1.778
redigeringer
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
(74 mellemliggende versioner af 14 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15158083934455, 10.201843698825916~[[Rådhusparken]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.15158083934455, 10.201843698825916 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|350px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]] | |||
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818. | '''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818. | ||
Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet | ===Fra kirkegård til rådhus=== | ||
Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet inden for de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde. | |||
I Rådhusparkens linde-rotunde lå det tidligere kirkegårdskapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkasser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009. | |||
I | I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet. | ||
===Grav- og mindesten=== | |||
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|350px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]] | |||
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og æstetiske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til [[Banegårdsgade]]s haver og baggårde. | |||
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få | |||
Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var: | Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var: | ||
1.Biskop | * 1. Biskop [[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]] | ||
* 2. Bogbinder [[Adolph Theodor Svendsen (1840-1864)|Adolph Theodor Svendsen]] | |||
* 3. Købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] | |||
* 4. Købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]] | |||
* 5. [[Anne Kirstine Mørch (1788-1833)|Anne Kirstine Mørch]] | |||
* 6. Købmand [[Johan Frederik Kuur (1797-1857)|Johan Frederik Kuur]] | |||
* 7. Oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]] | |||
* 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer (1777-1831)|Christian David Gebauer]] | |||
* 9. Birkedommer [[Christen Rasmussen (1787-1862)|Christen Rasmussen]] | |||
* 10. Proprietær [[Otto August la Cour (1796-1860)|Otto August la Cour]] | |||
* 11. [[Kochs Familiegravsted]] | |||
* 12. Generalmajor [[Frederik Gotthold von Müller (1795-1882)|Frederik Gotthold von Müller]] | |||
* 13. Købmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaard]] | |||
* 14. Kancelliråd [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] | |||
* 15. Købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)|Christian Schouby]] | |||
* 16. Kancelliråd [[Hans Gundorph Jensen (1807-1871)|Hans Gundorph Jensen]] | |||
* 17. Købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]] | |||
* 18. Kvindesagsforkæmper [[Mathilde Fibiger]] | |||
* 19. Generalløjtnant [[Johan Johnsen Honnens (1797-1876)|Johan Johnsen Honnens]] | |||
* 20. Købmand [[Christian Albert Bünger (1798-1884)|Christian Albert Bünger]] | |||
* 21. Premierløjtnant [[Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864)|Frederik Wilhelm Meulengracht]] | |||
* 22. Garver [[Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)|Carl Flach]] | |||
* 23. Købmand [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]] | |||
* 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)|Jens Paludan-Müller]] | |||
* 25. Boghandler [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]] | |||
* 26. Købmand [[Lars Ammitsbøll Marcussen (1819-1872)|Lars Ammitsbøll Marcussen]] | |||
* 27 Garver [[Christian Frederik Wissing (1809-1870)|Christian Frederik Wissing]] | |||
* 28. Overlærer [[Harald Regnar Nielsen (1825-1899)|Harald Regnar Nielsen]] | |||
* 29. Byfoged [[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]] | |||
* 30. Organist [[Johannes Kabell (1783-1855)|Johannes Kabell]] | |||
* 31. Købmand [[Peder Thomasen Funder (1773-1829)|Peder Funder]] | |||
* 32. Skibskaptajn [[John Gaarn (1786-1856)|John Gaarn]] | |||
* 33. Oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] | |||
* 34. Bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]]. | |||
Endvidere en [[Monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864|mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864]]. | |||
To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]], nemlig nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. | |||
Sten nr. 11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]]. | |||
===Skulpturer=== | |||
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer: [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde|Aarhuspigen]], [[Den svangre]] og [[Pigen af 1940]]. | |||
===Rådhusparken i 1950'erne=== | |||
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|350px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]] | |||
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås. | |||
Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring. | |||
Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet. | |||
På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten. | |||
===Forbudt område med skeletter=== | |||
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|350px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]] | |||
Det var egentlig forbudt område at lege i parken, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål". | |||
En del af dette parkområde – og legeområde – blev lidt indskrænket i 1955, da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille [[Johannes Bjergs Gade]]. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård – menneskerester, som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle, en arkæologisk interesse, som ikke alle forældre delte <ref name="park1950">Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne </ref>. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | |||
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971 | *Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971 | ||
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983 | *Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983 | ||
*Aarhus Kommunes hjemmeside. [ | *Aarhus Kommunes hjemmeside. | ||
==Noter== | |||
<references/> | |||
[[Kategori:Parker & anlæg]] | |||
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]] |
redigeringer