9.515
redigeringer
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Lisbjerggaard 1950 DA00441 035a.jpg|350px|thumb|right|Lisbjerggaard set fra sydøst. 1950. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]] | [[Fil:Lisbjerggaard 1950 DA00441 035a.jpg|350px|thumb|right|Lisbjerggaard set fra sydøst. 1950. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]] | ||
'''Lisbjerggård''' (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i [[Lisbjerg]] ved den daværende [[Søftenvej]]. | '''Lisbjerggård''' (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i [[Lisbjerg]] ved den daværende [[Søftenvej]], og før udflytningen i 1803 lå gården inde i Lisbjerg by. | ||
Den første Lisbjerggård var en fæstegård under hovedgården [[Marselisborg]], og bygningerne opførtes ved hoveriarbejde fra de omliggende sogne. I 1651 boede adelsdamen [[Marie Below (1586-1651)|Marie Below]] på den første Lisbjerggaard, der lå i Lisbjerg by. | |||
Hovedbygningen var fra 1882 og var grundmuret med skifertag. I 1904 forårsagede et kraftigt tordenvejr med lynnedslag at avlsbygningerne nedbrændte og måtte genopføres grundmuret med paptag. | |||
Lisbjerggaards ældste ejer hed Niels Sørensen. Hans enke, Ane Kirstine, solgte i 1869 gården til Peder Poulsen, som i 1897 overdrog gården til sin svoger Niels Pedersen. [[Peder Nielsen Sommer]] købte gården 1. nov. 1903. Jens Møller Sommer, der var søn af Peder Nielsen Sommer og Johanne Sommer, overtog gården i 1936. | Lisbjerggaards ældste ejer hed Niels Sørensen. Hans enke, Ane Kirstine, solgte i 1869 gården til Peder Poulsen, som i 1897 overdrog gården til sin svoger Niels Pedersen. [[Peder Nielsen Sommer]] købte gården 1. nov. 1903. Jens Møller Sommer, der var søn af Peder Nielsen Sommer og Johanne Sommer, overtog gården i 1936. | ||
Linje 20: | Linje 22: | ||
I 1969 forespurgte [[Århus Skytteforening]] om muligheden for at anlægge en skydebane på markerne ved matr. 21a ved Lisbjerggard. Stadsingeniørens Kontor kunne ikke anbefale nyopførelsen af et skydebaneanlæg, da det ville komme i modstrid med en tinglyst fredningsplan, hvor også den kommende østjyske motorvej ville krydse dette sted. Magistratens 2. afdeling v. [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] afviste derfor anmodningen. I stedet henvistes til skydemulighederne ved banen på [[Vestereng]]. | I 1969 forespurgte [[Århus Skytteforening]] om muligheden for at anlægge en skydebane på markerne ved matr. 21a ved Lisbjerggard. Stadsingeniørens Kontor kunne ikke anbefale nyopførelsen af et skydebaneanlæg, da det ville komme i modstrid med en tinglyst fredningsplan, hvor også den kommende østjyske motorvej ville krydse dette sted. Magistratens 2. afdeling v. [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] afviste derfor anmodningen. I stedet henvistes til skydemulighederne ved banen på [[Vestereng]]. | ||
Området, hvorpå Lisbjerggård lå, blev senere udlagt til en del af [[Djurslandsmotorvejen]], og der er derfor ingen spor tilbage fra de gamle gårdbygninger. | Området, hvorpå Lisbjerggård lå, blev senere udlagt til en del af [[Djurslandsmotorvejen]], og der er derfor ingen spor tilbage fra de gamle gårdbygninger, der blev endeligt nedrevet i 1992. | ||
== Lisbjerggård på Aarhusarkivet == | == Lisbjerggård på Aarhusarkivet == | ||
Linje 29: | Linje 31: | ||
* Stadsingeniørens sagsarkiv. 12-09-1969. J. nr. 3336. | * Stadsingeniørens sagsarkiv. 12-09-1969. J. nr. 3336. | ||
* Ekspropriations- og forligsforretning. 14-02-1948. (inkl. påhæftet tingbogsattest fra 19-11-1936). | * Ekspropriations- og forligsforretning. 14-02-1948. (inkl. påhæftet tingbogsattest fra 19-11-1936). | ||
* Hasle-Skejby-Lisbjerg-Kommune. Brev om ekspropriation. 18-04-1945. | * Hasle-Skejby-Lisbjerg-Kommune. Brev om ekspropriation. 18-04-1945. | ||
* Aarhus Stiftstidende. Tordenvejret i aftes. 06-08-1904. | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] |