Rådhusparken: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|250px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

==Grav- og mindesten==

[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]

Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravmærker af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet tilbage langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

1.Biskop Peeter Hans Mønster • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver Carl Flach • 23.Købmand Malthe C. Lottrup • 24. Biskop Jens Paludan-Müller • 25. Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver Chr. Fr. Wisisng • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. J. Chr. Seidelin.

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer:

*''Aarhuspigen''. Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen. Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet den fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den nyopstillet i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.

*''Den svangre''. Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit. Den blev opstillet i Rådhusparken den 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen og placeret i haven til dennes villa, "Skovhuset" i Risskov, der senere blev domicil for Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.

*''Pigen af 1940''. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde".

Fotos af skulpturerne, se under Henvisninger nederst.

[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]

Noget at dette parkområde - og legeområde -  blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelsen af Hotel Ansgar, til den gule bygning der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som børn fandt spændende at indsamle ¹⁾.

*Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus]