Fredens Torv: Forskelle mellem versioner

Den isolerede beliggenhed havde sine fordele. I 1853 rasede en frygtelig koleraepidemi i Aarhus med mange dødsfald til følge. Brændevinsbrænder Søren Thomsen trådte til og ryddede ''”nederste Etage i sit paa Fredenstorv beliggende Pakhus til Beboelse for Familier, hvis Leiligheder paa Grund af Koleraen skal desinficeres.”''

Husene ved Fredens Torv ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv tegnede nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre, nye bygninger. På dette tidspunkt var bindingsværkets dage var talte, så husene fik pudsede facader. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus.

Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus. Det gælder for de ejendommene, der blev anlagt i skellet mellem torvet og den senere [[Søndergade]] lige ved overgangen mellem Fredens Torv og [[Fredensgade]].

Lejlighedsplanerne er ikke systematisk gennemgået for torvet og gaden, men en annonce fra 1869 giver et indtryk af indretningen af en af lejlighederne i byens første moderne udlejningskompleks, [[Fredensgade 9]] på hjørnet af torvet og [[Fredensgade]], også benævnt [[Fredens Torv 7]]:

''"Til April Flyttedag 1869 er en Beboelsesleilighed i Stue-Etagen tilleie - som i flere Aar har været beboet af Ingenieurcapitain Dalgas - best. af 6 gibsede og tapetserede Værelser med 6 Kakkelovne. Værelserne ere følg: Et Værelse til Contoir paa 2 Fag, et Hjørneværelse paa 4 Fag, en Spisestue paa 3 Fag og 2 Værelser til Gaarden. Endvidere i Kjælderen Kjøkken med Comfur og øvrige dertil tilhørende Reqvisiter; ved den ene Side af dette et Pigekammer med Kakkelovn, ved den anden Side en stor Brændekjælder og bagved denne til Gaarden: Spisekammer og Fadebur med Borde, Rækker og Hylder. Fra Spisestuen en Snegletrappe ned til Kjøkkenet. Loftplads.forskelligt.... J. C. Fastrup"'' (Århus Stiftstidende 14. januar 1869).

Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun en vej, der førte dertil, og det var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.

I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.

Flere erindringer berører livet på torvet. De fortæller en historie om, at kvarteret efterhånden mistede sit præg af borgerskabskvarter og blev et område for småhandlende og mindrebemidlede.

''"Fredens Torv var et arbejdssted. Baggården hvor Ettie voksede op tilhørte Brødrene Kier, og Ettie og hendes bror vidste, at de ikke måtte forstyrre arbejderne. Der var meget klare regler for, hvad børnene måtte og hvad de ikke måtte. Hun husker tydeligt alle de lyde, der var rundt om i gårdspladsen - den særlige lyd af heste der gik over brostenene, lyden af bølgende jernplader, der blev læsset og råbende handlende ude fra torvet. Oven på lejligheden var et stor tørreloft hvor Ettie og hendes bror Georg legede meget."''

* '''[[Fredens Torv 1]]''': [[Trods Katholm]], er en tidligere fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3).  

* '''[[Fredens Torv 2]]'''