nielsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1440 || Jens Hvidsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459
| 1440 || [[Jens Hvidsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459
|-
|-
| 1440 || Peder Skytte [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445
| 1440 || [[Peder Skytte]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445
|-
|-
| 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest
| 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest
|-
|-
| 1445 || Peder Litle nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]  
| 1445 || [[Peder Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]  
|-
|-
| 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, [[Morten Børup]] eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519
| 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, [[Morten Børup (1446-1526)]] eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519
|-
|-
| 1449 || [[Aarhus Stift|Jens Iversen Lange]] indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken
| 1449 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken
|-
|-
| 1450 || Domkirken ombygges ca. år 1450
| 1450 || [[Aarhus Domkirke]] ombygges ca. år 1450
|-
|-
| 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]]
| 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]]
|-
|-
| 1456 || Christian Mandrup [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474
| 1456 || [[Christian Mandrup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474
|-
|-
| 1460 || I den gamle bydel Brobjerg mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklosteret|Karmeliterne]]
| 1460 || I den gamle bydel [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklostret|karmeliterne]]
|-
|-
| 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
| 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
|-
|-
| 1462 || Mathias Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476
| 1462 || [[Mathias Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476
|-
|-
| 1470 || Jens Iversen Lange bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
| 1470 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
|-
|-
| 1471 || Claus Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491
| 1471 || [[Claus Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491
|-
|-
| 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
| 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
|-
|-
| 1476 || Jens Madsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504  
| 1476 || [[Jens Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504  
|-
|-
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til [[Aarhus Å|åen]], det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
|-
|-
| 1482 || Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
| 1482 || Paven giver lov til bygning af [[Karmeliterklostret|kloster og kirke for karmelitterne]]
|-
|-
| 1482 || [[Aarhus Stift|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
| 1482 || [[Eiler Madsen Bølle (-1501)|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
|-
|-
| 1490 || [[Aarhus Stift|Ove Bille]] indvies til biskop 1520-1536
| 1490 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop 1520-1536
|-
|-
| 1491 || [[Aarhus Stift|Niels Clausen]] indvies til biskop 1491-1520
| 1491 || [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausen]] indvies til biskop 1491-1520
|-
|-
| 1496 || Erik Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512
| 1496 || [[Erik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512
|-
|-
| 1496 || Borgmestre og råd indgår et forlig med domkapitlet efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen.
| 1496 || [[Borgmester i Aarhus|Borgmestre]] og råd indgår et forlig med [[Aarhus Domkapitel|domkapitlet]] efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen.
|-
|-
| 1499 || I [[Karmeliterklosteret|Karmelitterklostret]] trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728  
| 1499 || I [[Karmeliterklostret]] trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728  
|-
|-
|}
|}
Linje 217: Linje 217:
| 1505 || Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers
| 1505 || Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers
|-
|-
| 1507 || Niels Andersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1507-1521
| 1507 || [[Niels Andersen (1909-1982)|Niels Andersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1507-1521
|-
|-
| 1508 || Niels Klausen skænker flere ting til [[Domkirken]] blandt andet Lektoriet
| 1508 || Niels Klausen skænker flere ting til [[Domkirken]] blandt andet Lektoriet
Linje 223: Linje 223:
| 1519 || Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus
| 1519 || Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus
|-
|-
| 1520 || [[Aarhus Stift|Ove Bille]] indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536  
| 1520 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536  
|-
|-
| 1521 || Mogens Lauritsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540
| 1521 || [[Mogens Lauridsen (- 1540)|Mogens Lauritsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540
|-
|-
| 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552
| 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552
|-
|-
| 1537 || [[Aarhus Stift|Mads Lang]] er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på Bispetorv. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på [[Aarhusgård]]
| 1537 || [[Mads Lang (-1557)|Mads Lang]] er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på [[Bispetorv]]. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på [[Aarhusgård]]
|-
|-
| 1540 || Knud Galthen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557
| 1540 || [[Knud Galthen ( - 1559)|Knud Galthen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557
|-
|-
| 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
| 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
|-
|-
| 1541 || [[Karmeliterklosteret]] nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
| 1541 || [[Karmeliterklostret]] nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
|-
|-
| 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
| 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
|-
|-
| 1552 || Laurids Fog [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579
| 1552 || [[Laurids Fog (-1579)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579
|-
|-
| 1557 || [[Aarhus Stift|Lauritz Bertelsen]] indvies til biskop 1557-1587
| 1557 || [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)|Lauritz Bertelsen]] indvies til biskop 1557-1587
|-
|-
| 1559 || Peder Knudsen Skriver (Fog) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1559-1575, måske til 1579
| 1559 || Peder Knudsen Skriver (Fog) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1559-1575, måske til 1579
Linje 249: Linje 249:
| 1579 || Lauritz Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1579-1584
| 1579 || Lauritz Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1579-1584
|-
|-
| 1580 || Dines Thøgersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588?
| 1580 || [[Dines Thøgersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588?
|-
|-
| 1584 || Niels Pedersen Bording (Borum)[[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1584-1615
| 1584 || [[Niels Pedersen Bording (-1616)|Niels Pedersen Bording]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1584-1615
|-
|-
| 1587 || [[Aarhus Stift|Peder Jensen Vinstrup]] indvies til biskop 1587–1590
| 1587 || [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Vinstrup]] indvies til biskop 1587–1590
|-
|-
| 1588 || Jørgen Jørgensen Sommerfeld [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612
| 1588 || [[Jørgen Jørgensen Sommerfeld (1544-1618)|Jørgen Jørgensen Sommerfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612
|-
|-
| 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
| 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
|-
|-
| 1591 || [[Aarhus Stift|Albert Hansen]] indvies til biskop 1591–1593
| 1591 || [[Albert Hansen (-1593)|Albert Hansen]] indvies til biskop 1591–1593
|-
|-
| 1593 || [[Aarhus Stift| Jens Gjødesen]] indvies til biskop 1593–1626
| 1593 || [[Jens Gjødesen (1550-1626)|Jens Gjødesen]] indvies til biskop 1593–1626
|-
|-
| 1592 || [[Varna Mølle]] bygges ved [[Skambækken|Skambækkens]] nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet [[Varna]]
| 1592 || [[Varna Mølle]] bygges ved [[Skambækken|Skambækkens]] nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet [[Varna]]
|-
|-
| 1596 || Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og [[Løveapoteket]] åbner på [[Store Torv]] i nr. 6, 8 og 10
| 1596 || Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og [[Løveapoteket]] åbner på [[Store Torv]]
|-
|-
| 1597 || [[Borgmestergården]] i [[Immervad]]/på [[Lille Torv]] opføres
| 1597 || [[Borgmestergården]] ved [[Immervad]] og [[Lille Torv]] opføres
|-
|-
|}
|}
Linje 276: Linje 276:
! År !! Begivenhed
! År !! Begivenhed
|-
|-
| 1606 || Bygningen ’Trods Katholm’ [[Mindegade 4]] opføres. I dag er adressen på [[Fredens Torv 1-3|Fredens Torv 1]]
| 1606 || Bygningen ’[[Trods Katholm]]’ [[Mindegade 4]] opføres. I dag er adressen på [[Fredens Torv 1-3|Fredens Torv 1]]
|-
|-
| 1608 || Oluf Rasmussen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1608 || [[Oluf Rasmussen ( - 1610)|Oluf Rasmussen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1615 || Villum Johansen Worm [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624
| 1615 || [[Villum Johansen Worm]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624
|-
|-
| 1617 || Hans Hansen Grønbæk [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620?
| 1617 || [[Hans Hansen Grønbæk ( - 1624)|Hans Hansen Grønbæk]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620?
|-
|-
| 1619 || Peder Pedersen Borum (Skriver) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641
| 1619 || [[Peder Pedersen Borum eller Skriver ( - 1651)|Peder Pedersen Borum (Skriver)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641
|-
|-
| 1623 || Clemen Jensen Smagbier [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Århus Anders Lydichsen
| 1623 || [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Aarhus [[Anders Lydichsen]]
|-
|-
| 1624 || Morten Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625
| 1624 || [[Morten Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625
|-
|-
| 1624 || Rasmus Pedersen Gius [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Århus Peder Pedersen
| 1624 || [[Rasmus Pedersen Gius ( - 1635)|Rasmus Pedersen Gius]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Aarhus Peder Pedersen
|-
|-
| 1625 || Jens Sørensen Stigsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
| 1625 || [[Jens Sørensen Stigsen ( - 1644)|Jens Sørensen Stigsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
|-
| 1626 || Søren Jensen Frost [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640
| 1626 || [[Søren Jensen Frost (1577-1642)|Søren Jensen Frost]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640
|-
|-
| 1626 || [[Aarhus Stift|Morten Madsen]] indvies til biskop 1626-1643
| 1626 || [[Morten Madsen (1596-1643)|Morten Madsen]] indvies til biskop 1626-1643
|-
|-
| 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
| 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
|-
|-
| 1628 || Jens Lauridsen Bording [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642
| 1628 || [[Jens Lauridsen Bording (-1647)|Jens Lauridsen Bording}} [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642
|-
|-
| 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle
| 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle
|-
|-
| 1641 || Jens Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642
| 1641 || [[Jens Christensen (1611-)|Jens Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642
|-
|-
| 1642 || Christen Carlsen  [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
| 1642 || [[Christen Carlsen ( - 1658)|Christen Carlsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
|-
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken, Svend Hansen Arreboe  
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken Svend Hansen Arreboe  
|-
|-
| 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
| 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
Linje 314: Linje 314:
| 1644 || Astronom [[Ole Rømer]] fødes i Aarhus
| 1644 || Astronom [[Ole Rømer]] fødes i Aarhus
|-
|-
| 1645 || [[Aarhus Stift|Jacob Matthiesen]] indvies til biskop 1645-1660
| 1645 || [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen]] indvies til biskop 1645-1660
|-
|-
| 1646 || Hans Pedersen Flensborg [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650
| 1646 || [[Hans Pedersen Flensborg (1603-1650)|Hans Pedersen Flensborg]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650
|-
|-
| 1646 || Rasmus Nielsen Skriver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Århus Christen Henrik Pedersen
| 1646 || [[Rasmus Nielsen Skriver (1653)|Rasmus Nielsen Skriver]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Christen Henrik Pedersen]]
|-
|-
| 1648 || Anders Lydichsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Århus Clemen Jensen Smagbier
| 1648 || [[Anders Lydichsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Aarhus [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]]
|-
|-
| 1648 || Wulff Baltzersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649
| 1648 || [[Wulff Baltsersen|Wulff Baltzersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649
|-
|-
| 1650 || Hans Jostsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Århus Jørgen Rasmussen Juel
| 1650 || [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Aarhus [[Jørgen Rasmussen Juel]]
|-
|-
| 1659 || Christen Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666
| 1659 || [[Christen Jensen ( - 1666)|Christen Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666
|-  
|-  
| 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]]
| 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]]
|-
|-
| 1660 || [[Aarhus Stift|Hans Brochmand]] indvies til biskop 1660–1664
| 1660 || [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)|Hans Brochmand]] indvies til biskop 1660–1664
|-
|-
| 1660 || Efter enevælden kommer [[Havreballegård]], beliggende hvor [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Gymansium]] ligger nu til dags, i privateje. Den første ejer er nederlænderen [[Gabriel Marselis]], der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige
| 1660 || Efter enevælden kommer [[Havreballegård]], beliggende hvor [[Marselisborg Gymansium]] ligger i dag, i privateje. Den første ejer er nederlænderen [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige
|-
|-
| 1662 || Gabriel Marselis overtager [[Moesgård herregård]]
| 1662 || [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]] overtager [[Moesgård herregård]]
|-
|-
| 1664 || Christen Henrik Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver
| 1664 || [[Christen Henrik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver
|-
|-
| 1664 || [[Aarhus Stift|Erik Grave]] indvies til biskop 1664–1691
| 1664 || [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)|Erik Grave]] indvies til biskop 1664–1691
|-
|-
| 1666 || Jesper Nielsen Hutfeld [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679
| 1666 || [[Jesper Nielsen Hutfeld (1626-1696)|Jesper Nielsen Hutfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679
|-
|-
| 1668 || Jacob Søren Schandorph [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670
| 1668 || [[Jacob Søren Schandorph]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670
|-
|-
| 1670 || Jacob Michelsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678
| 1670 || [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678
|-
|-
| 1670 || Jørgen Rasmussen Juel [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Århus Hans Jostsen
| 1670 || [[Jørgen Rasmussen Juel]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Aarhus [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]]
|-
|-
| 1676 || Niels Madsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680?
| 1676 || [[Niels Madsen ( - 1680)|Niels Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680
|-
|-
| 1679 || Jens Rasmussen Laasbye [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Århus
| 1679 || [[Jens Rasmussen Laasbye]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Aarhus
|-
|-
| 1681 || Michel Michelsen Malling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Århus Hans Jensen Winther
| 1681 || [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)|Michel Michelsen Malling]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Hans Jensen Winther (1648-1726)|Hans Jensen Winther]]
|-
|-
| 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]]
| 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]]
|-
|-
| 1686 || Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om Karen Madsdatter, der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre
| 1686 || Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om [[Karen Madsdatter]], der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre
|-
|-
| 1691 || [[Aarhus Stift|Johannes Braem]] indvies til biskop 1691–1713
| 1691 || [[Johan Braem (1648-1713)|Johannes Braem]] indvies til biskop 1691–1713
|-
|-
| 1695 || Jens Christensen Basballe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus   
| 1695 || Jens Christensen Basballe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus   
Linje 371: Linje 371:
| 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726
| 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726
|-
|-
| 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor Ny Munkegade nu ender ved Universitetet
| 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor [[Ny Munkegade]] nu ender ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]]
|-
|-
| 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710
| 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710
Linje 377: Linje 377:
| 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer
| 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer
|-
|-
| 1713 || [[Aarhus Stift|Johannes Ocksen]] indvies til biskop 1713–1738
| 1713 || [[Johannes Ocksen (1667-1738)|Johannes Ocksen]] indvies til biskop 1713–1738
|-
|-
| 1716 || Leksikograf Jens Worm 1716-1790 konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født
| 1716 || Leksikograf [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worm]] konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født
|-  
|-  
| 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
| 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
Linje 391: Linje 391:
| 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]]
| 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]]
|-
|-
| 1738 || [[Aarhus Stift|Peder Jacobsen Hygom]] indvies til biskop 1738-1764
| 1738 || [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|Peder Jacobsen Hygom]] indvies til biskop 1738-1764
|-
|-
| 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749
| 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749
Linje 401: Linje 401:
| 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]]
| 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]]
|-  
|-  
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]]
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand [[Peder Brendstrup (1712-1773)|Peder Brendstrups]] gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]]
|-
|-
| 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]]
| 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]]
|-
|-
| 1762 || Frederik Christian Gleerup [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783
| 1762 || [[Frederik Christian Gleerup (1728 - 1783)|Frederik Christian Gleerup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783
|-
|-
| 1764 || [[Aarhus Stift|Poul Mathias Bildsøe]] indvies til biskop 1764-1777
| 1764 || [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)|Poul Mathias Bildsøe]] indvies til biskop 1764-1777
|-
|-
| 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
| 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
Linje 415: Linje 415:
| 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784
| 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784
|-
|-
| 1777 || [[Aarhus Stift|Jørgen Hee]] indvies til biskop 1777-1788
| 1777 || [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]] indvies til biskop 1777-1788
|-
|-
| 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800
| 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800
|-
|-
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] over Aarhus
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] bliver [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] over Aarhus
|-
|-
| 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn
| 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn
|-
|-
| 1788 || [[Aarhus Stift|Hector Frederik Janson]] indvies til biskop 1788-1805
| 1788 || [[Hector Frederik Janson (1737-1805)|Hector Frederik Janson]] indvies til biskop 1788-1805
|-
|-
| 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11
| 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11
Linje 429: Linje 429:
| 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres
| 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres
|-
|-
| 1790 || Byens første egentlige [[Hospital og sygehus|hospital]] opføres i [[Rosensgade]] på intiativ af [[Ove Høegh-Guldberg]]
| 1790 || Byens første egentlige [[Hospital og sygehus|hospital]] opføres i [[Rosensgade]] på intiativ af [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
|-   
|-   
| 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres
| 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres
Linje 448: Linje 448:
| 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet
| 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet
|-
|-
| 1801 || Niels Hviid [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813
| 1801 || [[Niels Hviid]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813
|-
|-
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
Linje 454: Linje 454:
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
|-
|-
| 1805 || [[Aarhus Stift|Andreas Birch]] indvies til biskop 1805-1829
| 1805 || [[Andreas Birch (1758-1829)|Andreas Birch]] indvies til biskop 1805-1829
|-
|-
| 1807 || [[Thorkild Christian Dahl]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
| 1807 || [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
|-
|-
| 1808 || Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. februar til 9. august
| 1808 || Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. februar til 9. august
Linje 462: Linje 462:
| 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810
| 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810
|-
|-
| 1813 || Jens Leegaard Schumacher [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818
| 1813 || [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818
|-
|-
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
|-
|-
| 1815|| [[Andreas Severin Weis]], senere [[Aarhus Mølle|mølleejer]], fødes i Aarhus 1815-1889
| 1815|| [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], senere [[Aarhus Mølle|mølleejer]], fødes i Aarhus 1815-1889
|-
|-
| 1818 || [[Søndre Kirkegård]], hvor [[Rådhusparken]] senere anlægges, tages i brug
| 1818 || [[Søndre Kirkegård]], hvor [[Rådhusparken]] senere anlægges, tages i brug
|-
|-
| 1818 || [[Hans Alstrup Fleischer]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1818-1847
| 1818 || [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1818-1847
|-
|-
| 1821 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
| 1821 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
Linje 480: Linje 480:
| 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
| 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
|-
|-
| 1829 || [[Aarhus Stift|Peter Hans Mønster]] indvies til biskop 1829-1830
| 1829 || [[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]] indvies til biskop 1829-1830
|-
|-
| 1830 || [[Jens Paludan-Müller]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845
| 1830 || [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845
|-
|-
| 1830 || [[Vennelystparken]], den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden
| 1830 || [[Vennelystparken]], den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden
Linje 492: Linje 492:
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25
|-
|-
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen |Domkirkepladsen 1]]
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen|Domkirkepladsen 1]]
|-
|-
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
Linje 498: Linje 498:
| 1840||  Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere
| 1840||  Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere
|-
|-
| 1845 || [[Gerhard Peter Brammer]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1845-1881
| 1845 || [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1845-1881
|-
|-
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
|-
|-
| 1848 || Christian Ehlers Hertz [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866
| 1848 || [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866
|-
|-
|}
|}
Linje 513: Linje 513:
| 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere  
| 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere  
|-
|-
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, Peter Albrecht, dør 1769-1851
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], dør 1769-1851
|-
|-
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]]
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]]
|-
|-
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
Linje 559: Linje 559:
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
|-
|-
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken Sophie Lindhard, som var dens leder de første 50 år
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken [[Sophie Dorothea Marie Jensine Lindhard|Sophie Lindhard]], som var dens leder de første 50 år
|-
|-
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]]
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]]
Linje 579: Linje 579:
| 1871 || [[Aarhus Oliefabrik]] stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved [[Jægergårdsgade]]
| 1871 || [[Aarhus Oliefabrik]] stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved [[Jægergårdsgade]]
|-
|-
| 1872 || [[Aarhus Vandforsyning|Århus kommunes vandforsyning]] anlægges med vandforsyning fra [[aarhus Å|åen]] 8. december  
| 1872 || [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus kommunes vandværk]] anlægges med vandforsyning fra [[Aarhus Å|åen]] 8. december.
|-
|-
| 1872 || [[Forældreskolen]] på [[Marselis Boulevard]] åbner
| 1872 || [[Forældreskolen]] på [[Marselis Boulevard]] åbner
Linje 595: Linje 595:
| 1876 || [[Nordre Kirkegård|Nordre Kirkegaard]], der ligger på [[Trøjborg]], indvies som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]  
| 1876 || [[Nordre Kirkegård|Nordre Kirkegaard]], der ligger på [[Trøjborg]], indvies som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]  
|-
|-
| 1877 || [[Aarhus Museum]], nu [[Huset]], åbner i [[Vester Allé]] på en grund stillet til rådighed af [[Andreas Severin Weis|Andreas Severin Weis]], ejer af [[Aarhus Mølle]]
| 1877 || [[Aarhus Museum]], nu [[Huset]], åbner i [[Vester Allé]] på en grund stillet til rådighed af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], ejer af [[Aarhus Mølle]]
|-
|-
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]
|-
|-
| 1877 || [[Garnisonssygehuset|Garnisionssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i [[Valdemarsgade]] og har 114 senge
| 1877 || [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i [[Valdemarsgade]] og har 114 senge
|-
|-
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]]  
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]]  
Linje 607: Linje 607:
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]]
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]]
|-
|-
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i Teglgaardsgade, nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958)
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i [[Teglgaardgade|Teglgaardsgade]], nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958)
|-
|-
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies  i [[Havnegade]] 38
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies  i [[Havnegade]] 38
|-
|-
| 1881 || [[Aarhus Stift|Bruun Juul Fog]] indvies til biskop 1881-1884
| 1881 || [[Bruun Juul Fog (1819-1896)|Bruun Juul Fog]] indvies til biskop 1881-1884
|-
|-
| 1882 || [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til OMA - Otto Mønsted Aarhus  
| 1882 || [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA - Otto Mønsted Aarhus]]
|-
|-
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882
Linje 623: Linje 623:
| 1883 || [[Frederiks Allés Skole|Frederiks Allé skole]]
| 1883 || [[Frederiks Allés Skole|Frederiks Allé skole]]
|-
|-
| 1884 || [[Johannes Clausen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1884-1905
| 1884 || [[Johannes Clausen (1830-1905)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1884-1905
|-
|-
| 1884 || Avisen [[Demokraten]] udkommer 1. oktober. Avisen holder fra 1936 og til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på [[Banegårdspladsen]]
| 1884 || Avisen [[Demokraten]] udkommer 1. oktober. Avisen holder fra 1936 og til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på [[Banegårdspladsen]]
Linje 637: Linje 637:
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
|-
|-
| 1885 || [[Søbade Anstalten]] var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus
| 1885 || [[Aarhuus Søbade-Anstalt]] var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus
|-
|-
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905
Linje 643: Linje 643:
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]]
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]]
|-
|-
| 1893 || [[Kommunehospitalet]]indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i Dynkarken
| 1893 || [[Kommunehospitalet]] indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i [[Dynkarken]]
|-
|-
| 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
| 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
Linje 649: Linje 649:
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder
|-
|-
| 1897 || Slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]] opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst Pavillon]]. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde
| 1897 || Slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]] opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte [[Vennelystpavillonen|Vennelyst Pavillon]]. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde
|-
|-
| 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus
| 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus
Linje 674: Linje 674:
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
|-
|-
| 1905 || [[Aarhus Stift|Fredrik Christian Nielsen]] indvies til biskop 1905-1907
| 1905 || [[Fredrik Christian Nielsen (1846-1907)|Fredrik Christian Nielsen]] indvies til biskop 1905-1907
|-
|-
| 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919
| 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919
|-
|-
| 1907 || [[Aarhus Stift|Hans Sophus Sørensen]] indvies til biskop 1907-1916
| 1907 || [[Hans Sophus Sørensen (1856-1936)|Hans Sophus Sørensen]] indvies til biskop 1907-1916
|-
|-
| 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober
| 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober
Linje 686: Linje 686:
| 1913 || [[Marselisborg Hospital]] indvies den 31. maj, i første omgang som epidemisygehus pga. placeringen uden for byen
| 1913 || [[Marselisborg Hospital]] indvies den 31. maj, i første omgang som epidemisygehus pga. placeringen uden for byen
|-
|-
| 1916 || [[Thomas Larsen Schiøler]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1916-1931
| 1916 || [[Thomas Larsen Schiøler (1861-1939)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1916-1931
|-
|-
| 1919 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] bliver byens første folkevalgte [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1919-1932
| 1919 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] bliver byens første folkevalgte [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1919-1932
Linje 696: Linje 696:
| 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926
| 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926
|-
|-
| 1923 || Et lille stykke af den kommende Nordre Ringgade frem til Skovvangsvej bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på Ringgaden med Ringgadebroen
| 1923 || Et lille stykke af den kommende [[Nordre Ringgade]] frem til [[Skovvangsvej]] bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på [[Ringgaden]] med [[Ringgadebroen]]
|-
|-
| 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
| 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
Linje 706: Linje 706:
| 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum
| 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum
|-
|-
| 1926 || Den nye teaterbygning til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]'
| 1926 || Den nye [[Vennelystpavillonen|teaterbygning]] til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]'
|-
|-
| 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere
| 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere
Linje 714: Linje 714:
| 1927 || På [[Riisvang Stadion]], [[Hans Egedes Vej]] i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren
| 1927 || På [[Riisvang Stadion]], [[Hans Egedes Vej]] i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren
|-
|-
| 1927 || Kapelmester og dirigent [[Thomas Jensen]] overtager dirigentstokke på [[Aarhus Teater]]
| 1927 || Kapelmester og dirigent [[Thomas Jensen (1898-1963)]] overtager dirigentstokke på [[Aarhus Teater]]
|-
|-
| 1927 || Aarhus tæller 76.976 indbyggere
| 1927 || Aarhus tæller 76.976 indbyggere
Linje 730: Linje 730:
| 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies
| 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies
|-
|-
| 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme gamles Vel, Frederiksbjerg|Ensomme gamles Vel]] opføres i [[Stadion Allé]]
| 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme Gamles Vel]] opføres i [[Stadion Allé]]
|-
|-
| 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug
| 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug
Linje 750: Linje 750:
| 1930 || [[Mølleparken]] indvies
| 1930 || [[Mølleparken]] indvies
|-
|-
| 1930 || Bronzefiguren, [[Elskovskampen]] af [[Johannes Clausen Bjerg|Johannes Bjerg]], afsløres i [[Mølleparken]]
| 1930 || Bronzefiguren, [[Elskovskampen]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Bjerg]], afsløres i [[Mølleparken]]
|-
|-
| 1930 || [[Aarhus Teater]] på [[Bispetorvet]] får en drejescene
| 1930 || [[Aarhus Teater]] på [[Bispetorvet]] får en drejescene
Linje 760: Linje 760:
| 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere
| 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere
|-
|-
| 1931 || [[Aarhus Stift|Fritz Charles Bruun-Rasmussen]] indvies til biskop 1931-1940
| 1931 || [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen (1870-1964)|Fritz Charles Bruun-Rasmussen]] indvies til biskop 1931-1940
|-
|-
| 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
| 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
Linje 770: Linje 770:
| 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes
| 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes
|-
|-
| 1931 || Stiftsprovst [[Aarhus Stift|Bruun Rasmussen]] bliver ny biskop
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst
|-
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst
|-
|-
| 1931 || På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april
| 1931 || På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april
Linje 810: Linje 808:
| 1933 || Den nye [[Lystbådehavnen|Lystbådehavn]] indvies
| 1933 || Den nye [[Lystbådehavnen|Lystbådehavn]] indvies
|-
|-
| 1933 || Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg|Johannes C. Bjerg]] til at omkranse den sokkel, som [[Elskovskampen| det elskende og kæmpende par]] står på i bassinet i [[Mølleparken]]
| 1933 || Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Bjerg]] til at omkranse den sokkel, som [[Elskovskampen| det elskende og kæmpende par]] står på i bassinet i [[Mølleparken]]
|-
|-
| 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941
| 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941
|-
|-
| 1934 || Ægteparret [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted]] og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
| 1934 || Ægteparret [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
|-
|-
| 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
| 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
Linje 820: Linje 818:
| 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum
| 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum
|-
|-
| 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af [[Kong Christian 10.]], Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|borgmester H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker  
| 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af [[Kong Christian 10.]], Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|borgmester H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker  
|-
|-
| 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies
| 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies
Linje 834: Linje 832:
| 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies
| 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies
|-
|-
| 1935 || Aarhus får et [[Århus byorkester|byorkester]], orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er [[Thomas Jensen]]
| 1935 || Aarhus får et [[Aarhus By-Orkester|byorkester]], orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er [[Thomas Jensen (1898-1963)]]
|-
|-
| 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
| 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
Linje 858: Linje 856:
| 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]]
| 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]]
|-
|-
| 1938 || [[Århus Ridehal|Aarhus Ridehal]] i [[Kongsvang]] tages i brug
| 1938 || [[Aarhus Ridehal]] i [[Kongsvang]] tages i brug
|-
|-
| 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]]
| 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]]
Linje 880: Linje 878:
| 1939 || Antallet af turister dette år anslås til 49.390
| 1939 || Antallet af turister dette år anslås til 49.390
|-
|-
| 1940 || [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1940-1961
| 1940 || [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1940-1961
|-
|-
| 1940 || Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for [[Ringgaden|Ringgaden]]
| 1940 || Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for [[Ringgaden|Ringgaden]]
Linje 904: Linje 902:
| 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
| 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
|-
|-
| 1943 ||[[Jysk teknologisk institution|Jydsk Teknologisk Institut]] åbner den 6. september
| 1943 ||[[Jysk Teknologisk Institut]] åbner den 6. september
|-
|-
| 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum
| 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum
Linje 935: Linje 933:
| 1958 || [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1958-1971
| 1958 || [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1958-1971
|-
|-
| 1962 || [[Kai Jensen (biskop)|Kai Jensen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1962-1963
| 1962 || [[Kai Jensen (1899-1963)|Kai Jensen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1962-1963
|-
|-
| 1963 || [[Henning Niels Høirup]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1963-1979
| 1963 || [[Henning Niels Høirup (1909-1995)|Henning Niels Høirup]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1963-1979
|-
|-
| 1965 || Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stille sig på [[Bispetorv]] og åbne den første [[Aarhus Festuge]]
| 1965 || Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stille sig på [[Bispetorv]] og åbne den første [[Aarhus Festuge]]
Linje 943: Linje 941:
| 1971 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1971-1981
| 1971 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1971-1981
|-
|-
| 1979 || [[Herluf Eriksen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1979-1994
| 1979 || [[Herluf Eriksen (1924-2016)|Herluf Eriksen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1979-1994
|-
|-
| 1980 || Aarhus tæller 244.839 indbyggere
| 1980 || Aarhus tæller 244.839 indbyggere
|-
|-
| 1980 || Overbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]], [[Emanuel Sejr]] født i 1891, afgår ved døden
| 1980 || Overbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]], [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] født i 1891, afgår ved døden
|-
|-
| 1980 || Aarhus får to nye foreninger, Århus Skiklub og en dansk-tyrkisk forening
| 1980 || Aarhus får to nye foreninger, Århus Skiklub og en dansk-tyrkisk forening
Linje 975: Linje 973:
| 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning
| 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning
|-
|-
| 1980 || Diskotek Box 72 i [[Frederiksgade 72|Frederiksgade]] 72 ødelægges ved en brand
| 1980 || Diskotek [[Box 72]] i [[Frederiksgade 72]] ødelægges ved en brand
|-
|-
| 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]]
| 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]]
|-
|-
| 1980 || Harmoniorkestret Tonica fejrer 40 års jubilæum
| 1980 || [[Harmoniorkestret Tonica]] fejrer 40 års jubilæum
|-
|-
| 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne
| 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne
Linje 993: Linje 991:
| 1980 || [[Aarhus Renholdningsselskab]] flytter til Bautavej i [[Hasle]]
| 1980 || [[Aarhus Renholdningsselskab]] flytter til Bautavej i [[Hasle]]
|-
|-
| 1982 || [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1982-1997
| 1982 || [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1982-1997
|-
|-
| 1982 || [[Musikhuset]] indvies 27. august på det tidligere kasserneareal
| 1982 || [[Musikhuset]] indvies 27. august på det tidligere kasserneareal
|-
|-
| 1986 ||  De nyvalgte Rådmænd og -kvinde (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling):  
| 1986 ||  De nyvalgte [[Rådmænd i Aarhus Byråd|Rådmænd]] og -kvinde 1986-1990 (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling):  
* Borgmester: Thorkild Simonsen, Socialdemokratiet   
* [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]]: [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], [[Socialdemokratiet]]  
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand Bjarne Ørum, Det Radikale Venstre
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand Olaf Peder Christensen, Det Konservative Folkeparti
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand Jens Arbjerg Pedersen, Socialdemokratiet
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand Thorkild Ibsen, Socialistisk Folkeparti
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådkvinde Lone Hindø, Socialistisk Folkeparti (Aarhus’ første kvindelige rådmand (rådkvinde))
* Magistratens 5. afdeling. Rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]], Socialistisk Folkeparti (Aarhus’ første kvindelige rådmand (rådkvinde))
|-
|-
| 1986 || AGF bliver dansk mester i fodbold  
| 1986 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver dansk mester i fodbold  
|-
|-
| 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i >drankerlunden< nær Stjernepladsen, skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet >drankerlunde<
| 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i 'drankerlunden' nær [[Stjernepladsen]], skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet 'drankerlunde'
|-
|-
| 1987 || Byrådet vedtager, at Scandinavian Center Århus skal bygges bag ved Musikhuset. Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød. Først i 1995 står centret færdig
| 1987 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager, at [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Århus]] skal bygges bag ved [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig
|-
|-
| 1987 || Resten af Frederiksgade mellem Østergade og Rådhuspladsen bliver gågade
| 1987 || Resten af [[Frederiksgade]] mellem [[Østergade]] og [[Rådhuspladsen]] bliver gågade
|-
|-
| 1987 || Der uddeles støtte til 27 lokalradiostationer
| 1987 || Der uddeles støtte til 27 lokalradiostationer
|-
|-
| 1987 || 21. maj nedbrænder Bødker Balles Gård i Frederiksgade ved en påsat brand
| 1987 || 21. maj nedbrænder [[Bødker Balles Gård]] i [[Frederiksgade]] ved en påsat brand
|-
|-
| 1987 || AGF vinder pokalfinalen i fodbold
| 1987 || [[AGF Fodbold|AGF]] vinder pokalfinalen i fodbold
|-
|-
| 1987 || Indbyggere i Aarhus Kommune: 256.504 (pr. 1. juni)
| 1987 || Indbyggere i [[Aarhus Kommune]]: 256.504 (pr. 1. juni)
|-
|-
| 1987 || Hasle Ringvej mellem Viborgvej og Randersvej indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester Thorkild Simonsen med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke Ringvej, før der åbnes for biltrafikken. Ringvej Syd blev færdig 1985, og året efter færdiggøres Vejlby Ringvej. Dermed er ringen rundt om byen sluttet
| 1987 || [[Hasle Ringvej]] mellem [[Viborgvej]] og [[Randersvej]] indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke [[Ringvejen|Ringvej]], før der åbnes for biltrafikken [[Ringvej Syd]] bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres [[Vejlby Ringvej]] - dermed er [[Ringvejen|ringen]] rundt om byen sluttet
|-
|-
| 1987 || Århus Festival afholdes på Aarhus stadion, hvor store navne som Miles Davies, B.B. King og Frankie Miller var på programmet  
| 1987 || [[Århus Festival]] afholdes på [[Aarhus Stadion]], hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet  
|-
|-
| 1987 || Grøn Koncert flytter til Vestereng i 1987, hvor Anne Linnet og Thomas Helmig spiller og Jacob Hougaard er konferencier
| 1987 || [[Grøn Koncert]] flytter til [[Vestereng]], hvor [[Anne Linnet]] og [[Thomas Helmig]] spiller og [[Jacob Hougaard]] er konferencier
|-
|-
| 1987 || Det er dansk-fransk kulturår, og det er også temaet for Aarhus Festuge. Aarhus bliver dermed bemærket af Frankrig, der bl.a. sender fem af sine førende danse-ensembler
| 1987 || Det er dansk-fransk kulturår, og det er også temaet for Aarhus Festuge - Aarhus bliver dermed bemærket af Frankrig, der bl.a. sender fem af sine førende danse-ensembler
|-
|-
| 1987 || Et af Den Jyske Operas helt store tilløbsstykker i dette år er Richard Wagners ''Nibelungens ring''
| 1987 || Et af [[Den Jyske Opera]]s helt store tilløbsstykker i dette år er Richard Wagners ''Nibelungens ring''
|-
|-
| 1987 || Cykelparkeringsanlæg på Bruuns Bro med nedgang til perronerne åbnes. Dermed håber man at få sat en stopper for det stigende cykelkaos foran banegården
| 1987 || Cykelparkeringsanlæg på [[Bruuns Bro]] med nedgang til perronerne åbnes - dermed håber man at få sat en stopper for det stigende cykelkaos foran banegården
|-
|-
| 1987 ||Skejby Sygehus, som har været projekteret siden 1978, indvies af sundhedsminister Agnete Laustsen
| 1987 || [[Skejby Sygehus]], som har været projekteret siden 1978, indvies af sundhedsminister Agnete Laustsen
|-
|-
| 1987 || ''Hjem til Aarhus'' af bandet På Slaget 12 bliver et kæmpe hit og bliver kåret som Europas bedste nationale hit af musikmagasinet ''Billboard''  
| 1987 || ''Hjem til Aarhus'' af bandet [[På Slaget 12]] bliver et kæmpe hit og bliver kåret som Europas bedste nationale hit af musikmagasinet ''Billboard''  
|-
|-
| 1987 || Dronning Margrethe II har 29. okt. 1987 påtaget sig hvervet som protektor for Den Gamle Bys Venner  
| 1987 || Dronning Margrethe II har 29. okt. påtaget sig hvervet som protektor for [[Den Gamle By]]s Venner  
|-
|-
| 1987 || Det er andet år, at der er indsat natbusser. De er indsat i fire weekender omkring jul. I alt benytter 34.000 passagerer sig af dem
| 1987 || Det er andet år, at der er indsat natbusser - de er indsat i fire weekender omkring jul - i alt benytter 34.000 passagerer sig af dem
|-
|-
| 1989 || [[Aarhus Symfoniorkester|Århus Symfoniorkester]] får prøvelokaler i den ombyggede [[Frichs fabrikken|Frichs fabrik]]
| 1989 || [[Aarhus Symfoniorkester|Århus Symfoniorkester]] får prøvelokaler i den ombyggede [[Frichs fabrikken|Frichs fabrik]]
Linje 1.049: Linje 1.047:
| 1989 || [[AGF]] spiller på hjemmebane mod Barcelona men taber 0-1
| 1989 || [[AGF]] spiller på hjemmebane mod Barcelona men taber 0-1
|-
|-
| 1989 || [[Aarhuus Stiftstidende]] flytter til [[Olof Palmes Allé]]
| 1989 || [[Aarhus Stiftstidende]] flytter til [[Olof Palmes Allé]]
|-
|-
| 1989 || Spejdermuseet åbner på hjørnet af [[Helgenæsgade]] og [[Molsgade]]
| 1989 || Spejdermuseet åbner på hjørnet af [[Helgenæsgade]] og [[Molsgade]]
Linje 1.055: Linje 1.053:
| 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i  maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye  [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli
| 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i  maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye  [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli
|-
|-
| 1989 || I Pustervig åbner Carlton Bar & Brasserie
| 1989 || I [[Pustervig]] åbner Carlton Bar & Brasserie
|-
|-
| 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives
| 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives
Linje 1.065: Linje 1.063:
| 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september
| 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september
|-
|-
| 1989 || Gnags udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer
| 1989 || [[Gnags]] udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer
|-
|-
| 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København
| 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København
Linje 1.073: Linje 1.071:
| 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex
| 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex
|-
|-
| 1994 || [[Aarhus Stift|Kjeld Holm]] indvies til biskop 1994-2015
| 1994 || [[Kjeld Holm (1945-)t|Kjeld Holm]] indvies til biskop 1994-2015
|-
|-
| 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang
| 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang
Linje 1.110: Linje 1.108:
*Aarhus Stift
*Aarhus Stift
*Kulturarv.dk
*Kulturarv.dk
[[Kategori:Vikingetiden]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Besættelsen]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/62935...85570"