Martin Frederik Lausen (1866-1959): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frederik Lausen, 1915, Fotograf Julie Laurberg og Gad.jpg|400px|thumb|right|Martin Frederik Lausen 1915]]
[[Fil:Frederik Lausen, 1915, Fotograf Julie Laurberg og Gad.jpg|400px|thumb|right|Martin Frederik Lausen 1915]]
Martin Frederik Laursen blev født i Odense i 1866, hvorfra han, efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London, kom til Aarhus.
Martin Frederik Laursen blev født i Odense 25. August 1866, hvorfra han, efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London, kom til Aarhus.


===Direktør for Aarhus Oliefabrik===
===Direktør for Aarhus Oliefabrik===

Versionen fra 17. jan. 2013, 12:26

Martin Frederik Laursen blev født i Odense 25. August 1866, hvorfra han, efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London, kom til Aarhus.

Direktør for Aarhus Oliefabrik

Som bare 25-årig blev Lausen i 1892 direktør for Aarhus Oliefabrik, som under hans kyndige ledelse efterhånden udviklede sig til et verdensforetagende. I 1910 blev fabrikken imidlertid solgt til ejeren af en engelsk margarinekoncern. En omstændighed der dog ikke ændrede på, at Lausen fortsatte som fabrikkens direktør. I 1918 lykkedes det Lausen at samle en dansk aktionærkreds, som herefter købte, og overtog ledelsen med virksomheden. Således kom Lausen til at fungere som både direktør og bestyrelsesformand. Efter en økonomisk hård tid blev Lausen i 1922 nødt til at fratræde sin post som bestyrelsesformand og fire år efter i 1926 også at trække sig som direktør for fabrikken. Han forblev dog medlem af aktieselskabets bestyrelse frem til sin død i 1959.

Efter tiden på Aarhus Oliefabrik flyttede Lausen til Kibæk. Her påbegyndte han nedrivningen og genopbygningen af godset Clasonborg, hvis jorder han opdyrkede til brug for kartoffelavl. Han oprettede i forbindelse med udvidelsen af godset De samvirkende jyske kartoffelsektioner (SAJYKA), som han selv var formand for fra 1936 til 1939.

Foruden sit engagement i oliefabrikken og kartoffeldyrkningen sad Lausen også i bestyrelsen for Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S og i repræsentantskabet for Aarhus Privatbank. Han var endvidere medlem af Industrirådet og brasiliansk vicekonsul. I 1919–25 var han desuden medlem af kommissionen for oprettelsen af et jysk universitet, og muliggjorde i 1920 gennem en gave oprettelsen af et naturhistorisk museum. Herudover var han fra 1916-1920 den drivende kraft bag Aarhus Idrætspark og Stadion.

Lausen og Aarhus Idrætspark

Frederik Lausen var formand for AGF 1916, Aarhus største sportsklub, og var dermed en naturlig leder i planerne om en ny idrætspark.

Lausen var opsat på at få opført idrætsanlægget, og tog på studietur til stadionanlæg i både Sverige og København. Med sig havde han, foruden repræsentanter fra byrådet, også arkitekter, ingeniører og journalister, samt den senere socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen.

Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller ”øvelsespladser”, som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF.

Lausen tog kontakt til de lokale sportsklubber i Aarhus, og fik som den første skabt et overblik over sporten i byen. Han gjorde alt for at undgå kritik af sine planer om et nyt stadion, og nedsatte i 1916 et forretningsudvalg med sig selv som formand, samt et særligt agitationsudvalg, der skulle sælge ideen til politikere og befolkning.

Lausen havde udset sig byens sydlige kant, hvor der i disse år blev bygget i stor stil, og hvor der desuden var planer om at opføre en ny kirke, Sct. Lukas Kirke. Ideen opstod, at den kommende idrætsparks hovedbygning kunne forbindes i en lige linie med kirken.

Den endelige beslutning blev vedtaget 1918, og samme år påbegyndtes fældning af skovarealet. Kommunen stillede 200.000 kr. til rådighed, hvorefter det nyligt oprettede selskab ”Aarhus Idrætspark og Stadion” selv skulle skaffe det resterende beløb op til de budgetterede 500.000 kr.

Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt ”fri idræt”. Hallernes loftsbuer var overtaget fra Københavns gamle hovedbanegård, og hver hal kunne rumme 900 tilskuere.

En af universitetssagens store donatorer

Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv.

I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af ”Oprettelse af Universitet i Aarhus”.

Lausen havde svært ved at skjule sin skuffelse, da man, i 1928 af strategiske årsager og for overhovedet at komme i gang, valgte at begynde med humanistiske fag. Skuffelsen var dog ikke mere vedholdende, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres.

Litteratur og kilder

  • Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
  • Per H. Hansen og Kurt Jacobsen (red.): Trangen til vækst. Danske erhvervsledere 1870-2010. Syddansk Universitetsforlag 2011.

Henvisninger