Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Rejsegilde på Aarhus Fragtmandscentral Aage Fredslund Andersen okt. 1935.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Fragtmandscentral]]s rejsegilde med vognmand Simonsen (til venstre) og selskabets formand og arkitekt Wilhelm Th. Klemann (til højre). Fotograf: Aage Fredslund Andersen, okt. 1935, Den Gamle Bys billedsamling.]] | [[Fil:Rejsegilde på Aarhus Fragtmandscentral Aage Fredslund Andersen okt. 1935.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Fragtmandscentral]]s rejsegilde med vognmand Simonsen (til venstre) og selskabets formand og arkitekt Wilhelm Th. Klemann (til højre). Fotograf: Aage Fredslund Andersen, okt. 1935, Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
'''Wilhelm Theiland Klemann''' (født 21. november 1884 i Aarhus, død 28. december 1963) var arkitekt, og stod bag mange bygningsværker i Aarhus. Han var søn af tømrermester [[Thøger Clemen Christensen]] og [[Caroline Jochumine Jochumsen]]. Han foretog et navneskift fra Christensen til Klemann i 1907. | |||
Han | Han var gift med [[Ida Kristine Knudsen]] siden 1911. Sammen fik de sønnen [[Thyge Klemann]] (1907-1979), der gik i faderens fodspor, og blev en betydningsfuld Aarhus-arkitekt. | ||
Efter studietiden i København etablerede Wilhelm Klemann sig med selvstændig arkitektvirksomhed i Aarhus i 1909, og fra 1933 med sønnen Thyge Klemann som kompagnon. | |||
Efter studietiden i København etablerede Klemann sig med selvstændig arkitektvirksomhed i Aarhus i 1909 og fra 1933 med sønnen Thyge Klemann som kompagnon. | |||
=== Wilhelm Th. Klemanns værker inkluderer bl.a.: === | === Wilhelm Th. Klemanns værker inkluderer bl.a.: === |
Versionen fra 20. mar. 2023, 14:52

Aarhus Fragtmandscentrals rejsegilde med vognmand Simonsen (til venstre) og selskabets formand og arkitekt Wilhelm Th. Klemann (til højre). Fotograf: Aage Fredslund Andersen, okt. 1935, Den Gamle Bys billedsamling.
Wilhelm Theiland Klemann (født 21. november 1884 i Aarhus, død 28. december 1963) var arkitekt, og stod bag mange bygningsværker i Aarhus. Han var søn af tømrermester Thøger Clemen Christensen og Caroline Jochumine Jochumsen. Han foretog et navneskift fra Christensen til Klemann i 1907.
Han var gift med Ida Kristine Knudsen siden 1911. Sammen fik de sønnen Thyge Klemann (1907-1979), der gik i faderens fodspor, og blev en betydningsfuld Aarhus-arkitekt.
Efter studietiden i København etablerede Wilhelm Klemann sig med selvstændig arkitektvirksomhed i Aarhus i 1909, og fra 1933 med sønnen Thyge Klemann som kompagnon.
Wilhelm Th. Klemanns værker inkluderer bl.a.:
- Aarhus Rutebilstation
- Falck Redningsstation (nedrevet i dag)
- M. Seest Maskinfabriks bygninger i Kaløgade 3-5 (den lave bygning)
- Dansk Filmfabrik
- Fabriksbygning i Mejlgade 35 (1914)
- Kildegaarden (1938). Større bebyggelse ud til Strandvejen.
- Skibsværft, Sydhavnen (1923)
- Byejendomme på Åboulevarden 60-66 (1914) og Jægergårdsgade 38-40 (1914)
- Christiansgade 20 (1918) og Teglværksgade 2-4 (1926)
- Karreen i Sdr. Ringgade, ved Harald Jensens Plads, i Aalborggade og i Chr. Wærums Gade (1928)
- En lang række villaer, hvor Birketinget 10 (1928) er særlig karakteristisk; Joh. Baunes Plads 16-20 (1933); Hephata Stiftelse, Langelandsgade (1935)
- Desuden villaer, etageboliger, erhvervsbygninger, skoler og andre institutioner, i alt flere hundrede værker, deriblandt talrige ombygninger i Aarhus, Skanderborg og andre jyske byer.
Artikler skrevet af Klemann:
- Om Sanitet, 1914
- Modernisering af ældre ejendomme, 1934
- Funktionalisme i: Jyllands-Posten 22.11.1933
- Arbejderboliger i Wien i: Demokraten 1938
Wilhelm Theiland Klemann på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Weilbachs Kunstnerleksikon.
- Bygmesteren. Dansk Arkitektforenings Tidsskrift. Årgang 1936, s. 118. Årgang 1946, s. 59-66.
- Aarhuus Stiftstidende 11.4.1930.
- Udklip fra arkitekt Thyge Klemanns privatarkiv, Aarhus Stadsarkiv; https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=119612.
- Aarhus Ejendomsarkiv.