9.515
redigeringer
Kunsthal Aarhus: Forskelle mellem versioner
→Aarhus Kunstbygning på AarhusArkivet
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
|||
| (12 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.155050, 10.202069~[[Aarhus Kunstbygning]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.155050, 10.202069 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder. I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger. | '''Kunsthal Aarhus''' - tidligere kendt som '''Aarhus Kunstbygning''' - ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. | ||
Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder. | |||
Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847. | |||
1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf [[Poul Pedersen (1928-2019)]] med forsøg med polariseret lys. | |||
I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger. | |||
I 2012 skiftede Aarhus Kunstbygning navn til Kunsthal Aarhus. | |||
====Se også==== | ====Se også==== | ||
*[[Aarhus Kunstforening af 1847]] | *[[Aarhus Kunstforening af 1847]] | ||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108960 Aarhus Kunstbygning]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [ | *Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale] | ||
*Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [ | *Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06268692 Bestil materiale] | ||
[[Kategori:Arkitektur]] | [[Kategori:Arkitektur]] | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori:Kunst & litteratur]] | [[Kategori:Kunst & litteratur]] | ||