Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl: Forskelle mellem versioner

I 1862 kom [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] til Aarhus, og de næste mange år oplevede Aarhus en nærmest [[Aarhus’ borger nr. 100.000|eksplosiv vækst]]. 7.000 indbyggere blev på 50 år til 50.000 indbyggere. Området, hvor [[Frederiksbjerg]] ligger i dag, var indtil slutningen af 1860’erne blot marker, der enten hørte under [[Viby Kommune]] eller [[Marselisborg Gods]]. 30 år senere boede der i [[Sct. Pauls sogn]] omkring 8000 mennesker, og med over 350 børnefødsler om året var der hårdt brug for pasningsmuligheder.  

''For yngre Børn under 5 Aar indrettes, naar saadant kan skee, enten i Skolebygningerne, eller andensteds, særskilte Værelser, hvor een eller flere skikkelige aldrende Fruentimmer kan have Omsorg for, og Tilsyn med, saadant Børn. Hovedøiemedet med denne Indretning er: at de yngre Børn kan afdrages fra Gadeløben, tidligen vænnes til Orden, samt at Forældre, som gaae paa Dagarbeide, eller have Huusgierning, som hindrer dem fra at passe smaa Børn, kunne have et Sted, hvor de kan hensætte dem, og være forvissede om, at de have got Tilsyn. Hvad forhen er sagt om Middagsspiisning for de ældre Børn, kan og, hvor saadanne Indretninger skee, blive anvendeligt for de yngre. Den bestemte og formelige Underviisning, som gives de ældre Børn, finder ikke Sted for disse, men alene saadan Anførsel til smaat Arbeide og nogen Kundskab, som for deres Alder fan være passende. Egentligen bliver Søgningen hertil for de yngre Børn mere en Tilladelse, end en Pligt; dog maae det staae Fattigvæsenets Direction frit for, at giøre den til Vilkaar for Almisse eller Understøtning, naar den finder, at Børenes Tarv bedre kan fremmes, ved saaledes at søge Skolen, end ved at være hiemme.''

Som regel var det offentlige system var ikke gearet til at tage sig af børnene, så det blev det bedre borgerskab, som tog affære. Velstillede borgere tog initiativ til at indsamle midler til oprettelser af børneasyler, og på denne baggrund blev både Arveprinsesse Carolines Børneasyl fra 1836 og asylet [[Børnely]] fra 1883 oprettet.

Også pastor Hansen holdt tale ved indvielsen med ordene: ''”Gid Guds Velsignelse maa være over dette de smaas Hjem, gid Kærligheden maa bo og bygge herinde i dette Hus, som er rejst af Kjærlighed. Guds Velsignelse er Indvielsen”''.  

Også den socialdemokratiske avis [[Demokraten]] nævnte indvielsen – dog med noget færre ord: ''”Tage Hansen og Pastor Schmidt holdt Tale, hvorefter der paa Hotel Royal indtoges en bedre Middag til, vi ved ikke hvor mange Kroner.”''

Det var især sidstnævnte, Guldbryllupsasylet kan takke sin eksistens for. Konsul og købmand Rudolph Wulff var manden, der søsatte initiativet til asylets oprettelse, ligesom han fungerede som kasserer under indsamlingen. Da ca. halvdelen af pengene til byggeriet manglede, donerede Wulff i stilhed det resterende beløb. Konsulen var desværre for syg til at deltage ved indvielsen.

Fra 1921-1946 var overlæge og byrådsmedlem [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max Jørgen Brammer]] formand for bestyrelsen.

Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]], og sammen med en til to medhjælpere havde hun ansvaret for børnene i asylet. De to havde bolig på asylets 1. sal. Først blev der indskrevet omkring 60 børn, men senere voksede dette tal til omkring de 100 børn.  

I perioden 1947-1980 var asylets leder [[Karen Frederiksen]] – eller blot frøken Frederiksen.

Børn skulle være børn i asylet, og det havde de mange timer til at være. Typisk blev børnene afleveret kl. 06.30 om morgenen og først hentet kl. 18.00 om aftenen. Børnene kom som regel fra hjem, hvor moderen var udearbejdende, syg eller fra hjem med mange børn. Det kostede 1,50 kr. om ugen pr. barn, hvilket inkluderede to glas sødmælk om dagen og middagsmad om vinteren. Og så blev børnene vasket hver dag, inden de blev sendt hjem. Mange af børnene havde dog friplads.

Tante Mille fik også indført en sommerlejr, hvor alle børnene kom på tur til Saksild Strand. Efterfølgende blev [[Børnenes Kontor]]s ferielejr ved Ajstrup Strand et fast udflugtsmål om sommeren. Senere blev denne afløst af Klitgården ved Bønnerup Strand. Sommerlejerene varede som regel mellem to og tre uger.

Efter frk. Frederiksen ankomst til børnehaven blev børnenes heldbred vurderet af en læge, der konkluderede, at børnene ville have godt af lys behandling. Asylets bestyrelse søgte Red Barnet om penge, og i 1950 donerede Red Barnet to kulbuelys. Hvert barn fik 20 minutters lys to gange ugentligt, hvilket nedsatte antallet af bronkitisramte børn betydeligt. Der blev indgået et samarbejde med asylet [[Børnely]], [[Skt. Lucas Menighedsbørnehave]] og [[frk. Balslevs børnehave]], som kunne komme på besøg og benytte lysene. Væggene i lysrummet blev malet med sølvglans, og 6-10 børn kunne få lys på én gang.   

I 1974 var det dog lige før, at den gamle bygning måtte lade livet. En modernisering var tiltrængt, men [[Aarhus Kommune|kommunen]] kunne ikke tilslutte sig renoveringsplanerne, hvorfor det blev besluttet at nedrive bygningen, for at gøre plads til en ny og større børnehave. Nedrivningen fandt som bekendt ikke sted, og i 1977 kunne bygningen i stedet gennemgå en renovering. Igen i slutningen af 2013 har bygningens 1. sal gennemgået en større ombygning og renovering, og et nyt tag er blevet lagt.

* Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyls arkiv, Aarhus Stadsarkiv

* Georg Parler, Syng med dine smaabørn, Wilhelm Hansen, Musik-Forlag, 1923

* Århus Stiftstidende 27.05.1892, 26.05.1962, 26.05.1992

* Demokraten 27.05.1892, 09.05.1967

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]

[[Kategori: Det 21. århundrede]]